Kategorier

Fragt
Kundeservice
Der er 36 varer.

I det gamle Spanien var rødvin lavet på Tempranillo og sherrypå Palomino. De spanske rødvine var billige, var ofte 5-8 år gamle Reserva-vine, der ikke havde megen syre, men var lette at drikke og smagte lidt af syden. Sådan ser det moderne Spanien slet ikke ud. Der eksperimenteres med spansk vin som aldrig før. Der plantes internationale og klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot ogChardonnay, ligesom resten af verden uden for Europa gør det. Det spanske klima er dog markant varmere end det franske, så her er ingen frygt for at vinene mangler sol og varme - ofte er problemet det modsatte.

I Rioja produceres stadig klassiske spanske vine, med masser af vanilje og brændt eg. Nabodistriktet Navarra er hjemsted for eksperimentelle fornyelser, faktisk i så høj grad, at man aldrig helt ved hvad flasken gemmer på. Her bruges klassiske spanske druer såvel som internationale, der fadlagres og der produceres unge saftige vine der ikke har lagt på fad.

Priorat er spaniens nye stjerne. Her er nye investorer kommet til. De presser det maksimale ud af området, hvilket også tydeligt kan ses på priserne.

Klima

I Spanien er der varmt. Et af de dominerende geografiske elementer, er højsletten Meseta Central, der betyder indre højslætte. Højslætten, der er omkranset af bjerge, dækker det meste af det centrale Spanien. Højden rangerer mellem 610 og 760 moh. Herfra og ud mod havet, flyder også spaniens største floder, som er livsnerven for de fleste vinbønder.

Ind mod landet bliver klimaet mere ekstremt, med temperaturer som nærmer sig 40 grader og meget lidt nedbør. Nebøren har desuden en tendens til at skabe oversvømmelse, da den kommer pludselig og koncentreret. Vinteren er karakteriseret af kulde og frost. Det spanske klima kræver nøje planlægning af vinmarkerne. I de varmeste områder, produceres vine med alkoholstyrke og lavt tanninindhold. For at kompensere for varmen, skal vinmarkerne anlægges i højden, på skråninger eller ved kysten.

Druesorter

Man regner med, at der er flere end 600 druesorter i Spanien, men 80% af al vin fremstilles på kun 20 af dem. En af de mest udbredte hvide er Airén. Den er plantet over det meste af det centrale Spanien og var engang fundamentet for fremstilling af brandy, da den giver en høj grad af alkohol og er meget tilbøjelig til at oxidere - to væsentlige elementer for fremstilling af brandy. Herefter kommer de to røde, Tempranillo og Grenacha, der resulterer i kraftige og fyldige vine.

DruesortFarve
Airénhvid
Tempranillorød
Grenacharød

 

Vine og stil

Ligesom fransk vin, bygger spansk vin på tradition. Vinen har altid været kendt for at være rustik og præget af fadlagring, selv hvidvinen. Nogle vine ligger helt op til 20 år på fad. Det har skabt vine med kraftig fadpræg, som i dag er blevet synonym med Rioja.

NavnTotal lagringMin. fadlagring
Vino joven0 år0 år
Crianza2 år6 måneder
Reserva3 år1 år
Gran Reserva5 år1,5 år

Ofte har vinene fået væsentlig længere tids langring, end deres minimumsgrænser. En Gran Reserva er ikke nødvendigvis bedre end en Crianza, det er et spørgsmål om hvilken vin der skal fremstilles.

 

En anden væsentlig spansk vin, er Sherry. Det er en hedvin, som produceres i Jerez på Palomino, Moscatel og Pedro Ximenez. I 1990'erne afgjorde EU, at kun hedvin fra Jerez, må kaldes for Sherry. Læs mere under Jerez y Manzanilla.

Historie

Dette store udbud af nationale druesorter gav en tidlig start for vindyrkning i Spanien. Arkæologer har fundet spor af druekerner så langt tilbage som 4.000-3.000 f.Kr. Under romerriget var vin en udbredt eksportvare. De to største vinregioner var Tarragona mod nord og Andalusien mod syd. Kvaliteten var svingende. Vi skal helt frem til det 15. århundrede, før der igen sker noget. Christopher Columbus opdagede Amerika. Det åbnede op for nye eksportmuligheder og nye muligheder for vindyrkning. Spanske kolonister medbragte europæiske vinstokke på deres opdagelsesrejser. Op igennem det 17. og 18. århundrede blev Sherry, Madeira og Rioja populære vine, men Spanien kom hurtigt bagefter resten af de europæiske lande, som var godt i gang med den industrielle revolution.

