Hurtig levering i DanmarkHurtig levering i Danmark

Unikt udvalgUnikt udvalg

Fragt 59,- Fri fragt over 999,-Fragt 59,- Fri fragt over 999,-

Fysisk butik i ArdenFysisk butik i Arden

Betalingskort
Indtast din søgning...
 

Champagne

Den franske vindyrkningsregion Champagne gav verdens mest berømte mousserende vin det lovligt beskyttede navn champagne. Det er ikke identisk med den administrative region Champagne-Ardenne eller det historiske Champagnelandskab. Hjertet af området er Reims, hvor næsten alle franske herskere blev kronet i Notre-Dame-katedralen, men byerne Epernay og Chalons-sur-Marne er også af stor betydning. Champagne er den nordligste vindyrkningsregion i Frankrig i Paris-bassinet omkring 140 kilometer øst for Paris. "Région délimitée de la Champagne viticole" blev først defineret i 1908, grænserne blev derefter ændret i 1911 og endelig etableret i 1927. Området består af 20 områder, hver med en ret homogen terroir. Disse er opdelt i de seks regioner Côte de Champagne, Côte des Blancs, Côte des Bar, Montagne de Reims, Petit Morin et Grand Morin og Vallée de la Marne.

9 resultater
Arnaud Robert Brut Reserve
 kr.Pris 239,95 kr.
 kr.Pris 219,95 kr.
Normalpris 259,95 kr.
Charles Montaine Brut
Flot champagne med lys farve, gylden delikat duft, serveres afkølet, er perfekt som aperitif og lette fiskeretter og til skaldyr.
 kr.Pris 189,95 kr.
Normalpris 199,95 kr.
Charles Montaine Demi Sec
 kr.Pris 189,95 kr.
Normalpris 199,95 kr.
G.H. Mumm Demi Sec
Nydelse på højeste niveau.
 kr.Pris 350,00 kr.
 kr.Pris 330,00 kr.
Normalpris 361,95 kr.
MOET & CHANDON IMPERIAL BRUT
 kr.Pris 349,95 kr.
 kr.Pris 339,95 kr.
Normalpris 365,95 kr.
PENFOLDS THIENOT ROSÉ
 kr.Pris 499,95 kr.
Normalpris 549,95 kr.
PIPER HEIDSIECK Champagne Brut
Verdens bedste non-vintage Champagne
 kr.Pris 339,95 kr.
 kr.Pris 319,95 kr.
Normalpris 372,95 kr.
PIPER HEIDSIECK CHAMPAGNE ROSE
 kr.Pris 369,95 kr.
 kr.Pris 349,95 kr.
Normalpris 395,00 kr.
PIPER-HEIDSIECK CHAMPAGNE SUBLIM
 kr.Pris 369,95 kr.
 kr.Pris 349,95 kr.
Normalpris 383,95 kr.
 

Champagne er en region i Frankrig, men måske endnu vigtigere: et verdenskendt brand. Champagne har således navngivet begrebet mousserende vin. Siger man Champagne, er ingen i tvivl om at der er tale om en frisk lys vin med bobler. Brandet er så stærkt, så kun vine fra Champagne-regionen må kaldes for Champagne. Mængden af ægte Champagne er derfor lille i forhold til mængden af mousserende vin. Og som altid, vil prisen være høj, når udbudet er lavt - Champagne er derfor blandt de absolut dyreste mousserende vine, men ofte også blandt de bedste! Det er ikke nogen tilfældighed, at de producerer mousserende vin i Champagne. Regionen ligger så nordligt, at druerne aldrig bliver fuldt modne og laver man stille vin på dem, vil de være udrikkelige. Men omvendt er det netop de ideelle betingelser for fremstilling af mousserende vin, da syre, friskhed og sprødhed er altafgørende for den slags vine - og de egenskaber opnås netop i et køligt klima. I dag ville man netop være så dumdristig at plante druer her...

Hvordan laver man Champagne?

I praksis benyttes tre druesorter til at lave Champagne, men lidt flere er lovlige. De tre er Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay, som er henholdsvis to røde og en hvid druesort. Selvom en Champagne er lys, er den altså lavet på store dele røde druer. Der er flere forskellige måder mousserende vin kan fremstilles på. I Champagne hedder den selvfølgeligchampagnemetoden. Det ses ofte, at mousserende vine udenfor Champagne, refererer til netop denne metode, hvilket betyder, at de er fremstillet efter samme procedure, men uden at må hedder Champagne.

