Kategorier

Fragt
Kundeservice
Der er 8 varer.

Argentina og Chile nyder begge godt af et tørt og stabiltklima. Europæiske vinproducenter lever konstant med en fare for frost, for megen regn eller for lidt sol. I Argentina er det bestemt hverken sol, varme eller et stabilt klima der savnes. Derimod er manglen på nedbør et større problem. I stedet benyttes vand fra Andesbjergene til at kunstvane vinmarkerne. Ønologer fra Europa flyves i stigende grad til Argentina, for at gøre brug af deres ekspertise til udvælgelse af druesorter og til at anlægge nye vinmarker. Vinmarkerne planlægges og designes simpelthen fra bunden, med den nyeste faglige viden som rettesnor. Omvendt er de fleste Europæiske vinmarker anlagt længe før vin var andet end et rusmiddel, markerne ligger hvor der dengang var plads og druesorterne var de lokalt tilgængelige. Ydermere nyder Argentina godt af, at der ikke eksisterer end striks vinlovgivning, der dikterer hvilket druer der må benyttes hvor, som det kendes fra Spanien, Italien og Frankrig. I Argentina kan druesorter sammensættes efter producentens ønske og de kan dyrkes hvor det vurderes at give det bedste resultat.

Argentina er verdens femte største vinproducent. Alligevel er argentinsk vin først for nyligt kommet på de europæiske hylder. For 10-15 år siden blev argentisk vin ikke regnet for noget uden for Argentina. Det meste blev også drukket lokalt, så det var ikke et stort problem. I midten af 90'erne blev Argentinas økonomi kraftigt forværret og det lokale vinsalg fald drastisk. De Argentinske producenter måtte derfor i stigende grad forsøge at afsætte deres vin udenfor Argentina. For at kunne sælge vinen udenfor Argentina, måtte kvaliteten kraftigt op. Samtidig begyndte udenlandske investorer at investere i argentinske vinmarker. De to faktorer tilsammen skabte en positiv spiral, som i dag stadig er i opadgående retning. Kvaliteten bliver simpelthen bedre og bedre år for år. De nye tiltag har i den grad båret frugt og i takt med, at de mange nye vinstokke bliver ældre, skifter vinen også karakter. En af de fremtrædende investorer, er den legendariske vinkonsulent Michel Rolland.

Klima i Argentina

Den største udfordring i Argentina er klimaet, især varmen fra den bagende sol. For meget varme giver overmodne druer, der resulterer i flade, tunge og søde vine, som ikke falder i europæernes smag. Løsningen er at anlægge vinmarkerne i højden, hvor temperaturen falder betydelige grader, og dermed skabe et mere gunstigt mesoklima. Argentina er varmere og tørrere end Chile, hvorfor vinene har en højere alkoholstyrke, er sødere og har mindre syre. De kan minde om vin fra Australien. Argentinerne er dog, som australierne, blevet dygtige til at tøjle klimaets påvirkning, så argentinsk vin ikke nødvendigvis er lig med søde og flade vine.

Facts om vinlandet Argentina og argentinsk vin

  • Størrelse: Verdens 5. største vinland (kvantum)
  • Areal: 2,8 mio. km2,
  • Indbyggere: 40,3 mio.
  • Indeling:
  • Bedste regioner: Luján de Cuyo og centrale Mendoza
  • Primære druesorter: Malbec, Bonarda, Torrontés

