Kategorier

Fragt
Kundeservice
Der er 103 varer.

Italien er sammen med Frankrig, de to største vinproducerende lande. Italien er det land i verden, som eksporterer mest vin. Desværre er størstedelen billig vin som benyttes til blanding. Men Italien producerer vin i så store kvantum, at der bestemt også eksporteres meget af den gode, den er blot i mindretal.

Historisk set har Italien dybe traditioner for vindyrkning og vin har sin faste plads på de fleste middagsborde. Det skaber lidt af et paradoks. På den ene side er der opbygget en stor viden omkring vindyrkning, da vin er en så dybt integreret del af den italienske kultur og hverdag, og på den anden side har kvalitet aldrig spillet den væsentligste rolle - vin er noget man har, ikke nødvendigvis noget man går op i. Mens Frankrig og Spanien begyndte at sætte system i vinproduktionen ved at introducere oprindelsesgaranti, klassifikation og angive producenten på etiketten, blev hovedparten af italiensk vin solgt som bulkvin - altså uden at angive oprindelse eller producent og ofte heller ikke indhold. Kun Piemonte og Toscana var med fremme.

Flere af disse aspekter gør sig stadig gældende i dag. Italien producerer således nogle af verdens bedste vine, men producerer også enorme mængder helt eller delvist ligegyldigt vin. Dernæst er der rækken af skandaler gennem nyere histori, som også bevidner et forkert fokus på kvantitet og økonomi, frem for kvalitet.

Vindyrkning i Italien står primært overfor to problemer: Dels har vindyrkning historisk set været betragtet som landbrug på linje med appelsioner, oliven og andre afgrøder. Vinstokke er blevet plantet side om side med andre afgrøder og har blot været én blandt mange indtægskilder for landmanden. Det betyder også, at man ikke systematisk har udvalgt de bedste jordlodder, skråninger etc. til vindyrkning. Dernæst benytter man træningssystemer som er optimeret til kvantitet ogmaskinhøst. Disse to faktorer begyndte man så småt at ændre for 30-40 år siden og den omlægning bærer tydelig frugt i dag. Mange vinmarker blev simpelthen omplantet i 60'erne og 70'erne.

Klima

Italien strækker sig over 1.200 km. og 10 breddegrader.Klimaet kan derfor ikke beskrives under et. Men det langstrækte land kan opdeles i tre zoner: Norditalien, Centralitalien og Syditalien, med stigende temperatur som vi bevæger og sydpå. De bedste italienske vine kommer fra bjergområderne, hvor vinstokkene enten gror på skråninger eller i højden. Det gør sig især gældende i Piemonte, Toscana og Friuli. I nord finder vi fastlandsklima, mens central- og syditalien har subtropisk klima. De største af italiens nationale druesorter modner sent. Det gælder Nebbiolo,Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d'Avola. De kræver alle et tidligt forår og en lang vedvarende sommer, for at modne fuldt og for at miste deres ellers voldsomme tannin og syrer. Både i nord og syd kræver det, at vinmarkerne nøjes udvælges, samt at træningssystemerne optimeres til kvalitet, for at undgå at druerne hverken undermodnes eller overmodnes.

Vinen

Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte og Toscana helt i front, hvad gælder italiensk vin. De to regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Brunello og Chianti - fire vintyper, som er blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, som også laver god vin, alle med deres eget særpræg. Netop det store antal regioner, er en af de ting som gør vinlandet Italien interessant. Der er 20 regioner i Italien og der er kolossal forskel på vinene fra nord mod syd. De norlige er generelt mere elegante, mens de sydlige har mere varme, sødme og fylde.

Den store diversitet kommer ikke mindst fra de mange lokale druesorter, som hver region dækker over. Det skyndes ikke mindst, at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien, hvoraf 300-500 bruges i det daglige. Mange har 2-5-10 navne, som mere eller mindre er de samme, men en fuldstændig kortlægning har aldrig fundet sted.

Italiensk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti

Italien har to kategorier som falder under EUs bordvin kategori og to som falder under kvalitetsvin.

NavnFork.Beskrivelse
Vino de TavolaVdTI denne laveste klasse er der ingen officiel kontrol. Det er daglidagsvin som de lokale drikker.

