Kategorier

Fragt
Kundeservice
Der er 98 varer.

Frankrig har historisk set været vant til at sætte standarden for vindyrkning og kvalitet. Frankrig har et gunstigt klima, der hverken er for varmt eller for koldt – og det har franskmændende forstået at udnytte og perfektionere gennem de seneste 2.600 år. De har systematisk fundet frem til de områder af landet, der er bedst egnet til vindyrkning - det er de områder vi i dag kender og ser på etiketterne. Denne proces er mange af de oversøiske lande først lige gået i gang med. Fransk vin spænder over alle vintyper og smagsvarianter, fra de kraftige krydrede fuldmodne vine i Rhône og Languedoc-Roussillon, til de elegante silkebløde vine fra Bourgogne længere mod nord. Og så er der selvfølgelig Bordeaux, der i sig selv spænder over mange variationer og nuancer - for mange er det epicenteret for god vin.

Grundet landets historiske placering som vinland nr. 1, har franskmændene været sløve til at tage konkurrencen fra denNye Verden seriøst. Her er produktion, og ikke mindst kvalitet, stærkt stigende og de laver i den grad om på, hvad en flaske vin bør koste. Ingen kan være uenig i, at en stor del af fransk vin er tynd, tarvelig og faktisk ikke værd at drikke. Priserne starter højt, sammenlignet med de oversøiske lande – det har forbrugerne selvfølgelig bemærket. Køber man oversøisk vin, får man som regel hvad man betaler for, uanset hvor og hvilket år vinen er produceret. At købe fransk vin er anderledes og mere kompliceret. Her skal man have en vis viden om geografi, druesorter og ikke mindst årgange, for ikke at drukne i en tynd flaske konsumvin. Franskmændende er dog begyndt at ændre holdning, og især i Sydfrankrig bliver der eksperimenteret med nye druesorter, nye teknikker og produktionsmetoderne forbedres og omstilles.

De franske druesorter

Det er fra Frankrig, at de mest kendte druesorter kommer fra. Faktisk kommer stort selv alle de internationale druesorter fra Frankrig. Det gælder både Cabernet Sauvignon,Merlot, Syrah og Chardonnay - til sammne dækker de nok over fire af de mest kendte og udbredte druesorter. Da den franske vinlovgivning dikterer, hvilke druesorter der må benyttes på et givent område, er druesorterne ikke plantet over hele landet, men er tæt knyttet til regionen. Det forklarer til dels, hvorfor druesammensætningen sjældent fremgår af etiketten på fransk vin - man ved, at Gammay er lig med Beaujolais, Pinot Noir er lig med Bourgogne osv. En undtagelse herfra er Alsace, som under tysk indflydelse, næsten udelukkende fremstiller hvidvin på enkeltdruer. 

De 10 mest udbredte druesorter i Frankrig
Merlotrød14%
Grenacherød11%
Ugni Blanchvid10%
Syrahrød8%
Carignanrød7%
Cabernet Sauvignonrød7%
Chardonnayhvid5%
Cabernet Francrød4%
Gammayrød4%
Pinor Noirrød3%

 

Fransk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti

Frankrig var pionerer til at lovgive omkring og klassificere vin. De var først til at indføre et oprindelsessystem, det såkaldte Appelation D'Origine Contrôlée (AOC). Lignende lovgninger eksisterer i dag for alle andre store vinproducerende lande.Loven har til formål at sikrer forbrugeren at visse betingelser altid er opfyldt. Der stilles eksempelvis krav til tilladte druesorter, udbytte og lagring.Dernæst har mange af de store områder officielle og uofficielle klassificeringer af de enkelte vinslotte. Det mest kendte er det fra Bordeaux, hvor vinen inddeles fra 1. til 5. cru, det såkaldte Cru Classé systemet.

Den franske vinlov skal ikke kun sikre at visse regler overholdes, den skal også sikre, at en vin afspejler dens terroir. Det er et fransk udtryk for, at en vin afspejler sit geografiske ophav, jordbund, klima etc.Fransk vin bygger altså på stærke traditioner, der kun langsom og bureaukratisk tilpasses.Terroir-begrebet står i stærk modsætning til den Nye Verdens varietal vine.

Det franske kvalitetssystem hedder Appellation d'Origine Contrôlée. Det stammer fra 1935 og kontrolleres af Institut National des Appellations d’Origine (INAO).Frankrig har dermed et af de ældste systemer til at regulere og beskytte vinproduktion. De fleste andre landes lovgivninger, er udformet på baggrund af den franske.Lovginingen inddeler vinen i fire kategorier, hvoraf de to falder indenfor EUs kategori for bordvine og to falder indenfor kategorien kvalitetsvin.

NavnFork.%
Vin de Table francaisVdT12%I denne lave kategori er det forbudt at angive område eller lignende. Vinen er ens fra år til år, gør ingen fortræd, men glæder absolut heller ingen, som smager bare en smule på hvad der er i munden. Ca. 1/4 af alt fransk vin tilhører denne kategori, som heldigvis drikkes lokalt.
Vin de paysVdP34%Denne kategori stammer fra 1973. Den giver vinbønderne mulighed for at angive regionale og lokale forhold, så den altså ikke længere er anonym som laveste kategori.
Vin Délimité de Qualité SuperieureVDQS1%Denne klasse er ganske lille, efter stort set alle vine i 1985 blev rykket en klasse op, for bedre at kunne stå distancen overfor konkurrenterne.
Appelation D'Origine ContrôléeAOC53%AOC er en geografisk oprindelsesgaranti. Står der Margaux på etiketten, ja så kommer den også fra Margaux. Hvert område har sine egne regler omkring udbytte, druer etc., som skal overholdes.