Vendepunktet kom da phylloxera hærgede Europa. IsærFrankrig blev hårdt ramt, hvilket gjorde spansk vin mere eftertragtet. Ikke nok med at efterspørgslen steg, men mange franske vinbønder krydsede også pyrenæerne og emigrerede til Spanien, hvor arbejdet som vinbonde var bedre. Det var især de nordligste regioner de emigrerede til,Katalonien, Navarra og Rioja. Med sig bragte de viden, håndværk og druesorter. Derfor ses der i dag en større koncentration af franske druesorter i det nordlige Spanien. En af de ting som franskmændene medbragte, var det 225 liter store egefad, barrique. Med tiden blev de spanske vinmarker også ramt af phylloxera, men på det tidspunkt, var kuren kendt og ødelæggelserne blev ikke så langstrakte og langvarige, som hos naboen Frankrig.

Spansk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti

Den spanske vinlov, Denominación de Origen (DO), stammer fra 1932. Den bliver jævnlig opdateret. I 2003 blev to nye kategorier således tilføjet, således at Spanien nu har det mest differentierede system.

Denominación de Origen de Pago (Pago)
Ny klassifikation a 2003. Pago betyder vingård og klassificeringen gives derfor til ekseptionelle vingårde, som ikke hører under DO eller DOC og derfor ikkeer berettiget til denne klassifikation. de Pago er derfor ikke bedre/højere end DO eller DOC.
Denominación de Origen Calidicada (DOC)
Øverste klassificering, som pt. er besiddes af tre regioner. Klassificeringen opnås kun hvis området har produceret gode vine flere år i træk. Samtidig er udbyttet lavere end for DO, og antal lovlige druesorter er yderligere indsnævret.
Denominación de Origen (DO)
Den primære kvalitetsklassifikation. Her garanteres for at vinen kommer fra det område der står på flasken. Samtidig er der særlige regler for druesorter, udbytte mm., som skal overholdes.
Vinos de Calidad Con Indicación Geográfica (VCIG)
Ny klassifikation af 2003. VdM og VdlT anses ikke for at være "kvalitetsvine", hvorfor denne klasse er oprettet, for de vine, som stadig ikke har opnået DO-status, men trods det hæver sig over bord- og landvinene.
Vino de la Tierra (VdlT)
Landvine med angivelse af området. I denne klasse var tidligere også supervine, som grundet valg af druesorter, blev deklassificeret fra deres respektive DO eller DOC klasse - de kan nu rykkes op i Pago-klassen. Det samme sker i Italien, hvor nogle af landets bedste vine ligger i IGT-klassen.
Vino de Mesa (VdM)
Bordvine uden årgang og uden angivelse af område.

Facts om vinlandet Spanien og spansk vin

  • Størrelse: Verdens 3. største vinland (kvantum)
  • Areal: 504.000 km2, heraf 1,2 mio. ha. vin
  • Indbyggere: 45,2 mio.
  • Opdeling: 17 regioner, 50 provinser
  • Bedste regioner:
  • Primære druesorter: Tempranillo