Der er dog det helt specielle, at nogle af italiens topvine, de såkalte Super Toscanske, er placeret i denne kategori. Årsagen er, at de beyntter franske druer, som ikke tillades i de højere kategorier. Den meget høje pris indikerer dog, at der er tale om noget specielt.
Indicazione Geografica TipicaIGTVine der er lavet for at blive drukket nu. I Danmark ser vi rigtig mange vine i denne kategori. De koster typisk 40-50 kr. og smager ganske udemærket.
Denominazione di Origine ControllataDOCDOC kom til i 1963 sammen med DOCG. Det er en direkte oversættelse af det franske Appellation d'Origine Contrôlée.En DOC vin skal opfylde en række krav til benyttede druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte.DOC systemet er aldrig blevet den succes man håbede i Italien. Alt for mange gider ikke benytte systemet. Mange synes det er for rigidt.Det betyder, at forbrugeren ikke kan benytte DOC systemet til at navigere blandt de mange italienske vine og dermed sikre sig, at de formelle krav overholdes.
Denominazione di Origine Controllata e GarantiaDOCGDOCG kom til i 1963 og skulle dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder er disse vine kontrolleret, men også garanteret.Problemet med DOC er, at det tildeles alt for mange vine og derfor ikke har den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG.I 1992 var der således kun 11 vin som kunnde pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. De selv samme er i dag nogle af italiens mest populære vine.Herefter blev der udnævnt nogle vine som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG, bl.a. Albana di Romagna og Soave. I dag står DOCG for nogle af italiens bedste vine, men billedet er blevet forplumret, så DOCG ikke entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt.Formelt er kravene til DOCG strammet i forhold til DOC og en smagskomité skal godkende vinene. I praksis er kvaliteten dog ikke garanteret, men de lavere høstudbytter har haft en positiv indflydelse på områdernes udvikling.


Der er omkring 32 DOCG vine, 311 DOC vine og 120 IGT zoner.

Facts om vinlandet Italien og italiensk vin

  • Størrelse: Verdens 2. største vinland (kvantum)
  • Areal: 301.000 km2
  • Indbyggere: 59,3 mio.
  • Opdeling: 20 regioner
  • Bedste regioner: Piemonte og Toscana
  • Primære druesorter: Nebbiolo, Sangiovese + mange flere