Der er omkring 500 forskellige appellationer defineret i Frankrig.

Facts om vinlandet Frankrig og fransk vin

  • Størrelse: Verdens største vinland (kvantum)
  • Areal: 680.000 km2, heraf min. 800.000 ha. med vin
  • Indbyggere: 64,5 mio.
  • Opeling: Ca. 13 overordnede områder
  • Bedste regioner: Bordeaux og Bourgogne
  • Primære druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Chardonnay

Underkategorier
  • Alsace
    Alsace ligger på grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Historisk har Alsace både tilhørt Tyskland og Frankrig, under navnene Elsass Alsace. I dag er området fransk. De to rødder kan måske forklare, hvorfor vinene stilmæssigt minder om nogle af dem man kan finde i Tyskland. Unaset hvad, har Alsace altid været kendt for at producere unikke vine på en bred vifte af druesorter. 90% af produktionen er hvidvin. Der er flere end 2.000 vinbønder i Alsace, men hovedparten af den flaskede vin kommer fra færre end 200 producenter. De fleste producenter er staidg familieejede og producerer en bred portefølje af forskellige vine, typisk 6-8, mens de store producenter når imponerende 20-30 forskellige vine. Klima i Alsace Alsace har et klima som giver en lange kølig sæson. Vi er relativt langt nord på, så det er vigtigt at vinstokkene får så meget sollys som muligt. De bedste vinmarker vender mod syd og er placeret på skråninger. Området ligger i ly af bjergene Vosges, hvilket gør at nedbørsmængden i Alsace er blandt den laveste i Frankrig. Vinnmarkerne ligger 175-420moh. Jorbunden er meget varierende, med flere end 20 forskellige sammensætninger. Alsace er i det hele taget et spændende område, med stor variation mellem druesorter, geografi, geologi og ikke mindst antallet af producerede vine. Vinene fra Alsace I Alsace laves der både rødvin, hvidvin, mousserende vin ogsød vin. Men det er primært hvidvinen Alsace er kendt for. De otte primære sorter er Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris,Pinot Noir, Pinot Blanc, Muscat, Chasselas og Sylvaner. Udbredelsen af Chardonnay er stigende, men under navnet Pinot Blanc, da Chardonnay ikke er tilladt ifølge lovgivningen. Pinot Blanc, den rigtige, modner først og er lettest at lave vin på. Muscat og Gewürztraminer er mere ustabile og påvirkelige overfor klimaet. De fleste producenter forsøger derfor at sprede risiko og kvalitet ved at plante lidt af det hele, hvilket kan forklare de mange vine der produceres. Ca. 20% af alle marker er tilplantet med Riesling. I 1983 blev appellationen Alsace Grand Cru oprettet. Vinene skal komme fra en navngiven mark, må kun indeholde druer fra det pågældende år og der må kun benyttes fire druesorter. Udbyttet skal være lavere, 60 hl/ha mod 70 hl/ha i Alsace. Vinene skal analyseres og smages og sukkerindholdet skal være højere end for almindelig Alsace. Efteråret i Alsace er fugtigt. Det giver i gode år mulighed for at fremstille de to søde varianter Vendange Tardive ogSélection de Grains Nobles. Sélection de Grains Nobles er en meget sød og fyldig vin, der kan sammenlignes medSauternes. Enkelte producenter laver også en Vin de Paille, hvor druerne tørres på måtter vinteren over. Og endelig eksperimenteres der også med Eiswein, hvor druerne høstes så sent som december eller januar, langt inde i vintersæsonen. Alsace og tysk vin Flaskerne der bruges i Alsace med den karakteristiske slanke form, kaldet flutes, er de samme som dem der benyttes i Tyskland. Det samme slægtskab er der mellem de dyrkede druesorter. Trods lighederne, er der alligevel stor forskel på vinene fra Alsace og Tyskland. Vinene fra Alsace er tørrere og mere modne, grundet et let varmere klima, selvom vinmarkerne stadig ligger meget nordligt. Det varmere klima giver en større krop og mere fylde, som også kan aflæses af en højere alkoholstyrke. Tyske hvidvine kan sagens ligge på 5-7% alkohol, mens dem fra Alsace ligger i et mere normalt leje omkring de 11-12%. Druesorter i Alsace Auxerrois, Gewürztraminer, Muscat, Pinot Blanc, Pinot Gris,Pinot Noir, Riesling
  • Bordeaux
