Kategorier

Fragt
Kundeservice
Der er ingen varer

Set i makroperspektiv er vinverdenens centrum solidt plantet i Europa. Frankrig, Italien og Spanien er bannerfører medTyskland, Portugal og Østrig i hælene. Udenfor Europas grænser er de store spillere spredt rundt på kloden og benævnes under ét som den Nye Verden. Dog har de bedste regioner alle det til fælles, at de ligger ved kysterne eller langt over havets overflade. Forklaringen herpå er, at der mange steder udenfor Europa er alt for varmt, til at der kan produceres interessante vine. Både kyster og bjerge er effektive redskaber til at sænke temperaturen. I Europa spænder klimaet vidt, lige fra tempereret kystklima i nord tilkontinentalklima i Spanien. Men når synergien mellem producent, region og årgang får lov at udfolde sig, skabes intet mindre end mirakler!

Diversitet og stil

Stilmæssigt produceres der vidt forskellige vine rundt om på kloden. Forskellene ligger i vitikultur og vinifikation. De to begreber dækker tilsammen over klima, jordbund, druesorter, druesammensætning, lagring med mere. En stor del af forholdene er givet på forhånd og kan ikke ændres af vinbonden, eksempelvis klima og mesoklima, mens andre udelukkende er et spørgsmål om personlige preferæncer, viden og økonomiske muligheder. En vin afspejler altså både geografiske og lokale forholde, men i lige så høj grad producentens personlige valg og fravalg. Det er det der adskiller vin og altid vil gøre dem interessante som forbruger.

Den nye og den gamle vinverden

Det er meget udbredt, at skelne mellem den Nye Verden og den Gamle Verden. Den Gamle Verden dækker over de europæiske lande og middelhavslandene, mens den Nye Verden primært dækker Sydamerika, USA, Australien, New Zealand og Sydafrika. Vin blev udbredt fra Europa til den nye verden af europæiske kolonister. De skulle bruge vinen til religiøse formål og plantning af vinstokke havde derfor stor prioritet. I det 16. århundrede blev store dele af Sydamerika tilplantet med vinstokke, heriblandt Chile. I 1619 blev de første vinstokke plantet i Amerika. I 1788 kom turen til Australien og knap 30 år senere, i 1819, New Zealand.

Skellet mellem den Gamle Verden og den Ny Verden er på mange områder markant, men den bliver stadig mindre og mindre i takt med at vitikulturen nærmer sig hinanden. Den Gamle Verden i baseret på tradition, mens den Nye Verden bygger på videnskab. I dag gør den Gamle Verden i stigende grad brug af ny og moderne teknologi, mens den Nye Verden i stigende grad adopterer den gamle verdens håndværk og traditioner - de nærmer sig altså hinanden. Hvis man under ét skal karakterisere stilen af den Nye Verden, må det være med ordet varietal, der betyder, at vinen udelukkende laves på en enkelt druesort. Stilen er så at sige frugtdreven. I den Gamle Verden er der tradition for at lave vine, der afspejler det geografiske ophav, også kaldet terroir. Her er det ikke lagt vægt på en enkelte druesort, men sammensætningen af flere druesorter, så vinen repræsenterer sit terroir. Den Gamle Verden er i høj grad præget og styret af lovgivning, fx Appellation Contrôlée, mens den Nye Verden i højere grad er omskiftelig overfor efterspørgsmål og mode.

Historie

Den første vin har været naturskabt og måske tilfældigt opdaget af menneskene. Den er blevet skabt ved at efterårets frugter og druer er faldet ned i hulninger og begyndt at gære. Man mener at de første vinplanter er plantet i Kaukasus. Vin har også en fremtrædende plads i Bibelen. Vin har historisk været tillagt en healende effekt og blev anset som et vigtigt medicin frem til midten af 1900-tallet.

Ca. 6.000 år f.Kr blev vinen begyndte man at hælde vin på lerkrukker og vinen kunne herefter benyttes som en handelsvare. Gennem handel blev vin udbredt til bl.a. Grækenland. Sammen med udbredelsen af den græske kultur, blev vinen udbredt til det sydlige Italien og Frankrig. Metoderne fortsætter med at blive bedre og omkring år 200 bliver lerfade erstattet af træfade. Træfade benyttes stadig, da de er praktiske og nemme at trasportere. Desuden har man i dag fundet ud af, at de har en gavnlig virkning på vinen. Vin blev fragtet med skib og derfor ligger mange at de store vinområder i Europa tæt på havet eller floder.