Underkategorier
  • Abruzzo
    Abruzzo er et af de mest overskuelige områder i Italien. 90% af vinen produceres af kooperativer, men tallet er heldigvis faldende. Abruzzo har det højeste høstudbytte i Italien. Hele 108 hl/ha produceres der, hvor landsgennemsnittet er 69 hl/ha. I Bordeaux er græsen omkring 45 hl/ha og ofte lavere. De høje høstudbytter resulterer i meget store mængder vin fra et lille areal. Langt de fleste af vinene er derfor kønsløse og intetsigende. Men som så mange andre steder i Italien, spirer der også nye og innovative producenter frem i Abruzzo. Kan man finde frem til dem, får man god vin til en lav pris. Men indtil det generelle billede vender, er det stadig den masseproduceret bulkvin der tegner Abruzzons image udadtil, hvilket er det helt store problem. Den traditionelle vin i Abruzzo er lavet på druesortenMontepulciano, der også går under navnet Montepulciano a'Abruzzo. Det er en rustik vin, der nemt bliver lettere kogtog tung. Men hvis der fokuseres på kvalitet kan der sagtens komme god vin ud af det. Faktisk fremragende vin! I takt med at resten af syditalien er ved omlægge produktionen fra kvantitet til kvalitet, er flere og flere producenter i Abruzzo begyndt at interessere sig for områdets potentiale. Høstudbytterne sænkes og som i resten af landet, eksperimenteres der i stigende grad med internationel druesorter. Det er især Cabernet Sauvignon og Merlot der satses på. Her kan der potentielt være tale om et helt nytToscana-eventyr. Områdets overskulighed begynder at blive et problem. Forskellen mellem den nye seriøse vin og den traditionelle, øges hastigt. Der bliver derfor i stigende grad behov for at kunne skelne mellem godt og skidt - og ikke mindst at der sættes nye skærpede krav til høstudbytterne. Trebbiano d'Abruzzo dækker alt hvidvin, mens Montepulciano d'Abruzzodækker alt rødvin. Problemet med denne simple opdeling er, at områderne næsten dækker det samme hele Toscana! Det er meget svært at sige noget generelt om så stort et område, hvilket kun gør det mere besværligt for de seriøse producenter, at få vendt Abruzzos image. Druesorter i Abruzzo Bombino Bianco, Montepulciano, Montepulciano d'Abruzzo, Sangiovese, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Toscano
  • Apulien
    Apulien, eller Puglia, producerer kolossale mængder vin. Faktisk så meget, så området alene kan konkurrere medChile! Det meste har været billig kedelig vin, men Apulien er i stigende grad begyndt at producere bedre vin. I Danmark har vi set masser af knaldtilbud på Primitivo-vine, der kan være en god billig fornøjelse, men desværre også en tynd affære. Det er især vine på Primitivo Apulien er kendt for. De bedste vine på Primitivo kommer fra Le Murges, hvor Primitivo di Manduria er den bedste region. Druesorter i Apulien Aglianico, Aleatico, Bianco d'Alessano, Bombino Bianco, Chardonnay, Greco, Malvasia Bianca, Malvasia del Chianti, Malvasia Nera, Montepulciano, Moscatello Selvatico, Moscato Reale, Negro Amaro, Pampanuto, Pinot Bianco, Pinot Nero, Primitivo, Sangiovese, Trebbiano Toscano, Uva di Troia, Verdeca
  • Basilicata
    Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues - og overses! Der laves stort set kun vin påAglianico, som yder sit bedste netop her. Kvaliteten svinger fra det ligegyldige til det gode. Uanset kvaliteten er mængden dog så lille, så vinene har svært ved at markere sig på den store italienske vinscene. Druesorter i Basilicata Aglianico
  • Calabrien
    Vinene fra Calabrien markedsføres ikke grundet deres smag, men grundet historien. Vinene fra Cirò sælges med en historie fra Antikken, mens vinene fra Greci di Bianco siges at blive laves på samme måde som de gjorde for 2.500 år siden. Desværre gør de gode historier at vinene nærmest sælger sig selv, så få har bekymret sig om at lavekvalitetsvin - og det kan smages. Klimaet i Calabrien er dog ideelt til vindyrkning og der er gode lokale sorter at udnytte. Indtil videre er det kun et fåtal af producenter som udnytter ressourcerne. Druesorter i Calabrien Aglianico, Chardonnay, Frappato, Gaglioppo, Greco Bianco, Greco Nero, Malvasia Bianca, Malvasia Bianco, Merlot, Nerello Cappuccio, Nerello Mascalese, Sangiovese, Trebbiano Toscano
  • Campanien
    Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver nogle af Syditaliens bedste vine. Det er også den eneste region med DOCG-områder. Mange af de mindre kendte områder laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed. Ud over de vine som allerede laves, er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Der dyrkes både regionale og internationale sorter. Specielt for regionen er den blå Aglianico. Druesorter i Campanien Aglianico, Asprinio, Barbera, Biancolella, Coda di Volpe,Falanghina, Fiano, Forastera, Greco, Malvasia Bianco, Moscato Bianco, Piedirosso, Primitivo, Sangiovese,Sciascinoso, Trebbiano Toscano, Verdeca
  • Emilia Romagna
    Emilia og Romagna er to områder, der ligger i forlængelse. Der er varmt i området, men nogle steder nås højder på over 2.000 moh., hvilket alt i alt gør det ganske ideelt til vindyrkning. Vinmæssigt er der meget stor forskel på de to regioner, både hvad angør druesorter og deraf også vinene. Desværre behandles vinplanterne alt for ofte som var de afgrøder, der blot skal producere så meget som muligt. Mange af DOC'erne tillader meget høje høstudbytter, så der stiller altså ingen garanti for kvalitet på den front. Mange steder er ydbyttet over 100 hl/ha. Det som for alvor sætter Emilia Romagna på verdenskortet, er produktionen af Lambrusco, der laves på druesorten af samme navn. De mousserende Lambrusco-vine kommer fra Emilia, mens Romagna primært fremstiller stille vine - ofte på internationale sorter. Druesorter i Emilia Romagna Albana, Ancellotta, Barbera, Bombino Bianco, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Croatina, Fortana, Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa, Lambrusco Maestri,Lambrusco Marani, Lambrusco Montericco, Lambrusco Salamino, Lambrusco Sorbara, Malbo Gentile, Marsanne,Merlot, Montuni, Moscato, Pignoletto, Pinot Bianco, Riesling Italico, Sangiovese, Sauvignon, Sauvignon Blanc, Terrano,Trebbiano Romagnolo
  • Friuli-Venezia Giulia
    Friuli-Venezia Giulia er ikke længere alene om at lave god hvidvin. Det har betydet et stort kvalitetsløfte i form af lavere høstudbytte, bedre kloner, senere høst, brug affadlagring og ikke mindst bedre teknik og større ambitioner. Der laves også udemærket rødvin, størstedelen på Merlot. Størstedelen af de hvide laves på den regionale Tocai Friulano. Druesorter i Friuli-Venezia Giulia Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Franconia,Malvasia, Malvasia Istriana, Merlot, Moscato Gialla, Moscato Rosa, Müller-Thurgau, Picolit, Pignolo, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Nero, Pinot Noir, Refosco, Ribolla Gialla, Riesling, Riesling Italico, Riesling Renano, Sauvignon, Schioppettino, Terrano, Tocai Friulano, Traminer, Traminer Aromatico, Verduzzo Friulano, Vitovska
  • Lazio
    Der dyrkes store mængder vin i Lazio, men der er meget langt imellem noget som er bare en smule over jævnt. Der produceres primært hvidvin, desværre er de mest udbredte sorter ikke blandt italiens bedste, men istedet anonyme varianter af Malvasia og Trebbiano. Dernæst tillader de flesteDOC'er, at høstudbyttet overstiger 100 hl/ha, hvilket ikke just fremmer koncentrationen af vinene. De store mængder vin afsættes primært til Roms indbyggere, turister og restauranter, der er derfor ikke afsætningsproblemer og dermed heller ikke et decideret incitament til at opprioritere kvaliteten. Der laves selvfølgelig god vin i Lazio, men flaskerne er i mindretal og der skal ledes efter dem - de færreste DOC'er fra Lazio er fx almen kendte. Druesorter i Lazio Aleatico, Barbera, Cesanese Comune, Cesanese di Affile, Greco, Malvasia Bianca di Candia, Malvasia Bianca Toscano, Malvasia del Lazio, Malvasia di Candia, Montepulciano, Rossetto, Sangiovese, Trebbiano Bianco, Trebbiano di Soave, Trebbiano Gialla, Trebbiano Romagnolo, Trebbiano Toscano
  • Ligurien
    Der produceres primært hvidvin i Ligurien. Området er meget spredt og kavliteten svinger meget. Der er findes flere end 100 druesorter, hvoraf mange er lokale for Ligurien. Druesorter i Ligurien Albarola, Barbera, Bianchetta, Bianchetta Genovese, Bosco,Canaiolo, Ciliegiolo, Dolcetto, Moscato Bianco, Ormeasco, Pigato, Rossese, Sangiovese, Trebbiano Toscano, Vermentino
  • Lombardiet