    Bordeaux er intet mindre end verdens vigtigste vinregion. Det er herfra nogle af verdens bedste, mest kendte og ikke mindst dyreste, vine har ophav. Eksempelvis er Bordeaux,Médoc og Margaux i dag stærke brands, som de fleste kan nikke genkendende til. Druesorterne Cabernet Sauvignon ogMerlot omtales i dag som Bordeaux-sorterne. Det er erfaringer gjort i disse kældre, der har dannet skole for vin i resten af verden. Men udenfor Frankrig står verdenen ikke længere stille. Vinene fra Bordeaux kopieres i stor stil og nye stilarter har efterhånden opnået så høj kvalitet, at der begynder at blive trængt i førerfeltet. Bourdeaux øst og vest Bordeaux kan med god ræson opdeles i øst (højrebred) og vest, adskilt af floden Gironde. I vest finder vi Médoc, som dækker over alle de kendte cru'er, eksempelvis Margaux, St. Julien og Pauillac. I øst finder vi Pomerol og St. Emilion. Selvom området er relativt småt, er der stor forskel påjordbunden mellem øst og vest og dermed også hvilke druesorter der trives bedst. Cabernet Sauvignon er rygraden i vinene fra Médoc, mens vinene fra Pomerol og St. Emilion primært er lavet på Merlot. Stilmæssigt er forskellen lige så tydelig. Cabernet Sauvignon er rigere på garvesyre end Merlot. Det betyder, at vinene kræver længere tids lagring før de kan drikkes, men også at de bedste af slagsen har potentialet til at udvikle sig til mesterværker. Vine på Merlot er hurtigere drikkemodne, kan lagres knap så længe og er generelt blødere, federe, mørkere og har en lidt højere alkoholstyrke. Klassifikation af Bordeaux Som mange andre franske regioner, har Bordeaux et hierarki, som ikke er videre indlysende for den uindviede:1. til 5. cru (61)Crus Bourgeois Exceptionnels (9)Crus Bourgeois Supérieurs (87)Cru Bourgeois (151)Andre appellationerI toppen finder vi cru'erne, som er en historie for sig. Den begyndte i 1855, hvor Napoleon III i forbindelse med den forestående verdensudstilling, bad om at få klassificeret de bedste vine i Bordeaux. Vinene blev klassificeret fra 1. til 5. cru, hvor 1. cru er bedst. Disse cru'er, eksempelvis Margaux, har i dag deres egen appellation. Ideen med at lave en officiel klassificering var god nok, men dens enorme betydning må komme bag på selv Napoleon. Siden 1855 er hierarkiet kun blevet smårevideret to gange. De økonomiske konsekvenser ved at tilføje ller fjerne et slot fra listen er så enorme, at der opstår ramaskrig hver gang det kommer på tale. Kritiken er til at få øje på. Dels er der sket alverden med slottene, deres ejere og dermed vinene, de sidste 150 år, hvorfor alting nødvendigvis ikke kan være som dengang. Dernæst blev kommissionen aldrig færdig med at afdække hele Bordeaux, hvorfor andre prominente regioner som Pomerol og St. Emilion ikke er med på listen.   Springet fra 5. cru ned til alle de andre er så stort, at der er indført endnu et system, som skal dække alle de gode vine, der ikke nåede at komme med i 1855-klassificeringen. Disse er klassificeret i Crus Bourgeois-systemet, som i øvrigt er blevet diskuteret og revideret utallige gange. Pt. er systemet sat ud af kraft, men skal revideres i 2009. Vinene fra Pomerol og St. Emilion har deres egne systemer, som selvfølgelig ikke følger samme skabelon. Læs om dem under de respektive regioner. Druesorter i Bordeaux Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carmenère, Colombard,Malbec, Merlot, Muscadelle, Petit Verdot, Pressac, Sauvignon Blanc, Sémillon
  • Bourgogne
    De fleste forstår den ikke, mens andre får tårer i øjnene af den - så forskellig kan opfattelsen af Bourgogne være. Problemet er langt hen ad vejen, at god Bourgogne er svær at få fat på og som regel hamrende dyr. Dels kommer mange af de bedste vine aldrig til salg på vinhylden og dels er det svært at navigere rundt i Bourgognes kluddetæppe af regioner, marker, producenter og ikke mindst årgange. Det hele er opbygget i et svært gennemskueligt hierarki, hvor kvaliteten snarere er en kombination af producent og årgang end området. Det har også gjort Bourgogne til en vin for den videbegærlige. Een ting er dog simpelt i Bourgogne og det er druesorterne. Rødvin laves på Pinot Noir og hvidvin på Chardonnay. Det er den ægte Bourgogne. Derudover laves der små mængder af rødvin på Gamay og Aligoté samt rosé og mousserende vin.Chablis og Beaujolais er formelt dele af Bourgogne, men de betragtes ofte som selvstændige områder. Chablis fordi det i sig selv er et verdenskendt brand, der ikke har behov for at læne sig op ad Bourgogne og Beaujolais, fordi mange ikke anser det for at være ægte Bourgogne. Der er skrevet talrige bøger om Bourgogne, hvor Beaujolais ikke engang nævnes - snobberiet lever i bedste velgående. Bourgogne er klassiske vine, produceret på klassiske metoder. Her eksperimenteres ikke med nye druesorter eller udvikling af nye smagsnuancer - målet er at skabe vin, somsmager af det terroir den er et produkt af. Bourgogne er således den region i Frankrig, med det højeste antal AOC'er. Det gør det besværligt at købe en Bourgogne, men samtidig bliver hver enkelt appellation mere præcis. Vinfremstilling i Bourgogne I Bourgogne fremstilles rødvinen efter særlige forskrifter, som stort set alle efterlever. Årsagen