  • Tag en flaske stille vin, hældt på en særlig stærk flaske, som kan holde til det høje tryk, den senere udvikler.
  • Tilsæt sukker og gær til vinen, så en ny gæring kan begynde. Forsegl flasken godt. Ofte benyttes ikke enkorkprop, men en kapsellignende lukning.
  • Vent på at gæringsprocessen udvikler sig, dvs. at gæren spiser sukkeret og udvikler alkohol. Foruden alkohol, udvikles også den vigtige kuldioxid. Da flasken er forseglet, kan gassen ikke slippe ud. Den bliver derfor i flasken og udmønter sig som bobler, nøjagtig som det kendes fra danskvand. Gassen danner et tryk i flasken, som nærmer sig 80-90psi, hvilket er mere end 20 gange trykket i et almindeligt cykeldæk!
  • Herefter skal den nu mousserende vin ligge stille nogen tid, mindst 15 måneder. Som med andre vine, vil den nu udvikle sig. Under dette forløb skal flasken jævnligt roteres, for til sidst at ligge med kapslen nedad, så evt. tilbageværende gærceller og bundfald samler sig. Denne teknik kaldes for remuage. Den tager 6-8 uger og er et stort arbejde, hvis det gøres manuelt. I dag er det arbejde automatiseret, men der laves selvfølgelig stadig prestige Champagne som mauelt er vendt og drejet.
  • Når bundfaldet er samlet, fryses hovedet af flasken, så bundfaldet kan tages ud, uden at resten af den mousserende vin løber ud.
  • Sidste skridt inden vi kan kalde vinen for Champagne, er at tilsætte lidt sukker og så sætte en korkprop i. Da alt eller det meste af det tidligere tilsatte sukker er udgæret, vil vinen nu være meget tør. Den tilsatte mængde sukker afgør derfor, hvor tør Champagnen bliver. Denne proces kaldes dosage.

Som det fremgår, er produktionen af Champagne en væsentlig dyrere fremstillingsmetode end almindelig vin - faktisk tager processen udgangspunkt i en færdig vin. Der findes flere alternative metoder, hvor den absolut billigste er, blot at tilsætte kuldioxid direkte til en færdig flaske vin, prop og så færdig. Jo billigere en flaske mousserende vin er, jo flere hjørner er der helt sikkert skåret.

Angivelse af tørhed

De fleste flasker Champagne har angivet en tørhedsgrad. Den bestemmer hvor tør/sød Champagnen er. De forskellige angivelser refererer til følgende mængder restsukker:

  • Brut Natural/Brut Zéro - mindre end 3 gram sukker pr. liter
  • Extra Brut - mindre end 6 gram sukker pr. liter
  • Brut - mindre end 15 gram sukker pr. liter
  • Extra Sec/Extra Dry - mellem 12 og 20 gram sukker pr. liter
  • Sec - mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter
  • Demi-Sec - mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter
  • Doux - mere end 50 gram sukker pr. liter

Brut Natual er altså den absolut mest tørre udgave af Champagne, mens Doux er den sødeste variant. Brug den tørre til mad og den søde til dessert eller kage.

Vintage eller Non Vintage

Der er flere faktorer som afgør prisen på en flaske Champagne, én af dem er, om det er en Vintage eller Non Vintage (NV) Champagne. Non-Vintage er en blanding af forskellige årgange og er derfor uden årgang. Årgangene blandes ikke ukontrolleret, men på en måde så den endelige vin stadig afspejler husets stil. Non-Vintage er den billigste variant af Champagne. Vintage Champagne er årgangschampagne, som altså udelukkende produceres af ét års høst. De fleste huse udgiver kun en årgangschampagne, hvis høsten har været god. Derfor findes Vintage Champagne ikke nødvendigvis i alle årgange, men kun i de gode år. Hvis høsten ikke har været god nok, benyttes den til Non-Vintage produktion sammen med de andre ugunstige årgange. En Vintage Champagne er naturlig nok dyrere end en NV, da den afspejler en bedre høst og dermed årgang. Endelig laver nogle huse også Prestige cuvées, som er husets flagskib. Blandt husene med Prestige cuvéer er Dom Pérignon, Bollinger og Cristal at finde. Prisen på en Prestige cuvée går fra nogle få tusinde og op, meget langt op. Det handler om prestige...

Klassificering af Champagne

Klassificering af Champagne er inddelt i tre trin:

  • Champagne Grand Cru: De 17 bedste marker er ophøjet til Grand Cru
  • Champagne Premiere Cru: De 43 bedste områder må skrive 1. cru
  • Champagne: Alle andre kommer fra Champagne AOC uden nærmere bestemmelse

Kvaliteten, og ikke mindst prisen, striger markant jo højere i hierarkiet vinen er placeret.

Mousserende vine udenfor Champagne

Da mousserende vin uden for Champagne ikke må bære navnet, benyttes udenfor Champagne følgende navne:

  • Frankrig, Champagne: Champagne
  • Frankrig, resten: Crémant
  • Spanien: Cava
  • Italien: Spumante

Druesorter i Champagne

Chardonnay, Pinot Meunier, Pinot Noir

Har du brug for hjælp?

Send os en besked

Tak - din besked er modtaget og der er sendt en kopi til din mail!