Bourgogne

De fleste forstår den ikke, mens andre får tårer i øjnene af den - så forskellig kan opfattelsen af Bourgogne være. Problemet er langt hen ad vejen, at god Bourgogne er svær at få fat på og som regel hamrende dyr. Dels kommer mange af de bedste vine aldrig til salg på vinhylden og dels er det svært at navigere rundt i Bourgognes kluddetæppe af regioner, marker, producenter og ikke mindst årgange. Det hele er opbygget i et svært gennemskueligt hierarki, hvor kvaliteten snarere er en kombination af producent og årgang end området. Det har også gjort Bourgogne til en vin for den videbegærlige. En ting er dog simpelt i Bourgogne og det er druesorterne. Rødvin laves på Pinot Noir og hvidvin på Chardonnay. Det er den ægte Bourgogne. Derudover laves der små mængder af rødvin på Gamay og Aligoté samt rosé og mousserende vin.Chablis og Beaujolais er formelt dele af Bourgogne, men de betragtes ofte som selvstændige områder. Chablis fordi det i sig selv er et verdenskendt brand, der ikke har behov for at læne sig op ad Bourgogne og Beaujolais, fordi mange ikke anser det for at være ægte Bourgogne. Der er skrevet talrige bøger om Bourgogne, hvor Beaujolais ikke engang nævnes - snobberiet lever i bedste velgående. Bourgogne er klassiske vine, produceret på klassiske metoder. Her eksperimenteres ikke med nye druesorter eller udvikling af nye smagsnuancer - målet er at skabe vin, somsmager af det terroir den er et produkt af. Bourgogne er således den region i Frankrig, med det højeste antal AOC'er. Det gør det besværligt at købe en Bourgogne, men samtidig bliver hver enkelt appellation mere præcis.

Vinfremstilling i Bourgogne

I Bourgogne fremstilles rødvinen efter særlige forskrifter, som stort set alle efterlever. Årsagen er dels, at der arbejdes med den delikate Pinor Noir druesort, som er sart og tyndskallet samt at man i Bourgogne har fuld fokus på at den færdige vin skal repræsentere terroir fremfor druesort. Der diskuteres livligt, om man skal afstilke eller benytte hele klaser. I Bordeaux benytter man sig af remontage, mens man i Bourgogne sværger til pigeage.

Arvefølgen

Bourgogne er et kludetæppe af marker, der er opdelt på kryds og tværs. Dykker man ned i det, er man så småt i gang med lokal slægtsforskning. De forskellige domainer er ofte sammensat af parceller medbragt som medgift eller arvestykker af forskellige ægtefæller gennem mange generationer. Arveproceduren i Bourgogne dikterer, som et udslag af Napoleon, at alle søskende skal arve lige. Ofte tages det meget bogstaveligt og det resulterer i, at en jordlod deles midt over, hvis to brødre skal arve. Eftersom denne proces er blevet fulgt igennem flere generationer, udgøres nogle parceller af et antal rækker af vinstokke frem for en mark. Det er heller ikke helt ualmindeligt, at to parceller fusioner via ægteskab.

Historie

Der har været dyrket vin i Bourgogne siden det 2. århundrede. Det er i høj grad munke og klostre der har været med til at forme det burgundiske vinlandskab. Dels fik de doneret vinmarker og dels begyndte de at opkøbe jorden. Mest indflydelsesrig var cistercienserne. De grundlagde Clos de Vougeot og var de første til at opdage forskellen på de forskellige jordlodder. De var derfor også forgangsmænd for det detaljerede Cru-system. Først op i det 18. århundrede, hvor vejene blev bedre, begyndte Bourgogne vin at blive eksporteret udenfor Bourgoen regionen. Det skabte grobund for begrebet, négociant, der køber op fra mindre vinbønder og selv producerer en vin på det samlede indkøb. Da vinbøndernes vinmarker i Bourgogne er små, er det dyrt selv at producere vinen. Det problem blev løst af de mange négociant'er, der spirede i 1720 til 1730. Dengang konkurrerede de med Champagne om det lukrative market omkring Paris. Dengang producerede Champagne mat rødvin, der sidenhen er totalt ændret til næsten udelukkende at producere mousserende vin. Vi skal helt frem til 1985-1995 før Bourgogne fik sit egentlige verdensgennembrud. I den periode omlagde og forbedrede mange producenter deres vinproduktion, hvilket har resulteret i dybere og mere komplekse vine, som vi kender dem i dag.