    Lombardiet er en lille vinregion, hvor det meste vin afsættes i Milano. Mange vine ses derfor sjældent uden for Italien. Men Lombardiet står også for at producere nogle af de absolut bedste mousserende vine i italien, som grundet deres store kvalitet og popularitet, derfor kan findes uden for regionen og også udenfor landet. Franciacorta DOCG står for de mousserende vine, mens Terre di Franciacorta DOC står for de bedste røde og hvide vine. Druesorter i Lombardiet Ancellotta, Barbera, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Chiavennasca, Fortuna, Garganega, Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa, Lambrusco Maestri, Lambrusco Marani, Lambrusco Salamino, Lambrusco Viadanese, Marzemino, Merlot, Nebbiolo, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Nero, Riesling Italico, Riesling Renano, Rondinella, Sangiovese, Sauvignon, Schiava Gentile, Trebbiano di Lugana, Trebbiano Toscano, Trebbiano Veronese
  • Marche
    Stadig lidt ukendt region, der dog er begyndt at fokusere på kvalitet, som mange andre middelmådige regioner i Italien. Druesorter i Marche Biancame, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Lacrima, Macerationo, Malvasia Bianca Lunga, Malvasia Toscano, Montepulciano, Passerina, Pecorino, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Nero, Riesling Italico, Sangiovese, Sauvignon, Trebbiano Toscano, Verdicchio, Vernaccia Nera
  • Molise
    Molise er en lille region i Norditalien, uden de store ambitioner. Det er stort set kun producenten Di Majo Norante der hæver sig over den ellers anonyme vin der produceres. Regionen har som så mange andre i Italien, potentiale til meget mere. En del af problemet skal findes i, at flere steder høstes mere end 300 hl/ha, hvilket er 400-600% mere end hvad man gør når der produceres kvalitetsvin. Flere producenter er dog begyndt at interessere sig for kvalit, men det er stadig et fåtal. Druesorter i Molise Aglianico, Bombino Bianco, Malvasia Bianca, Montepulciano, Sangiovese, Trebbiano Toscano
  • Piemonte
    Piemonte er en af de absolut bedste regioner i Italien og dermed også i verden. Det skyldes især Nebbiolo-druen, som egenhændigt står bag de store vine fra Barolo og Barbaresco. Piemonte er dog meget mere end de to vine, hvad det store antal DOC'er og DOCG'er også understreger. Der er hele 7 DOCG'er og 45 DOC'er. Den nemmeste måde at adskille områderne, er via deres primære druesort, som i høj grad er baseret på lokale kvalitetssorter. Druesorterne i Piemonte Kvalitetsmæssigt er det Nebbiolo der producerer det bedste vine i Piemonte, men kvantitativt er det Barbera og Moscato Bianco, der dominerer. Nebbiolo er ubetinget den store stjerne i Piemonte. Den yder sit bedste i Barolo og Barbaresco. Den er plantet på de bedste bjergskråinger, 150-400 moh., for at få optimal sol, da den modner sent. Dernæst kommer Barbera, som primært kendes fra Barbera d'Alba ogBarbera d'Asti. Traditionelt set, har Barbera vinene dog været hverdagsvinen og dermed en væsentlig billigere og enkel vin. Men i dag laver nogle af de store Baroloproducenter også Barbera, hvilket løfter den til helt nye højder. Kvaliteten kan derfor i nogle tilfælde måle sig med Barolo, men kompleksiteten er en helt anden, så de to vintyper bør ikke sammenlignes. Den sidste væsentlige røde sort i Piemonte erDolcetto. Der er 7 DOC'er til Dolcetto. Vinen er mindre fyldig, meget frugtig og forfriskende. På hvidvinssiden er det især Asti på druesorten Moscato Bianco, der er kendt. Asti er den lettere søde mousserendevariant af Champagne. Cortese står bag de mere elegantestille hvidvine. Klima og geologi i Piemonte Piemonte grænser op til Frankrig og Schweiz og ligger omkrandset af bjergkæderne Alperne og Appenninerne. Piemonte betyder da også for fødderne af bjergene. Foruden bjergkæderne, beslaglægger Po flod og dal et stort område. Det tilbageværende areal som er egnet til vindyrkning, er kun 30%. Der er stor højdemæssig diversitet i Piemonte, hvilket også udmønter sig i temperaturforskelle. Bjergkæderne og dalen skaber den meget omtalte tåge, som præger Piemonte i efteråret. Hele dalen er simpelthen dækket af et tæppe af tåge, som menes at være gavnlig for modningen af især Nebbilo. Nebbiolo høstes sent, helt hen i slutningen af efteråret. Nebbilo menes ligefrme at have fået sit navn af tage, danebbia betyder tåge. Selvom Piemonte ligger på samme breddegrad som Bordeaux, er der stor forskel på mikroklimaet de to steder. Temperaturen om vinteren er lavere og der falder væsentligt mindre nedbør. Klimaet, og dermed også vinene, er altså langt fra dem der produceres i Syditalien, hvor der er væsentligt varmere. Druesorter i Piemonte Arneis, Barbera, Bonarda, Bonarda di Gattinara, Brachetto, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Cortese, Croatina, Dolcetto, Erbaluce, Favorita, Freisa, Grignolino, Moscato Bianco, Nebbiolo, Picutener, Pinot Nero, Ruchè,Sauvignon Blanc, Uva Rara, Verduno, Vespolina
