Det berømte Bourgogne hus Labouré-Roi, der blev grundlagt helt tilbage i 1832, blev i 2016 købt af den legendariske Jean-Claude Boisset. Det er et perfekt match.
For han har tilført visioner og investerer det der skal til, således at den fremragende vinmager Brigitte
Putzu har optimale betingelser for, at skabe vine af høj klasse.
Excellence er en herlig fransk Chardonnay, der har ligget på franske egefade.
En del af fadene har undergået malolaktisk gæring hvilket er med til at give vinen fedme.
Bouqueten er indbydende med præg af fersken, blide toner fra fadene og et fint forfriskende strejf af citrus.
Smagen byder på tropiske frugter, stenfrugter og en indbydende cremet karakter, som ikke bliver for meget
for fine nuancer af citrus giver balance.
Drik den til lyse forretter, laks, kylling og helt lyse kødretter. |