er dels, at der arbejdes med den delikate Pinor Noir druesort, som er sart og tyndskallet samt at man i Bourgogne har fuld fokus på at den færdige vin skal repræsentere terroir fremfor druesort. Der diskuteres livligt, om man skal afstilke eller benytte hele klaser. I Bordeaux benytter man sig af remontage, mens man i Bourgogne sværger til pigeage. Arvefølgen Bourgogne er et kluddetæppe af marker, der er opdelt på kryds og tværs. Dykker man ned i det, er man så småt i gang med lokal slægtsforskning. De forskellige domainer er ofte sammensat af parceller medbragt som medgift eller arvestykker af forskellige ægtefæller gennem mange generationer. Arveproceduren i Bourgogne dikterer, som et udslag af Napoleon, at alle søskende skal arve lige. Ofte tages det meget bogstaveligt og det resulterer i, at en jordlod deles midt over, hvis to brødre skal arve. Eftersom denne proces er blevet fulgt igennem flere gennerationer, udgøres nogle parceller af et antal rækker af vinstokke frem for en mark. Det er heller ikke helt ualmindeligt, at to parceller fussioner via ægteskab. Historie Der har været dyrket vin i Bourgogne siden det 2. århundrede. Det er i høj grad munke og klostre der har været med til at forme det burgundiske vinlandskab. Dels fik de doneret vinmarker og dels begyndte de at opkøbe jorden. Mest indflydelsesrig var cistercienserne. De grundlagde Clos de Vougeot og var de første til at opdage forskellen på de forskellige jordlodder. De var derfor også forgangsmænd for det detaljerede Cru-system. Først op i det 18. århundrede, hvor vejene blev bedre, begyndte Bourgogne vin at blive eksporteret udenfor Bourgoen regionen. Det skabte grobund for begrebet,négociant, der køber op fra mindre vinbønder og selv producerer en vin på det samlede indkøb. Da vinbøndernes vinmarker i Bourgogne er små, er det dyrt selv at producere vinen. Det problem blev løst af de mange négociant'er, der spirede i 1720 til 1730. Dengang konkurrerede de medChampagne om det lukrative market omkring Paris. Dengang producerede Champagne mat rødvin, der sidenhen er totalt ændret til næsten udelukkende at producere mousserende vin. Vi skal helt frem til 1985-1995 før Bourgogne fik sit egentlige verdensgennembrud. I den periode omlagde og forbedrede mange producenter deres vinproduktion, hvilket har resulteret i dybere og mere komplekse vine, som vi kender dem i dag. Klima og geografi Bourgogne strækker sig fra Auxerre i nord, hvor vi finder Chablis, til Lyon mod syd, hvis Beaujolais inkluderes. Syd for Chablis finder vi den mest kendte region Côte d'Or - den gyldne skråning - hvor alle Grand Cru vinmarkerne ligger. Côte d'Or er opdelt i to dele: Côte de Nuits og Côte de Beaune. Området, hvor der dyrkes vin, er kun omkring 40 km. langt og omkring 2 km. bredt. Området består af en masse mindre byer (villages), omgivet af flade vinmarker og stejle skråninger. Skråningerne beskytter i nogen grad mod regn og giver et højere antal soltimer. Grand Cru vinene kommer oftest fra marker placere på disse skråninger, hvor druerne udsættes for mest sol og hvor jorden er bedst drænet. Længere nede af skråningen, eller på et mindre gunstigt stykke, er Premier Cru vinmarkerne anlagt. Og helt nede på det flade stykke jord, findes resten af markerne. Côte de Nuits står for 24 ud af 25 røde Grand Cru marker, mens Côte de Beaune udelukkende har hvide Grand Cru marker. Årsagen til denne næsten praktiske opdeling, skal findes i jordbunden, som skal understøtte henholdsvis Pinot Noir og Chardonnay. De bedste rødvine kommer derfor fra Côte de Nuits, hvor det primært er de tre kommuner Chambolle, Gevrey og Vosne der er bannerfører. De bedste hvidvine kommer fra Chablis. Det er knastørre hvidvine. Ønskes i stedet en fed fadlagret Chardonnay, kan den findes i Mersault. Bourgogne har et kontinentalklima, med meget kolde vintre og varme somre. Vejret er meget ustadigt, hvilket forklarer de store udsving af kvaliteten fra år til år. Klassifikation af Bourgogne Ud fra etiketten er det muligt at identificere hvor i hierarkiet en Bourgogne er placeret, det er dog ikke helt ligetil. Der er fire klassifikationer:KlasseEksempelBeskrivelseGrand Cru - 2% Chambertin Kun de bedste vinmarker er ophøjet til Grand Cru, eksempelvisChambertin. Udbyttet må maksimalt være på 35 hl./ha. Vinene er generelt fremstillet med henblik på længere tids lagring, typisk mindst 5-7 år. På etiketten skrives kun markens navn samt Grand Cru. En Chambertin kommer således fra marken Chambertin i kommunen Gevrey under regionenCôte de Nuits. Da der er tale om en Grand Cru, må marken stå alene på etiketten, dvs. det er ikke