Underkategorier
  • Catamarca
    Catamarca har indtil for få år siden produceret bordvine og egnsvine, alle af en dårlig kvalitet. De seneste år er der dog begyndt at ske ændringer. Området kan opdeles i to: Den vestlige, der har den højeste kvalitet, og så Catamarca Valley, der stadig kører i det gamle spor. Den vestlige del indbefatter Pomán, Andalgalá, Santa María og Belénder.  Druesorter i Catamarca   Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah
  • La Rioja
    La Rioja, der ikke skal forveksles med den spanske DOCG, var det første sted i Argentina der blev plantet vin. De fleste vinmarker ligger omkring 1000 moh., men strækkes sig fra 800-1400 m. Klimaet er varmt og kunstvanding er besværligt, hvilket gør det besværligt at dyrke vin. I dag laves nogle af Argentinas bedst prissatte dagligdagsvine. Druesorter i La Rioja Bonarda, Chardonnay, Malbec, Merlot, Pinot Grigio, Syrah, Torrontés
  • Mendoza
    Mendoza er Argentinas vigtigste vinregion, hvor alle de store vinproducenter hører til. 90% af al vineksport stammer fra Mendoza. Der er varmt i Argentina, så vinene bliver let tunge, søde og uden megen syre, hvis ikke vinproducenten er særlig opmærksom på de udfordringer, et sådan klima giver. Her adskiller den billige konsumvin sig virkelig fra de ambitiøse vinproducenter. Selv i Mendoza, som er særligt gunstigt for vindyrkning, er det en udfordring der skal løftes, her regner det nemlig kun omkring to dage om året. Vi er altså i et nærmest tørkelignende område. I så varme lande og områder, spiller højden derfor en afgørende rolle. Jo højere vinplanterne er plantet, jo køligere er klimaet. Helt generelt opnår vinene mere balance, jo højere vinmarken er placeret. Druerne indeholder mere syre og får længere tid til at modne. Det der gør Mendoza til et specielt og bedre vinområde end resten af Argentina, er at det ligger på et stort plateau, som er hævet langt over havets overflade. Jo længere vi nærmer os Andesbjergene, jo højere kommer vi op og mere bedre bliver klimaet. I det Centrale Mendoza kan findes vinmarker så højt som 1.500 moh. - det er som regel herfra, de absolut bedste vine produceres. Langt de fleste vine fra Mendoza laves, modsat de europæiske, på en enkelt druesort, såkaldt varietal vin. Det kan ses som en fordel og en ulempe, alt efter hvad hensigten er. Det giver nogle rene vine med stor fokus på frugt og den enkelte druesort, men det kan også resultere i mindrekomplekse og elegante vine. I Europa benyttes fx Merlot som en primær druesort, men den blandes ofte med andre sorter, for at justere mosten. Er der for lidt syre i Merlot, tilføjes en anden sort, som tilfører netop syre osv. Med den retteblanding kan opnås en mere elegante og kompleks vin. Omvendt kan ulempen ved blandingsvine være, at de ofte ligner hinanden forbløffende meget - simpelthen fordidruesammensætningen er præcis eller at målet er det samme. I Argentina begynder der dog at komme vine på flere druesorter, ligesom der også findes yderst komplekse vine på ren Malbec. Druesorter i Mendoza Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Malbec, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Syrah
  • Patagonia
    Den sydligste del af Sydamerika, der i stigende grad vinder indpas for sine rødvine. Druesorter i Patagonia Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Malbec, Merlot, Pinot Noir,Sauvignon Blanc, Sémillon, Syrah
  • Salta
    Med sine 1500 moh. laves gode hvide Torrontés. Mendoza har dog et bedre klima. Druesorter i Salta Chardonnay, Chenin Blanc, Merlot, Sauvignon Blanc, Syrah,Torrontés
  • San Juan
    San Juan er Argentinas anden største vinproducerende region. San Juan ligger 150 km. nord for Mendoza og er markant varmere. Temperaturen kommer op på 42 grader om sommeren og nedbøren er begrænset. Det klima er ideelt for spisedruer, rosiner og til at fremstille vermouth og sherrylignende vine - hvilket historisk set har været de primære produkter fra San Juan. Siden slutningen af 1990 har San Juan dog i stigende grad omstillet dele af produktionen til fremstilling af røde og hvidekvalitetsvine. Enkelte producenter har udpeget de bedst egnede områder, som er højere placeret eller på anden vis køligere end resten. Druesorter i San Juan Bonarda, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Cereza, Greco Nero, Merlot, Syrah, Tannat