Vinstokkene har en gennemsnitlig alder på hele 60 år.
Alderen har betydning fordi, at jordbundens sammensætning (rig på kalksten, og lidt større sten) giver godt dræn således at stokkenes rødder tvinges til at søge langt ned i den mineralrige undergrund for at få vand.
Hoveddruen er Grenache og der er også brugt lidt Mouvedre og Syrah-druer.
Det er en strålende klassisk Châteauneuf-du-Pape med en dejlig bouquet, som har præg af kirsebær og brombær der suppleres af lidt lakrids og fine krydrede undertoner. Smagen har kraft og fylde uden at miste sin elegance. En bred vifte af modne frugtnuancer finder sammen med blide tanniner og delikate krydderier til en lang velkombineret og kompleks helhed.
Skøn til det røde kød, grisekød med krævende tilbehør, lam og vildt. |