Klima og geografi

Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi den mest kendte region Côte d'Or - den gyldne skråning - hvor alle Grand Cru vinmarkerne ligger. Côte d'Or er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km. langt og omkring 2 km. bredt. Området består af en masse mindre byer (villages), omgivet af flade vinmarker og stejle skråninger. Skråningerne beskytter i nogen grad mod regn og giver et højere antal soltimer. Grand Cru vinene kommer oftest fra marker placere på disse skråninger, hvor druerne udsættes for mest sol og hvor jorden er bedst drænet. Længere nede af skråningen, eller på et mindre gunstigt stykke, er Premier Cru vinmarkerne anlagt. Og helt nede på det flade stykke jord, findes resten af markerne. Côte de Nuits står for 24 ud af 25 røde Grand Cru marker, mens Côte de Beaune udelukkende har hvide Grand Cru marker. Årsagen til denne næsten praktiske opdeling, skal findes i jordbunden, som skal understøtte henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay. De bedste rødvine kommer derfor fra Côte de Nuits, hvor det primært er de tre kommuner Chambolle, Gevrey og Vosne der er bannerfører. De bedste hvidvine kommer fra Chablis. Det er knastørre hvidvine. Ønskes i stedet en fed fadlagret Chardonnay, kan den findes i Mersault. Bourgogne har et kontinentalklima, med meget kolde vintre og varme somre. Vejret er meget ustadigt, hvilket forklarer de store udsving af kvaliteten fra år til år.

Klassifikation af Bourgogne

Ud fra etiketten er det muligt at identificere hvor i hierarkiet en Bourgogne er placeret, det er dog ikke helt ligetil. Der er fire klassifikationer:

Klasse	Eksempel	Beskrivelse
Grand Cru - 2%	Chambertin	Kun de bedste vinmarker er ophøjet til Grand Cru, eksempelvisChambertin. Udbyttet må maksimalt være på 35 hl./ha. Vinene er generelt fremstillet med henblik på længere tids lagring, typisk mindst 5-7 år. På etiketten skrives kun markens navn samt Grand Cru. En Chambertin kommer således fra marken Chambertin i kommunen Gevrey under regionenCôte de Nuits. Da der er tale om en Grand Cru, må marken stå alene på etiketten, dvs. det er ikke nødvendigt at angive Gevry.
Premier Cru - 15%	Gevrey Chambertin "Clos Tamisot"	Førsteklassesområder i en kommune, eksempelvis Gevrey-Chambertin "Clos Tamisot". Vinen kommer fra området Clos Tamisot i kommunen Gevrey under regionenCôte de Nuits. Området må ikke stå alene, så Gevrey-Chambertin skal angives.
Lieu dits		Dette er kommunevine, hvor marken er skrevet på etiketten, men uden at være hverken premier eller grand cru. I stedet er det vine producenten synes er en tand bedre end den almindelige village vin og som kommer fra en enkelt mark. I princippet er både premier og grand cru også lieu dit, men da de har deres egen klassifikation angives betegnelsen "lieu dit" kun på kommunevinene. Ofte er kommunevine blandet af flere parceller og lever derfor ikke op til kravet om at komme fra en enkelt mark.
Kommunale appellationer - 30%	Gevrey Chambertin	Kommunale appellationer kendes også som villages. Angivelse af en kommune, eksempelvis Gevrey-Chambertin. Vinen kommer fra kommunen Gevrey under regionen Côte de Nuits.
Regionale appellationer - 53%		I bunden finder vi vine uden nærmere angivelse af mark eller kommune, eksempelvis Bourgogne AOC og Mâcon.

De beste Bourgognevine er således Premier og Grand Cru. Der er omkring 150 forskellige appellationer. Under dem, 44 kommuner (villages), 570 1. cru'er og 39 grand cru'er i Bourgogne. Det totale antal inddelinger er derfor langt over 500. Ikke noget at sige til, at Bourgogne er svært at overskue. Chablis klassificeres efter et lignende system, mens Beaujolais har et mere simpelt system.

Hvornår skal en Bourgogne drikkes?

Som alle andre vine, afhænger levetiden af producent og årgang. Men generelt er Bourgogne lidt mere kompliceret end det. Den kan drikkes helt ung, hvor den er frisk og frugtig. Herefter vil den være lukket nogle år, før den igen åbner sig op. Hvor lang denne pe

Klasse	Modningstid
Grand Cru	5 til 10 år
1. Cru	3 til 8 år
Villages	3 til 5 år
Hvid	4 til 8 år
Bourgogne AOC	0 til 2 år

Druesorter i Bourgogne

Aligoté, Chardonnay, Gamay, Melon de Bourgogne, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Liébault, Pinot Noir