Underkategorier
  • Andalusien
    Andalusien er Spaniens mest sydlige provins. Andalusien er kendt for sine hedvine, nærmere bestemt Sherry. Selvom der også laves almindelig vin, er det suverænt hedvinene der gør sig bemærket. Der laves både lyse og friske Sherryer, Fino og Manzanilla, og fyldige koncentrerede PX'er, der henviser til druesorten Pedro Ximénez. Det er især klimaet der gør Andalusien velegnet til fremstilling af Sherry. Området kan klimatisk opdeles i tre zoner. Det kølige område mod vest, hvor Atlanterhavet er med til at nedkøle vinmarkerne. Her finder vi Jerez y Manzanilla, som står for Andalusiens bedste Sheery. Dernæst har vi områderne omkring Málaga, længst mod syd, og den tørre og meget varme Montilla-Moriles DOC. De to sidste zoner er mest egnet til at fremstille sød dessertvin, der laves på Pedro Ximénez og Moscatel druerne. Foruden den Pedro Ximénez er druesorten Airén også værd at nævne. Dernæst vinder de internationale sorter mere og mere indpas. Druesorter i Andalusien Baladí, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Garrido Fino, Lairén, Listán Blanco, Macabeo, Merlot, Moscatel, Moscatel Morisco, Palomino Fino, Pedro Ximénez, Romé, Sauvignon Blanc, Syrah, Tempranillo, Torrontés, Zalema
  • Aragon
    Aragon halter stadig efter naboerne. Området er varmt og ligger for langt væk til at havet kan gøre sin positive indflydelse på temperaturen. De mange kooperativer er dog ved at vågne langsomt op og begyndt at producere vin med lidt mindre alkohol og mere frugtige, frem for tunge. Det betydre dog sjældent, at vinene kommer under 13% alkohol. Druesorter i Aragon Cabernet Sauvignon, Carineña, Chardonnay, Garnacha Blanca, Garnacha Tinta, Gewürztraminer, Macabeo, Maccabéo, Malvasia, Merlot, Monastrell, Moristel, Parraleta, Pinot Noir, Syrah, Tempranillo
  • Asturias
    Vin spiller en lille rolle og markedsføringen er næsten ikke-eksisterende. Druesorter i Asturias Albariño, Carrasquín, Mencía, Verdejo Negro
  • Cantabria
    Eneste vin der produceres i Cantabria er uklassificeret vino de mesa, som ikke eksporteres. Druesorter i Cantabria
  • Castilla La Mancha
    Castilla La Mancha var en stor succes for 20-30 år siden, hvor forbrugerne ikke kunne få nok at billig og kraftig vin. Druesorten Airén og Garnacha blev flittigt benyttet, da de gav et højt udbytte. I dag er billede noget anderledes. De færreste gider drikke de overmodne vine, især ikke hvis de er lavet på kedelige druesorter. Det er derfor kun de regioner, som har lagt produktionen om og plantet bedre sorter som fx Cencibel, der er værd at interessere sig for. Vinene er stadig fyldige og stadig nogle af de billigeste fra landet. Druesorter i Castilla La Mancha Airén, Albillo, Bobal, Cabernet Sauvignon, Cencibel, Garnacha, Garnacha Tinta, Garnacha Tintorera, Macabeo, Merlot, Monastrell, Pardilla, Syrah, Tempranillo
  • Castilla y León
    Castilla y León har produceret vin længe før Rioja og La Mancha, men alligevel, var det de to sidstnævnte der først blev kendt uden for spanien. I dag er billede dog vendt helt på hovedet. Rioja repræsenterer den gamle skole, med let sødeog solmodne vine, mens Castilla y León står for nogle af de mest innovative vine i Spanien, med Ribera del Duero som bannerfører. I Ribera del Duero ligger nogle af spaniens mest berømte vinhuse. Efter deres succes blev en realitet, sprang de andre regioner som Toro og Bierzo med på vognen, og resultet er, at området har oplevet en eksplosiv vækst i produktion afkvalitetsvine såvel som popularitet. Druesorter i Castilla y León Albillo, Cabernet Sauvignon, Dõna Blanca, Garnacha, Garnacha Tinta, Godello, Malbec, Malvasia, Mencía, Merlot, Palomino, Sauvignon Blanc, Tempranillo, Tinto del País, Tinto del Toro, Verdejo, Viura  
  • De Balearisk øer
    De Balearisk øer omfatter Mallorca, Menorca og Ibiza. Mallorca er den største ø og også den eneste med DOC status regioner. I nogle vinsammenhænge hører de Baleariske øer under Katalonien, der står for moderne spansk vin. Mallorca laver en masse billig lyst rødvin, som drikkes af lokale og turister, men der laves også moderne spansk vin, på både lokale og internationale druesorter. An Negra og Pere Seda er nogle af de meget interessante vinhuse, som er værd atsmage på. Druesorter i De Baleariske Øer Cabernet Sauvignon, Callet, Chardonnay, Macabeo, Manto Negro, Merlot, Moscatel, Parellada, Premsal, Syrah, Tempranillo
  • De Kanariske Øer