Fra 1863 og de følgende 20-30 år blev næsten alle vinmarker i Frankrig og Europa hærget og ødelagt af vinlusen phylloxera, som var kommet med vinplanter fra Amerika. Vinproduktionen faldt med hele 75 % i Frankrig indtil man opdagede årsagen. Da produktionen endelig kom i gang igen, blev der ofte plantet højtydende, men ringe sorter for at kompensere for års afsavn. Resultatet var dårlige vine eller direkte svindel og det førte til vedtagelsen af det franskeAOC system i 1935 med kontrol og garanti for vinens oprindelse. De fleste lande i EU har siden indført lignende vinlove.

Gennem de første mange tusinde år var vinfremstilling baseret på erfaring og nedarvede traditioner. Louis Pasteurs forskning fra 1857 i gæringsprocesser og hans påvisning af iltens rolle for vins modning og udvikling, var banebrydende for forståelsen og dyrkning af vin. Men det var først efter 1945, at denne viden blev udnyttet i vinbøndernes kældre. Man havde længe haft en ønologi, nu fik man også ønologer, uddannet i laboratorier og på universiteter. De bedste flyvende vinmagere har i dag stjernestatus og er rådgivere over hele verden. Et eksempel herpå er Michel Rolland.

Underkategorier
  • Argentina
    Argentina og Chile nyder begge godt af et tørt og stabiltklima. Europæiske vinproducenter lever konstant med en fare for frost, for megen regn eller for lidt sol. I Argentina er det bestemt hverken sol, varme eller et stabilt klima der savnes. Derimod er manglen på nedbør et større problem. I stedet benyttes vand fra Andesbjergene til at kunstvane vinmarkerne. Ønologer fra Europa flyves i stigende grad til Argentina, for at gøre brug af deres ekspertise til udvælgelse af druesorter og til at anlægge nye vinmarker. Vinmarkerne planlægges og designes simpelthen fra bunden, med den nyeste faglige viden som rettesnor. Omvendt er de fleste Europæiske vinmarker anlagt længe før vin var andet end et rusmiddel, markerne ligger hvor der dengang var plads og druesorterne var de lokalt tilgængelige. Ydermere nyder Argentina godt af, at der ikke eksisterer end striks vinlovgivning, der dikterer hvilket druer der må benyttes hvor, som det kendes fra Spanien, Italien og Frankrig. I Argentina kan druesorter sammensættes efter producentens ønske og de kan dyrkes hvor det vurderes at give det bedste resultat. Argentina er verdens femte største vinproducent. Alligevel er argentinsk vin først for nyligt kommet på de europæiske hylder. For 10-15 år siden blev argentisk vin ikke regnet for noget uden for Argentina. Det meste blev også drukket lokalt, så det var ikke et stort problem. I midten af 90'erne blev Argentinas økonomi kraftigt forværret og det lokale vinsalg fald drastisk. De Argentinske producenter måtte derfor i stigende grad forsøge at afsætte deres vin udenfor Argentina. For at kunne sælge vinen udenfor Argentina, måtte kvaliteten kraftigt op. Samtidig begyndte udenlandske investorer at investere i argentinske vinmarker. De to faktorer tilsammen skabte en positiv spiral, som i dag stadig er i opadgående retning. Kvaliteten bliver simpelthen bedre og bedre år for år. De nye tiltag har i den grad båret frugt og i takt med, at de mange nye vinstokke bliver ældre, skifter vinen også karakter. En af de fremtrædende investorer, er den legendariske vinkonsulent Michel Rolland. Klima i Argentina Den største udfordring i Argentina er klimaet, især varmen fra den bagende sol. For meget varme giver overmodne druer, der resulterer i flade, tunge og søde vine, som ikke falder i europæernes smag. Løsningen er at anlægge vinmarkerne i højden, hvor temperaturen falder betydelige grader, og dermed skabe et mere gunstigt mesoklima. Argentina er varmere og tørrere end Chile, hvorfor vinene har en højere alkoholstyrke, er sødere og har mindre syre. De kan minde om vin fra Australien. Argentinerne er dog, som australierne, blevet dygtige til at tøjle klimaets påvirkning, så argentinsk vin ikke nødvendigvis er lig med søde og flade vine. Facts om vinlandet Argentina og argentinsk vinStørrelse: Verdens 5. største vinland (kvantum) Areal: 2,8 mio. km2, Indbyggere: 40,3 mio. Indeling: Bedste regioner: Luján de Cuyo og centrale Mendoza Primære druesorter: Malbec, Bonarda, Torrontés
  • Australien