nødvendigt at angive Gevry.Premier Cru - 15% Gevrey Chambertin "Clos Tamisot" Førsteklassesområder i en kommune, eksempelvis Gevrey-Chambertin "Clos Tamisot". Vinen kommer fra området Clos Tamisot i kommunen Gevrey under regionenCôte de Nuits. Området må ikke stå alene, så Gevrey-Chambertin skal angives.Lieu dits   Dette er kommunevine, hvor marken er skrevet på etiketten, men uden at være hverken premier eller grand cru. I stedet er det vine producenten synes er en tand bedre end den almindelige village vin og som kommer fra en enkelt mark. I princippet er både premier og grand cru også lieu dit, men da de har deres egen klassifikation angives betegnelsen "lieu dit" kun på kommunevinene. Ofte er kommunevine blandet af flere parceller og lever derfor ikke op til kravet om at komme fra en enkelt mark.Kommunale appellationer - 30% Gevrey Chambertin Kommunale appellationer kendes også som villages. Angivelse af en kommune, eksempelvis Gevrey-Chambertin. Vinen kommer fra kommunen Gevrey under regionenCôte de Nuits.Regionale appellationer - 53%   I bunden finder vi vine uden nærmere angivelse af mark eller kommune, eksempelvis Bourgogne AOC og Mâcon.De beste Bourgognevine er således Premier og Grand Cru. Der er omkring 150 forskellige appellationer. Under dem, 44 kommuner (villages), 570 1. cru'er og 39 grand cru'er i Bourgogne. Det totale antal inddelinger er derfor langt over 500. Ikke noget at sige til, at Bourgogne er svært at overskue. Chablis klassificeres efter et lignende system, mens Beaujolais har et mere simpelt system.   Hvornår skal en Bourgogne drikkes? Som alle andre vine, afhænger levetiden af producent og årgang. Men generelt er Bourgogne lidt mere kompliceret end det. Den kan drikkes helt ung, hvor den er frisk og frugtig. Herefter vil den være lukket nogle år, før den igen åbner sig op. Hvor lang denne peKlasseModningstidGrand Cru 5 til 10 år1. Cru 3 til 8 årVillages 3 til 5 årHvid 4 til 8 årBourgogne AOC 0 til 2 år  Druesorter i Bourgogne Aligoté, Chardonnay, Gamay, Melon de Bourgogne, Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Liébault, Pinot Noir
  • Champagne
    Champagne er en region i Frankrig, men måske endnu vigtigere: et verdenskendt brand. Champagne har således navngivet begrebet mousserende vin. Siger man Champagne, er ingen i tvivl om at der er tale om en frisk lys vin med bobler. Brandet er så stærkt, så kun vine fra Champagne-regionen må kaldes for Champagne. Mængden af ægte Champagne er derfor lille i forhold til mængden af mousserende vin. Og som altid, vil prisen være høj, når udbudet er lavt - Champagne er derfor blandt de absolut dyreste mousserende vine, men ofte også blandt de bedste! Det er ikke nogen tilfældighed, at de producerer mousserende vin i Champagne. Regionen ligger så nordligt, at druerne aldrig bliver fuldt modne og laver man stille vin på dem, vil de være udrikkelige. Men omvendt er det netop de ideelle betingelser for fremstilling af mousserende vin, da syre, friskhed og sprødhed er altafgørende for den slags vine - og de egenskaber opnås netop i et køligt klima. I dag ville man netop være så dumdristig at plante druer her... Hvordan laver man Champagne? I praksis benyttes tre druesorter til at lave Champagne, men lidt flere er lovlige. De tre er Pinot Noir, Pinot Meunier ogChardonnay, som er henholdsvis to røde og en hvid druesort. Selvom en Champagne er lys, er den altså lavet på store dele røde druer. Der er flere forskellige måder mousserende vin kan fremstilles på. I Champagne hedder den selvfølgeligchampagnemetoden. Det ses ofte, at mousserende vine udenfor Champagne, refererer til netop denne metode, hvilket betyder, at de er fremstillet efter samme procedure, men uden at må hedder Champagne.Tag en flaske stille vin, hældt på en særlig stærk flaske, som kan holde til det høje tryk, den senere udvikler. Tilsæt sukker og gær til vinen, så en ny gæring kan begynde. Forsegl flasken godt. Ofte benyttes ikke enkorkprop, men en kapsellignende lukning. Vent på at gæringsprocessen udvikler sig, dvs. at gæren spiser sukkeret og udvikler alkohol. Foruden alkohol, udvikles også den vigtige kuldioxid. Da flasken er forseglet, kan gassen ikke slippe ud. Den bliver derfor i flasken og udmønter sig som bobler, nøjagtig som det kendes fra danskvand. Gassen danner et tryk i flasken, som nærmer sig 80-90psi, hvilket er mere end 20 gange trykket i et almindeligt cykeldæk! Herefter skal den nu mousserende vin ligge stille nogen tid, mindst 15 måneder. Som med andre vine, vil den nu udvikle sig. Under dette forløb skal flasken jævnligt roteres, for til sidst at ligge med kapslen nedad, så