Italien

Når det kommer til de forskellige druesorter og stilarter, er sandsynligvis intet andet vinland sandsynligvis lige så rig som Italien. 2.000 forskellige druesorter alene tælles i dag. De vigtigste sorter som Sangiovese eller Nebbiolo er verdensberømte. Men også lokale sorter som Grillo og Nero d'Avola på Sicilien, Montepulciano d'Abruzzo eller Cortese i Piemonte karakteriserer mangfoldigheden. Italiens vinkultur har en historie på over 3.000 år. Allerede fremmet etruskerne og grækerne vinavl, senere romerne, kirken og adelen. Toscana eller Gardasøen er ikke kun populær blandt turister. Der produceres også vin som Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Vino Nobile eller Amarone. Men ud over de berømte navne er der altid et væld af nye opdagelser.

Hvor vin er en del af hverdagskulturen

Italien er sammen med Frankrig, de to største vinproducerende lande. Italien er det land i verden, som eksporterer mest vin. Desværre er størstedelen billig vin som benyttes til blanding. Men Italien producerer vin i så store kvantum, at der bestemt også eksporteres meget af den gode, den er blot i mindretal. Historisk set har Italien dybe traditioner for vindyrkning og vin har sin faste plads på de fleste middagsborde. Det skaber lidt af et paradoks. På den ene side er der opbygget en stor viden omkring vindyrkning, da vin er en så dybt integreret del af den italienske kultur og hverdag, og på den anden side har kvalitet aldrig spillet den væsentligste rolle - vin er noget man har, ikke nødvendigvis noget man går op i. Mens Frankrig og Spanien begyndte at sætte system i vinproduktionen ved at introducere oprindelsesgaranti, klassifikation og angive producenten på etiketten, blev hovedparten af italiensk vin solgt som bulkvin - altså uden at angive oprindelse eller producent og ofte heller ikke indhold. Kun Piemonte og Toscana var med fremme. Flere af disse aspekter gør sig stadig gældende i dag. Italien producerer således nogle af verdens bedste vine, men producerer også enorme mængder helt eller delvist ligegyldigt vin. Dernæst er der rækken af skandaler gennem nyere histori, som også bevidner et forkert fokus på kvantitet og økonomi, frem for kvalitet. Vindyrkning i Italien står primært overfor to problemer: Dels har vindyrkning historisk set været betragtet som landbrug på linje med appelsioner, oliven og andre afgrøder. Vinstokke er blevet plantet side om side med andre afgrøder og har blot været én blandt mange indtægskilder for landmanden. Det betyder også, at man ikke systematisk har udvalgt de bedste jordlodder, skråninger etc. til vindyrkning. Dernæst benytter man træningssystemer som er optimeret til kvantitet og maskinhøst. Disse to faktorer begyndte man så småt at ændre for 30-40 år siden og den omlægning bærer tydelig frugt i dag. Mange vinmarker blev simpelthen omplantet i 60'erne og 70'erne.

Klima

Italien strækker sig over 1.200 km. og 10 breddegrader.Klimaet kan derfor ikke beskrives under et. Men det langstrækte land kan opdeles i tre zoner: Norditalien, Centralitalien og Syditalien, med stigende temperatur som vi bevæger og sydpå. De bedste italienske vine kommer fra bjergområderne, hvor vinstokkene enten gror på skråninger eller i højden. Det gør sig især gældende i Piemonte, Toscana og Friuli. I nord finder vi fastlandsklima, mens central- og syditalien har subtropisk klima. De største af italiens nationale druesorter modner sent. Det gælder Nebbiolo, Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d'Avola. De kræver alle et tidligt forår og en lang vedvarende sommer, for at modne fuldt og for at miste deres ellers voldsomme tannin og syrer. Både i nord og syd kræver det, at vinmarkerne nøjes udvælges, samt at træningssystemerne optimeres til kvalitet, for at undgå at druerne hverken undermodnes eller overmodnes.

Vinen

Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte og Toscana helt i front, hvad gælder italiensk vin. De to regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Brunello og Chianti - fire vintyper, som er blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, som også laver god vin, alle med deres eget særpræg. Netop det store antal regioner, er en af de ting som gør vinlandet Italien interessant. Der er 20 regioner i Italien og der er kolossal forskel på vinene fra nord mod syd. De norlige er generelt mere elegante, mens de sydlige har mere varme, sødme og fylde. Den store diversitet kommer ikke mindst fra de mange lokale druesorter, som hver region dækker over. Det skyndes ikke mindst, at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien, hvoraf 300-500 bruges i det daglige. Mange har 2-5-10 navne, som mere eller mindre er de samme, men en fuldstændig kortlægning har aldrig fundet sted.

Italiensk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti

Italien har to kategorier som falder under EUs bordvin kategori og to som falder under kvalitetsvin.

Navn	Fork.	Beskrivelse
Vino de Tavola	VdT	I denne laveste klasse er der ingen officiel kontrol. Det er daglidagsvin som de lokale drikker. Der er dog det helt specielle, at nogle af italiens topvine, de såkalte Super Toscanske, er placeret i denne kategori. Årsagen er, at de beyntter franske druer, som ikke tillades i de højere kategorier. Den meget høje pris indikerer dog, at der er tale om noget specielt.
Indicazione Geografica Tipica	IGT	Vine der er lavet for at blive drukket nu. I Danmark ser vi rigtig mange vine i denne kategori. De koster typisk 40-50 kr. og smager ganske udemærket.
Denominazione di Origine Controllata	DOC	DOC kom til i 1963 sammen med DOCG. Det er en direkte oversættelse af det franske Appellation d'Origine Contrôlée.En DOC vin skal opfylde en række krav til benyttede druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte.DOC systemet er aldrig blevet den succes man håbede i Italien. Alt for mange gider ikke benytte systemet. Mange synes det er for rigidt.Det betyder, at forbrugeren ikke kan benytte DOC systemet til at navigere blandt de mange italienske vine og dermed sikre sig, at de formelle krav overholdes.
Denominazione di Origine Controllata e Garantia	DOCG	DOCG kom til i 1963 og skulle dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder er disse vine kontrolleret, men også garanteret.Problemet med DOC er, at det tildeles alt for mange vine og derfor ikke har den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG.I 1992 var der således kun 11 vin som kunnde pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. De selv samme er i dag nogle af italiens mest populære vine.Herefter blev der udnævnt nogle vine som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG, bl.a. Albana di Romagna og Soave. I dag står DOCG for nogle af italiens bedste vine, men billedet er blevet forplumret, så DOCG ikke entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt.Formelt er kravene til DOCG strammet i forhold til DOC og en smagskomité skal godkende vinene. I praksis er kvaliteten dog ikke garanteret, men de lavere høstudbytter har haft en positiv indflydelse på områdernes udvikling.

Der er omkring 32 DOCG vine, 311 DOC vine og 120 IGT zoner.

Facts om vinlandet Italien og italiensk vin

Størrelse: Verdens 2. største vinland (kvantum)
Areal: 301.000 km2
Indbyggere: 59,3 mio.
Opdeling: 20 regioner
Bedste regioner: Piemonte og Toscana
Primære druesorter: Nebbiolo, Sangiovese + mange flere