Portvinens hjemland på vej mod genoprejsning

Det var fønikerne, grækerne og romerne, der i gamle tider transporterede vinstokke til den iberiske halvø. Det var også begyndelsen på vinavl i Portugal, som stagnerede og stoppede under det mauriske styre mellem det 8. og 12. århundrede. Først derefter genoptog de kristne vindyrkning i klostrene. I løbet af det 14. århundrede begyndte handelen med England - og portvin begyndte sin triumfmarsch, som havde sin storhedstid i det 17. århundrede, efter at eksporten af ​​franske vine faldt massivt efter en toldforhøjelse. Ligesom mange vinregioner i Europa blev Portugal ramt af phylloxera i det 19. århundrede, der ødelagde en stor del af det dyrkede område. Det var først i 1930'erne, at vindyrkning blev skubbet frem igen, men indtil 1980'erne blev der ud over portvin af høj kvalitet produceret for det meste billige masseproducerede varer. Først da de trådte ind i EU i 1986, vendte producenterne tilbage til kvalitet og deres forskellige autoktone druesorter.

Druer og vine

Næppe noget andet vinland har så mange druesorter som i Portugal. De berømte internationale druesorter dyrkes også - men man er især stolte af de århundreder gamle lokale sorter. Der dyrkes markant mere rød end hvidvin. Der produceres 30% hvidvin og 70% rosé og rødvin. Vinavl er en vigtig økonomisk faktor i Portugal, omkring 15% af befolkningen lever af den. På grund af klimaet er landet ideelt til vinavl, da den nordlige del af regionen, der er aktiv inden for vinavl, har rigelig nedbør og lange, smukke somre. Gulvene består stort set af granit og skifer. Den mest almindeligt dyrkede hvide druesort er Fernão Pires, også kendt som Maria Gomes, med 23.000 hektar - en af ​​de mange autoktone druesorter. Det producerer friske, frugtagtige vine med afbalanceret syre og aromaer af grønne æbler og limefrugter. Med over 13.050 hektar dyrkningsareal følger Malvasia på andenpladsen. Vinene overbeviser med deres strålende gyldne farve og deres stærke frugtaroma og lette honningtoner. Malvasia er udviklet både tør og sød. Den autoktone hvide druesort Vital er den tredje mest udbredte druesort i Portugal - der plantes 6.000 hektar vinmarker med den. Den modnes tidligt og producerer højalkoholvine, der ofte bruges til cuvéer og skal drikkes unge. Dette efterfølges af Boal Branco med et godt 4.000 hektar dyrkningsareal, der hovedsagelig dyrkes på Madeira og i det sydlige Portugal. Blandt de røde druesorter er Periquita den ubestridte leder med 20.315 hektar. Det er også kendt under navnet Castelão eller João Santarém. Vinene overbeviser med deres dybe røde farve og den frugtagtige aroma af modne bær. Med næsten 12.000 hektar er Baga den næststørste røde druesort i Portugal. Druerne modnes relativt sent og producerer vine med afbalancerede tanniner. Det vigtigste voksende område er DOC Bairrada, Baga er mindre almindelig i DOC Dão og på Douro. Med næsten 8.500 hektar vinmarker ligger Trincadeira Preta, også kendt som Black Portugal eller Tinta Amarela, på tredjepladsen blandt de røde druesorter i Portugal. Vinen producerer ofte gode udbytter, vinene overbeviser med deres mørke farve og krydrede aromaer af kanel og nelliker. Vinhão er nogenlunde på niveau med areal. Druesorten bruges både til produktion af Vinho Verde og til produktion af portvin og bruges også som en enkelt sort eller som en cuvée. Vinene overbeviser med smagen af ​​modne kirsebær og en stor krop.