evt. tilbageværende gærceller og bundfald samler sig. Denne teknik kaldes for remuage. Den tager 6-8 uger og er et stort arbejde, hvis det gøres manuelt. I dag er det arbejde automatiseret, men der laves selvfølgelig stadig prestige Champagne som mauelt er vendt og drejet. Når bundfaldet er samlet, fryses hovedet af flasken, så bundfaldet kan tages ud, uden at resten af den mousserende vin løber ud. Sidste skridt inden vi kan kalde vinen for Champagne, er at tilsætte lidt sukker og så sætte en korkprop i. Da alt eller det meste af det tidligere tilsatte sukker er udgæret, vil vinen nu være meget tør. Den tilsatte mængde sukker afgør derfor, hvor tør Champagnen bliver. Denne proces kaldes dosage.Som det fremgår, er produktionen af Champagne en væsentlig dyrere fremstillingsmetode end almindelig vin - faktisk tager processen udgangspunkt i en færdig vin. Der findes flere alternative metoder, hvor den absolut billigste er, blot at tilsætte kuldioxid direkte til en færdig flaske vin, prop og så færdig. Jo billigere en flaske mousserende vin er, jo flere hjørner er der helt sikkert skåret.   Angivelse af tørhed De fleste flasker Champagne har angivet en tørhedsgrad. Den bestemmer hvor tør/sød Champagnen er. De forskellige angivelser refererer til følgende mængder restsukker:Brut Natural/Brut Zéro - mindre end 3 gram sukker pr. liter Extra Brut - mindre end 6 gram sukker pr. liter Brut - mindre end 15 gram sukker pr. liter Extra Sec/Extra Dry - mellem 12 og 20 gram sukker pr. liter Sec - mellem 17 og 35 gram sukker pr. liter Demi-Sec - mellem 33 og 50 gram sukker pr. liter Doux - mere end 50 gram sukker pr. literBrut Natual er altså den absolut mest tørre udgave af Champagne, mens Doux er den sødeste variant. Brug den tørre til mad og den søde til dessert eller kage.   Vintage eller Non Vintage Der er flere faktorer som afgør prisen på en flaske Champagne, én af dem er, om det er en Vintage eller Non Vintage (NV) Champagne. Non-Vintage er en blanding af forskellige årgange og er derfor uden årgang. Årgangene blandes ikke ukontrolleret, men på en måde så den endelige vin stadig afspejler husets stil. Non-Vintage er den billigste variant af Champagne. Vintage Champagne er årgangschampagne, som altså udelukkende produceres af ét års høst. De fleste huse udgiver kun en årgangschampagne, hvis høsten har været god. Derfor findes Vintage Champagne ikke nødvendigvis i alle årgange, men kun i de gode år. Hvis høsten ikke har været god nok, benyttes den til Non-Vintage produktion sammen med de andre ugunstige årgange. En Vintage Champagne er naturlig nok dyrere end en NV, da den afspejler en bedre høst og dermed årgang. Endelig laver nogle huse også Prestige cuvées, som er husets flagskib. Blandt husene med Prestige cuvéer er Dom Pérignon, Bollinger og Cristal at finde. Prisen på en Prestige cuvée går fra nogle få tusinde og op, meget langt op. Det handler om prestige... Klassificering af Champagne Klassificering af Champagne er inddelt i tre trin:Champagne Grand Cru: De 17 bedste marker er ophøjet til Grand Cru Champagne Premiere Cru: De 43 bedste områder må skrive 1. cru Champagne: Alle andre kommer fra Champagne AOC uden nærmere bestemmelseKvaliteten, og ikke mindst prisen, striger markant jo højere i hierarkiet vinen er placeret.   Mousserende vine udenfor Champagne Da mousserende vin uden for Champagne ikke må bærenavnet, benyttes udenfor Champagne følgende navne:Frankrig, Champagne: Champagne Frankrig, resten: Crémant Spanien: Cava Italien: Spumante  Druesorter i Champagne Chardonnay, Pinot Meunier, Pinot Noir
  • Côtes du Rhône
    Côtes du Rhône kan oversættes til skråningerne ved Rhône.Skråningerne byder på en diversitet, der er svær at finde i ander områder i verden. Rhône er en flod på mere end 800 km., hvorfor der er stor forskel på vinene fra nord og syd. Regionen er ikke formelt opdelt og det fremgår heller ikke af etiketten, om vinen er fra nord eller syd. Det giver dog perfekt mening at opdele dem, da der er stor forskel på nord og syd. Der produceres både rødvin, hvidvin, rosévin ogmousserende vin. Vinen Ca. 90 % af al vinen kommer fra den generiske appellationCôtes du Rhône, mens de resterende 10 % produceres i Crueller Villages appellationerne. Kvaliteten svinger fraalkoholiske vine der ikke er i balance, til nogle af de mest undervurderede vine, der giver exceptionelt meget vin for pengene. Ca. 75 % af al vinen produceres af kooperativer. Det er sjældent her, de store oplevelser gemmer sig. Derimod skyder nye producenter op hvert år, så området er stært dynamisk og i evig udvikling. To forskellige stilarter Geografien, kliamet