  • Sardinien
    Er ved at omstille sig fra masseproduktion til kvalitet, og fra lokale sorter til internationale. Druesorter i Sardinien Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Cagnulari, Cannonau, Carignano, Carmenère, Chardonnay, Malvasia di Sardegna, Monica, Moscato Bianco, Nasco, Sangiovese, Semidano, Torbato, Trebbiano Romagnolo, Trebbiano Toscano, Vermentino, Vernaccia di Oristano
  • Sicilien
    I oldtiden var Sicilien kendt for sine landbrugsprodukter og ikke mindst vine. Det var de mange græske kolonier der kick-startede produktionen og man mener ligefrem, at Sicilien var med til at starte italiensk vindyrkning. Allerede dengang adskilte vinen sig ved at være sødlige, en beskrivelse der også passer fint til vinene i dag. Op igennem middelalderen blev det mere profitabelt at eksportere hvede og vinproduktionen blev nedtonet. I slutningen af middelalderen stiger interessen igen for vin. Palermo bliver en af de største byer i Europa og den lokale efterspørgsel er derfor stor. Faktisk så stor, så man begynder at importere vin til øen. I dag er Sicilien ikke blandt de mest kendte eller populære italienske vinområder. Det skyldes primært at myndighederne har tilskynnet kvantiet fremfor kvalitet. Det har naturligt nok resulteret i overproduktion, kedelige vine og manglende interesse fra købernes side. Men øen oplever nu en stigende interesse drevet af et generelt større fokus på kvalitet. Priserne er stadig lave og der kan derfor gøres nogle gode køb, hvis man finder de rette producenter eller går efter de lidt dyrere vine. Geografi Sicilien er rig på bjerge. Jorden er mager og regnmængderne er lave. Sommervarmen er intens og høj. Tilsammen er det gode vilkår for vindyrkning. Desværre udnyttes øens potentiale ikke fuldt ud, men det arbejdes der på. Øen er rig på solbadede bjergskråninger hvor druerne kan modnes 500-1.000 moh. Derudover svinger temperaturen fra nat og dag nok til, at syren kan bibeholds. Druesorter Sicilien har naturligvis sine egne druesorter, mange med personlighed. Heldigvis er det nemt at navigere rundt i flokken, for Nero d'Avola er klart den bedste sort. Den frembringer dybe mørke vine med robust garvesyrestruktur. På hvidvinssiden er det Grillo der satses på. Den kan tåle meget varme og er derfor det oplagte valgt til Marsala, men benyttes i stigende grad også til stille vine. Her giver den ligeledes robuste vine og vægt. Den mest udbredte sort er Catarrato, der tidligere blot var en arbejdshest. Den eksporteres til resten af landet, hvor den benyttes til at berige vine. Den er rig på syre og mineralitet og flere forsøger sig med stille kvalitetsvine. Vinen Der produceres meget vin på Sicilien. Størstedelen er stadig hvidvin, selvom det er rødvinen som er mest interessant. Under 10 % er klassificeres som DOC, resten som IGT. Det er ved at ske et skifte over mod mere og bedre rødvin. Her er det klart Nero d'Avola som er den mest interessant vin. Går man efter en sådan vin i den lidt dyrere ende, er man sikker på at få noget for pengene. Rødvinen er mørk, fyldig og frugtig. Den kan drikkes umiddelbart ved frigivelse og vinder det ikke store ved lagring. Nero d'Avola er nem at identificere, den har altid en sødme og vingummiagtig duft. Druesorter i Sicilien Alcamo, Cabernet Sauvignon, Carricante Catarratto, Chardonnay, Corinto Nero, Damaschino, Frappato, Grecanico, Grillo, Grosso Nero, Inzolia, Malvasia di Lipari, Merlot, Moscato Bianco, Müller-Thurgau, Nerello Cappuccio, Nerello Mascalese, Nero d'Avola, Nocera, Perricone, Pignatello, Pinot Bianco, Pinot Nero, Sangiovese, Sauvignon, Syrah, Trebbiano Toscano, Zibibbo
  • Toscana
