Det historiske vinhus Bolla blev grundlagt i 1883 af Alberto Bolla.
Det helt store gennembrud kom i 1930-erne,
hvor Alebertos ældste søn skabte grundlaget for Bollas verdensberømmelse.
Ikke mindst i USA, hvor Bolla-mærket blev et ikon for italiensk smag og stil.
Det siges, at selveste Frank Sinatra ikke ville spise på en restaurant,
hvis ikke der var Bolla Soave på vinkortet.
Lavet på klassiske ”Amarone-druer” dyrket i Classico-zonen.
Vinen har fået sin anden-gæring sammen med drueskaller
fra Amarone og Recioto-produktionen og har modnet i ca. et år på egefade.
Bouqueten byder på mørke kirsebær og brombær, lidt vanilje og fine krydrede undertoner.
Også smagen afslører slægtskabet med god Amarone.
Masser af moden frugt smelter sammen med silkebløde tanniner og blidt fadpræg. |