og ikke mindst vinstilen, er meget forskellig i det nordlige og sydlige Rhône. Mod syd laves vinene på en bred vifte af druesorter og som regel mindst tre, mens man mod nord kun er fire tilladte druesorter og typisk laves vinene på en enkelt sort. Mod nord laves saftige og mørke vine der ofte har noter af mørke krydderier og navnligt peber. De sydlige vine er lavet på adskillige druesorter, hvor Grenache spiller den primære rolle. Vinene er langt mere krydrede og har ofte en sødlig undertone, modsat dem fra nord, som er væsentlig tørere. Klassificering af Rhônevin Der er fire niveauer i det rhônske vinhierarki:Cru (15 stk.), eksempelvis Hermitage Côtes du Rhône Villages bynavn (19 byer), eksempelvisRasteau Côtes du Rhône Villages (95 kommuner) Côtes du Rhône AOCDe billigste vine hedder blot Côtes du Rhône. De kan findes i alle supermarkeder fra 3 for 100 kr. og op. Det er unge mørke vine, som ligner hinanden forbavsende meget.Næste skridt på stigen er Côtes du Rhône Villages. Vinene herfra kommer fra 95 udvalgte kommuner. Der er ingen angivelse af, hvilken af kommunerne vinene kommer fra.19 udvalgte byer producerer så god vin, at deres navn må skrives efter Côtes du Rhône Village, eksempelvis Côtes du Rhône Village Rasteau.De absolut bedste vine kommer fra en af de 15 cru'er, som ikke behøver bære navnet Côtes du Rhône, men blot navnet på cru'en, fx Châteauneuf-Du-Pape.   Der er tydelig forskel på både kvalitet og smag, jo længere ned i hierarkiet man kommer. De 15 cru'er byder alle på unikke smagsoplevelser, mens dem fra Côtes du Rhône og Villages ofte minder forbløffende meget om hinanden. Druesorter i Côtes du Rhône Bourboulenc, Calitor, Carignan, Cinsault, Clairette, Counoise,Grenache, Grenache Blanc, Grenache Noir, Marsanne, Mourvèdre, Muscardin, Picardan, Picpoul, Picpoul Blanc, Picpoul Noir, Roussanne, Syrah, Terret Noir, Vaccarèse, Viognier
  • Jura
    Klimaet er koldt og barskt i Jura. Det kan minde om det iBourgogne. Vinene der produceres minder ikke ret meget om noget der kan findes andre steder i Frankrig. Hvis man skal sige noget generelt, placerer de sig et sted mellem Bourgogne og vin fra Schweiz - vi taler altså ikke om overmodne ogkraftfulde vine. De primære druesorter er Chardonnay, som i Jura kaldes for Melon d'Arbois, Savagnin, der kaldes forNaturé, Pinot Noir, Poulsard og Trousseau. De to Bourgogne sorter, Chardonnay og Pinot Noir, kommer oprindeligt fra marker i Bourgogne. I dag står Melon d'Arbois for næsten halvdelen af vinproduktionen i Jura, hvor den opnår en god portion sødme, men stadig er meget frisk. Det som Jura først og fremmest er kendt for, er den lokale specialitet vin jaune, der er fremstillet på samme måde somSherry. Vinen laves på den lokale sort Savagnin, som menes at have slægtskaber til Gewürztraminer. Vinen har i hvert fald en karakteristisk duft af nødder. Druerne høstes når de er så modne som muligt, hvorefter de ligger på fade i mere end 6 år. I takt med at vinen fordamper, oxiderer den også og skaber et lag af gær. Når den er færdiglagret hældes den på karakteristiske 62 cl. flasker. Den færdige vin er meget intens i smagen og har godt af iltning. Vin de paille er en anden specialitet, der kan oversættes tilrosinvin eller stråvin. Vinen laves på Poulsard druer, som har ligget til tørre i solen på stråmåtter, deraf navnet. Endelig laves også mousserende vine i Crémant du Jura. Druesorter i Jura Chardonnay, Melon d'Arbois, Naturé, Pinot Noir, Poulsard,Trousseau
  • Korsika
    Korsika, eller Vin de Corse, har de seneste år bevæget sig fra at lave nogle tunge simple vine, til at lave moderne vine af højere kvalitet på bedre druesorter. De to bedste regioner er Ajaccio og Patrimonio. I Ajaccio er vinene primært lavet på Sciacarello, mens de i Patrimonio er lavet på Nielluccio - begge lokale sorter. De fem regioner Calvi, Cap Corse, Figari, Porto Vecchio og Sartène må tilføje deres navn efter Vin de Corse. Vinene herfra er mere fyldige og mindre komplekse. Druesorter i Korsika Grenache, Nielluccio, Sciacarello, Ugni Blanc, Vermentino
  • Languedoc