    Toscana er sammen med Piemonte de to vigtigste vinregioner i Italien. Egnens stolthed er Sangiovese druen, som yder sit bedste i netop Toscana. Sangiovese er den mest plantede druesort i hele Italien, hvilket betyder at kvaliteten går fra decideret ringe, til verdensklasse, som her i Toscana. Der opnås kun jævne vine på Sangiovese, hvis udbyttet er for højt eller klimaet er for koldt. Men i Toscana er klimaet ideelt og producenterne er fokuseret på kvalitet frem for kvantitet. Landskabet i Toscana er meget bakket. Størstedelen af vinmarkerne ligger fra 150-500 moh. Det gør dels, at druerne får mere sol og dels at klimaet svinger relativt meget fra dag til nat. Temperatursvinget hjælper til, at druerne bedre bevarer deres vitale syre og aroma. Foruden producenternes fokus på kvalitet, er der altså geologiske fordele som gør at Sangiovse yder bedre her, end mange andre steder i Italien. Toscana står for den tredjestørste produktion af DOC/DOCG vin i Italien, efter Piemonte og Veneto. 80% af produktionen er rødvin. De resterende 20% dækker over hvidvin, rosé og egnens specialitet, Vin Santo. Vin Santo kan oversættes til hellig vin. Det er en meget sød dessertvin, der er lavet på druesorterne Trebbiano og Malvasia. Toscanas DOCG og DOC Toscana har hele syv DOCG'er, deriblandt Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano, som er tre af de mest kendte vinregioner i Italien. Alle syv DOCG'er laver vin i topklasse, men også flere af de i alt 29 DOC'er er godt med. Toscansk vin har i det hele taget gennemgået en lang kvalitetsudvikling siden 1980, godt hjulpet på vej af oprøret fra 1970, som vi vender tilbage til. Foruden Brunello di Montalcino og Chianti, byder Toscana på højt innovative DOC Bolgheri. Her regerer store profiler somAntinori og Tenuta San Guido, der står bag Sassicaia og andre af verdens mest eftertragtede vine. Læs mere herom underBolgheri. Supertoscanere Som noget ganske usædvanligt, er nogle af Toscanas bedste vine klassificeret som IGT. Det er de såkaldte Supertoscanereeller blot Supertoscansk vin. De betragtes i dag som kultvine og priserne er derfor fulgt med op i det høje leje. I 1970'erne opstod begrebet Supertoscansk vin, som er vine der alle er deklassificeret, da de ikke lever op til de lokale vinkrav givet for Toscana. Vinene er ofte lavet på alt andet end lokale sorter og ligger derfor smagsmæssigt også langt fra de traditionalle Toscanske vine. Ofte er der benyttet Bordeaux-sorter, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot, i stedet for klassisk Sangiovese og andre tillade sorter. Læs mere om begrebet nederst på siden. Det er sjældent at Supertoscansk fremgår af flaskens etikette. Hvis ikke, kan de som regel altid spottes på prisen. De koster typisk 10 gange mere end en traditionel toscansk IGT vin og ligger derfor mindst i samme prisleje som en DOCG. Begrebet Supertoscanerne opstod i 1970'erne som en modreaktion på det generelt lave kvalitetsniveau, der dengang herskede i Toscana. Vinene blev deklassificeret som Vino da Tavola (VdT), der er i bunden af kvalitetspyramiden, fordi de ikke levede op til de regionale krav. Regionale krav, som netop skulle være med til at sikre en høj kvalitet. Deklassificeringen skete typisk fordi der blev benyttet andre druesorter, end hvad lovgivningen foreskrev. Typisk var der tale om Bordeaux-sorter, altså Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinene var selvfølgelig ekstremt vellavede, for at gøre kontrasten endnu større. To af de første Supertoskanskevine var Tanuta San Guidos Sassicaia og Antinoris Tignanello. Det er vine som selv i dag regnes for nogle af de bedste fra hele Italien! Mediestuntet virkede, et nyt begreb var født og vinene fik den fortjente opmærksomhed og blev øjeblikkelig successer. Men endnu mere vigtigt, fokusen på kvalitet fik andre til at hoppe med på vognen og kvaliteten har så at sige været stigende lige siden - og det var reelt målet. Druesorter i Toscana Aleatico, Ansonica, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Canaiolo Nero, Ciliegiolo, Colorino, Malvasia del Chianti, Malvasia Nera, Mammolo, Merlot, Moscato Bianco, Pinot Nero, Prugnolo Gentile, Sangiovese, Syrah, Trebbiano Toscano, Vermentino
  • Trentino-Alto Adige
    Alto Adige betyder syd Tyrol - Südtiroler står der derfor også ofte på etiketten. Trentino grænser op til Østrig, hvilket både kan ses på den Tyrol-inspirerede arkitektur og på vine og druer, der ofte har både et tysk og italiensk navn. Ofte står der fx Blauburgunder i stedet for Pinot Noir. Druesorter i Trentino-Alto Adige Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Garganega, Kerner, Lagrein, Merlot, Müller-Thurgau, Nosiola,Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Meunier, Pinot Nero, Riesling, Riesling Italico, Sauvignon, Schiava, Sylvaner, Teroldego, Traminer Aromatico, Trebbiano Toscano