    Turisterne drikker det meste lokale vin, som aldrig har været noget særligt. Druesorter i De Kanariske Øer Albillo, Bastardo Negro, Bermejuela, Bujariego, Bujariego Listán Blanco, Gual, Listán Blanca, Listán Blanco, Listán Negro, Malvasia, Malvasía Rosada, Moscatel, Negramoll, Negro Común, Prieto, Sabro, Tintilla
  • Extremadura
    Grænser op til Portugal. Kvaliteten stiger langsomt, men ingen særlige vine produceres endnu. Druesorter i Extremadura Alarije, Cabernet Sauvignon, Cayetana Blanca, Garnacha, Macabeo, Pardina, Pedro Ximénez, Tempranillo
  • Galicien
    En af Galiciens lokale sorter er den grønne Albariño, som er en af Spaniens bedste. Men efter vinlusen havde ødelagt alle vinstokkene i starten af 1900-tallet, blev vinmarkerne efterfølgende tilplantet med nye sorter af ringere kvalitet, de gode lokale sorter var derfor næsten væk. Først op i 1970'erne blev de lokale sorter igen plantet, hvilket betyder, at nogle af de mest interessante hvidvine fra Spanien i dag kommer fra Galicien. Rías Baixas står i spidsen, med deres hvidvine på den fremragende Albariño. To andre grønne sorter, Treixadura ogTorrontés, benyttes i stigende grad af andre appellationer. Mange af de spanske hvidvin er generelt lidt kønsløse, men vinene fra Galicien opnår mere frugt og en parfumeret duft. Vinene kan drikkes unge. Druesorter i Galicien Albariño, Caiño, Ferrón, Garnacha Tintorera, Godello, Loureira, Palomino, Torrontés, Treixadura
  • Katalonien
    Katalonien har hele tiden været med helt fremme, hvad angår vindyrkningen. De var først til at lave rene vin påinternationale druesorter, det var også her de førstemousserende Cava vine så dagens lys. Det er også i Katalonien, at de fleste økologiske vinproducenter huserer. De fleste ligger i Penedès ogTarragona. Druesorter i Katalonien Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carineña, Chardonnay, Chenin Blanc, Garnacha, Garnacha Blanca, Garnacha Peluda, Garnacha Tinta, Gewürztraminer, Granacha, Macabeo, Merlot, Monastrell, Moscatel de Alejandría, Pansa Blanca, Pansà Rosado, Parellada, Pedro Ximénez, Pinot Noir, Riesling, Samsó, Sauvignon Blanc, Sumoll, Syrah, Tempranillo, Trepat, Ull de Llebre, Viognier, Viura, Xarel-lo
  • La Rioja
    Navnet Rioja kommer efter floden Oja, altså Rio Oja. Vinene fra Rioja er for mange stadig symbolet på de gamle og klassiske spanske vine, som er fyldige og frem for alt har en markant duft af vanilje og eg. Selvom Reserva-begrebet bruges i hele Spanien, er det især vinene fra Rioja vi kender det fra. Der er fire lagringstrin:Joven - ingen tvungen lagring Crianza - mindst to års lagring Reserva - mindst tre års lagring, deraf mindst seks måneder på fad Gran Reserva - mindst fem års lagring, deraf mindst to år på fadGran Reserva laves derudover kun i særligt gode år, hvorfor vinene ofte springer 5-6 år over. Druesorter i La Rioja Garnacha, Garnacha Blanca, Graciano, Grenache, Malvasia, Mazuelo, Tempranillo, Viura
  • Murcia
    Mourvèdre har gode betingelser her, men produktionen er stadig primitiv og potentiale udnyttes kun af få producenter. Druesorter i Murcia Airén, Cabernet Sauvignon, Cencibel, Chardonnay, Garnacha Tinta, Granacha, Macabeo, Malvasia, Merlot, Merseguera, Monastrell, Pedro Ximénez, Syrah, Tempranillo, Tintorera
  • Navarra
    Navarra, eller Navarre, som det engang hed, er regionens eneste DO. Det er Spaniens avantgarde - stedet hvor der eksperimenteres. Det er derfor svært at finde en entydig stil. Der laves vin på de lokale spanske druesorter somTempranillo og Granache, men også på internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Chardonnay. Druesorter i Navarra Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Garnacha Blanca, Garnacha Tinta, Graciano, Malvasia, Mazuelo, Merlot, Moscatel, Tempranillo, Viura
  • País Vasco
    País Vasco hører til Baskerlandet. Vinene er friske og syrerige, som i dårlige år kan blive for grønne. Druesorter i País Vasco Hondarribi Beltza, Hondarribi Zuri
  • Valencia
    Valencia hører til Spaniens varmeste områder, med somre omkring 40C. Druerne modner hurtigt og der laves derfor primært supermarkedsvin uden lagring (joven), som skal drikkes unge. Enkelte producenter højner den generelle kvalitet med crianza- og reservavine, både på nationale oginternationale druesorter. Valencia DOC producerer semi-søde og søde vine på Moscatelog Pedro Ximénez. Druesorter i Valencia Bobal, Granacha, Grenache, Macabeo, Merseguera, Monastrell, Moscatel Roman, Planta Nova, Tempranillo

Varer sidevis

Varer sidevis