    Languedoc er Frankrigs vinlegeplads. Det er her gamle kvantitativt højtydende stokke rives op og erstattes af nye sorter og det er her druesorter sammensættes på nye måder. Al denne nytækning er ikke kommet naturligt, men er snarere sket som reaktion på stærke markedskræfter, der ønsker højere kvalitet. For 10-15 år siden var Carignan en af de mest fremherskende druesorter i Languedoc, alene fordi den producerede mængder af vin som ingen anden sort. Den moderne vindrikker stille dog langt højere krav til kvaliteten og vil også gerne betale for den. Derfor har Languedoc længe produceret direkte til EUs vinsø, altså vin som enten kaseres eller blandes med andet overskudsvin. Forandringen fryder, men det er svært at sige noget generelt om vinene fra Languedoc. Jorbundene og visionerne varierer kraftigt fra vinbonde til vinbonde. Kendskab til de rette producenterne bliver hermed vigtigere end selve områderne. Druesorter i Languedoc Bourboulenc, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carignan, Chardonnay, Chenin Blanc, Cinsault, Clairette, Cot, Grenache, Grenache Blanc, Lladoner Pelut, Macabeo, Marsanne, Mauzac, Merlot, Mourvèdre, Picpoul, Pinot Blanc, Pinot Noir, Rolle, Roussanne, Syrah
  • Loire
    Med få undtagelser, er vine fra Loire ikke blandt Frankrigsmest kendte. Men Loire er faktisk det arealmæssigt største område og producerer også alle vintyper, dvs. rødvin, hvidvin, rosévin, mousserende vin og sød vin. Området strækker sig fra Paris ud mod Atlanterhavet. Det Loire producerer mest af, og som de er mest kendt for, er deres hvidvine. Her er det især Sancerre og Pouilly-Fumé fra den nordlige del mod Paris, der har skabt sig et brand og som i dag kan findes på langt de fleste supermarkedshylder, side om side med Chablis. Sancerre og Pouilly-Fumé er lavet på 100% Sauvignon Blanc. Mod vest ud mod Atlanterhavet er detMuscadet der dominerer, mens det centrale Loire fokuserer på Chenin Blanc. Vinene fra Loire er klassiske franske, som er svære at finde andre steder i verden. Det er indtil videre primært de Sauvignon Blanc baserede hvidvine, som nyder stor respekt i hele verden. Det eneste andet sted i verden hvor noget lignende fremstilles, er Marlborough i New Zealand. Loire er et bælte som er mere end 500 km. bredt. Der er derfor stor forskel på de mest vestlige vine, som ligger direkte ud til Atlanterhavet og de appellationer der ligger midt i landet.Klimaet spiller en væsentlig rolle i det nordlige Frankrig. Her er der ikke altid er sol nok til fuldt at modne druerne. I de dårlige år kan vinene være grønne og tyndbenede. I de gode, er der derimod tale om nogle af de mest interessante vine overhovedet lavet på Sauvignon Blanc. Druesorter i Loire Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Chenin Blanc, Gamay, Pineau d'Aunis, Pinot Gris, Pinot Noir,Sauvignon Blanc
  • Provence
    Selvom der er blevet produceret vin i Provence i flere tusinde år, er det et af de mindst interessante vinområder i Sydfrankrig. Mest interessant er rosévinene. Faktisk kommer mere end halvdelen af alt rosé i Frankrig, fra Provence. 80% af vinproduktionen i Provence er da også rosévin. Herefter kommer rødvinene, som er kraftige og krydret, grundet det varme klima. Druesorterne er ikke længere begrænset tilCabernet Sauvignon og Merlot, her benyttes en bred vifte af sorter. Rosévinene skal drikkes unge. Det er tørre og frugtige vine, med duft af grapefrugt og røde bør. Druesorter i Provence Bourboulenc, Braquet, Cabernet Sauvignon, Carignan, Chardonnay, Cinsault, Clairette, Folle Noire, Grenache, Grenache Blanc, Grenache Noir, Marsanne, Mourvèdre, Rolle,Roussanne, Sauvignon Blanc, Sémillon, Syrah, Ugni Blanc
  • Roussillon
    Roussillon ligger i den mest sydlige del af Frankrig. Hvis ikke druerne tøjles kommer der let tunge marmeladevine ud af området. Omvendt er det varme klima godt egnet til at lavesøde vine på Muscat-druen, som får et naturligt højt restindhold af sukker. Druesorter i Roussillon Carignan, Cinsault, Grenache, Grenache Blanc, Grenache Gris, Macabeo, Malvoisie, Mourvèdre, Syrah, Tourbat
  • Sud-Ouest
    Sydvestfrankrig regnes for mange som den mindst prestigefyldte vinregion i Frankrig. Landet blev meget hårdtramt af den hærgende vinlus omkring år 1900 og regionen kom aldrig rigtig i gang igen. I hvert fald ikke i samme tempo som de andre, for sammen med resten af Sydfrankrig, er det her der sker flest innovative ting, da de ikke er bundet til traditioner. Området strækker sig fra bunden af Bordeaux og helt ned til den spanske grænse, et ganske betragteligt område. Lige så snart vi krydser den spanske grænes, laves fremragende spanske vine, så hvorfor skulle den sydligste del af Frankrig ikke kunne være med? Til forskel fra resten af Frankrig, er her plantet helt lokale druesorter, som hverken ses i andre dele af landet eller udenfor landet. Druesorter i Sud-Ouest Auxerrois, Blanquette, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Duras, Fer Servadou, Gamay, Gamay Noir, Gros Manseng, Malbec, Mauzac Blanc, Merlot, Muscadelle, Négrette, Ondenc,Petit Courbu, Petit Manseng, Sauvignon Blanc, Sémillon,Syrah, Tannat

Varer sidevis

Varer sidevis