Sartoris historie går helt tilbage til 1898, hvor Pietro Sartori købte en vinmark og en lille kælder for
at sikre stabile forsyninger af gode kvalitetsvine til sit hotel.
Denne handling kom til at symbolisere grundlæggelsen af vinfirmaet Sartori - og vin har lige siden
været Sartori-familiens kald. Der er nu gået over 100 år siden grundlæggelsen, og det er i dag 4.
generation af Sartori-familien, som ejer og leder firmaet.
Denne vin er produceret af druerne Corvina Veronese (50%), Corvinone (25%), Merlot (20%) og
Cabernet Sauvignon (5%), der er dyrket i Veneto-området i den nordøstlige del af Italien. Druerne
høstes med stor omhu og lægges i kasser for delvis tørring indtil begyndelsen af november måned.
Efter gæringen lagres vinen på store egetræsfade i nogle måneder for til sidst at blive tappet på flasker.
Det er en flot vin med klar granatrød farve, intens duft af røde frugter og krydderier, fyldig, rund og
silkeblød frugtsmag samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske vin er meget velegnet til grillet kød, stege, røget skinke samt smagfulde oste.
Det er en vin, som du med velbehag kan drikkes nu og de næste par år. |