  • Umbrien
    Der laves både rød- og hvidvin i Umbrien, men de hvide er klart de bedste. Områdets mange DOC'er er ikke særligt kendte, hvorfor mange vine sælges som IGT til højere pris end tilsvarende DOC. Det meste hvidvin laves på Grechetto og Trebbiano Toscano, hvor vinene på Grechetto som regel er de bedste. Druesorter i Umbrien Barbera, Canaiolo, Chardonnay, Garganega, Grechetto, Merlot Montepulciano, Pinot Grigio, Procanico, Riesling Italico, Sagrantino, Sangiovese, Trebbiano Spoletino, Trebbiano Toscano
  • Valle d'Aosta
    Valle d'Aosta er Italiens mindste region, både hvad angår areal og produktion af vin. Klimaet er i høj grad præget af den nordlige placering, der giver frost og sne om vinteren og relativt meget varme om sommeren. Regionen indeholder 7 subzoner, der producerer alle typer vin på adskillige druesorter. Druesorter i Valle d'Aosta Chardonnay, Fumin, Gamay, Müller-Thurgau, Petit Rouge, Petite Arvine, Picoutener, Pinot Gris, Pinot Noir, Prié Blanc
  • Valpolicella
    Navnet Valpolicella kommer af det latinske Val poly cella, som betyder dalen med de mange kældre. Den almindelige Valpolicella vin er mørk og kendetegnes ofte af en bitterundertone, der kan minde om umodne kirsebær eller kirsebærsten. Der produceres store mænger vin i Valpolicella og den oprindelige produktionszone er udvidet markant. Derfor findes der nu en Valpolicella Classico zone, som angiver området hvor de oprindelige Valpolicella vine blev fremstillet. Dernæst laves en kraftigere Ripasso-udgave og enkoncentreret Passito-udgave, der både fås i en sød og en tørudgave.Der fremstilles fire forskellige vintyper i Valpolicella:Valpolicella - hverdagsvin Valpolicella Superiore  - bedre hverdagsvin Ripasso - mini Amarone Amarone tør Amarone - se Amarone della Valpolicella DOCG Recioto sød Amarone  Ripasso I mellem de to yderpoler, den klassiske Valpolicella og Passito vinene, findes Ripasso. Den kaldes også for en fattigmands-Amarone eller mini-Amarone. Rispasare betyder at passere igen og det er netop det specielle ved Ripasso. Man tager en traditionel Valpolicella vin og hælder over kvaset fra Amarone-fremstillingen. Dels presser man de sidste smagsnuancer ud af Amaronen og dels begynder vinen igen atgære, da der stadig vil være sukker i kvaset. Det giver en mere fyldig vin, som optager farve og fylde fra den tidligere vin. Ripasso opnår en højere alkoholstyrke, grundet den længere gæringstid. Alkoholstyrkeen ligger på 13,5% til 14,5%. Der er flere varianter af fremstillingsprocessen, som dog alle benytter materiale fra tidligere fremstilling. Vinene minder ofte mere om en kraftigere og mere fyldig ValpolicellaSuperiore, fremfor en lille Amarone, som de tit fremstilles som. Druesorter i Valpolicella Corvina, Corvinone, Molinara, Oseleta, Rondinella
  • Veneto
    Veneto er Italiens tredje mest producerende region. Sammen med Piemonte og Toscana kommer nogle af italiens bedst kendte vine herfra: Soave, Valpolicalle og Bardolini. Soave,Garganega og Trebbiano di Soave, er italiens mest populære tørre hvidvin. Den kommer også i en mousserende version og i den søde Reciotto variant. Valpolicella, lavet på en blanding af Corvina, Rondinella ogMolinara druer, giver tørre røde vine, der skal drikkes unge. Vinene laves også som Amarone della Valpolicella og Recioto della Valpolicella, hvor især den første er meget populær i Danmark. Bardolino laves på samme druesorter som Valpolicella, men er en væsentlig lysere vin, der har tilsvarende laverealkoholstyrke og kompleksitet. Vinene skal drikkes helt unge, er billige, og generelt mest noget man drikker på ferien. Druesorter i Veneto Barbera, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carmenère, Chardonnay, Cortese, Corvina, Corvinone, Durella, Garganega, Gropello, Malvasia, Marzemino, Merlot, Molinara, Oseleta, Pergola Veronese, Pinello, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Pinot Nero, Prosecco, Raboso, Riesling, Riesling Italico, Rondinella, Sauvignon, Serprina, Tocai Friulano, Trebbiano di Soave, Trebbiano Toscano

Varer sidevis

Varer sidevis