    Vindyrkning i Australien er et relativt nyt fænomen i forhold til Europa. De første vinplanter kan spores til 1791, men vi skal helt frem til 1950'erne for at finde australsk kvalitetsvinsom vi kender den i dag. Alle vinplanter er af sorten Vitis vinifera importeret fra Europa. Australien har ingen nationale druesorter, ej heller krydsninger eller hybrider. I Australien produceres alle vintyper på en bred palette af druesorter. Der dyrkes vin lige fra aromatisk tør hvidvin til sherrylignednehedvin. Men der dyrkes også vine som er helt sine egne og som ikke findes i resten af verden. Det gælder for ikke-fadlagret Semillon fra Hunter Valley, hedvine på Muscat og Tokay fra Victoria. Hvis man alligevel skal tale om en nationalsort, er det Shiraz. Den står for en fjerdedel af alle de australske vinstokke. Australsk vin Da Australien ikke har nogle traditioner at leve op til, har de stjålet det bedste fra den etablerede vinverden. Der er således ingen regler om hvor hvilke druesorter må benyttes, hvordan de skal sammensættes, for at leve op til lokal lovgivning etc., som det kendes fra Frankrig, Italien ogSpanien. Udgangspunktet var Frankrig, hvorfor alle de klassiske druer herfra er at finde. I dag har Australien dog alligevel fundet sin egen stil og har en stor indflydelse på verdens vinscene. Grundet det varme klima, er mangel på sol aldrig et problem. Faktisk er klimaet så stabilt, at de australske vine ligner hinanden så meget fra år til år, at de fleste producenter bevidst ændrer en lille smule pådruesammensætningen, så forbrugeren ikke drikker den samme vin hvert år. Der benyttes kommercielt omkring 130 druesorter i Australien. De 10 mest udbredte druesorter er:DruesortFarveAndelShiraz rød 25%Chardonnay hvid 18%Cabernet Sauvignon rød 16%Merlot rød 6%Sémillon hvid 4%Sauvignon Blanc hvid 4%Pinot Noir rød 3%Riesling hvid 3%Grenache rød 1%Mourvèdre rød 0,5%Der benyttes ofte en særlig blanding i Australien, kaldet GSM. Den består af Grenache, Shiraz og Mourvedrè. Det er en blanding der oprindeligt er kendt fra Sydrhône. Grenache er den letteste af de tre druesorter. Den tilfører vinen varme,alkohol, frugt og tannin. Shiraz tilfører farve, rygrad og power, mens Mourvedrè står for elegancen. Klima Australien er et stort land, hvor der dyrkes vin i alle stater. Klimaet svinger derfor fra sne til ørken og kan ikke entydigt beskrives. Landet kan opdeles i to zoner, de sydlige staterWestern Australia, South Australia, Victoria og Tasmanien og resten som dækker Queensland og New South Wales. De sydlige stater har et tidligt forår, en tør sommer med temperaturer fra 25-35 grader celcius, efterfulgt af en vinter. Havet spiller en mindre væsentlig rolle, da det er varmere end fx Californien. Temepraturen svinger derfor mindre end for mange andre kystområder. Klimaet i Australien betyder at man aldrig, uanset prisen, får fat i en tyndbenet vin, som ofte kan være tilfældet i Europa. Det er dog ikke ensbetydende med, at man for enhver pris får et godt glas vin. Druerne har nemt ved at blive overmodne, med en overvægt af sødme, der næsten kan virke kvalmende. Australierne er dog blevet meget bedre til at tæmme denne sødme, dels ved at tilsætte kunstig vinsyre under den førstegæring. Producenter Der er flere end 2.000 vinproducenter spredt over Australien. De fleste producenter er små med få år på bagen. Af de 2.000 er flere end 1.800 kommet til efter 1970. De fleste producenter er altså meget unge, især set i forhold til Europa, hvor mange vingårde er gået i arv igennem flere generationer. At de fleste er små producenter, er tydeligt når man ser på de fem største producenter i Australien. Hele 94% af den samlede druehøst kommer fra en af de fem største producenter: Foster's, Constellation, Pernod Richard, McGuigan Simeon eller Casella. Historie I 1788 bragte admiral Arthur Phillip de første vinstiklinger til Australien. Han medbragte dem fra Kap Det Gode Håb i Afrika. Hans forsøg på at skabe vin på australsk grund fejlede. Men vedvarende forsøg af andre kolonister gav resultat og i 1820'erne var den først vin til salg. I 1822 blev den første vin eksporteret af Gregory Blaxland. I 1830 blev de første vinmarker tilplantet i Hunter Valley. I 1833 medbragte James Busby en håndfuld internationale druesorter fra Frankrig og Spanien. Herfra steg kvaliteten i takt med, at europæiske kolonister ankom til kontinentet med viden og erfaring, fra den mere etablerede vinscene i Europa. De første vinproducenter havde mange udfordringer. Ikke mindst med klimaet, som var fundamentalt anderledes end det man dengang kendte fra Europa. Men udfordringerne blev tacklet og i 1873 vandt nogle australske vine stor anerkendelse i en fransk blindsmagning. Dette gav genlyd både i Frankrig og Australien og siden da, har australske vine vundet priser for deres vine. Australsk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti Den australske oprindelsesgaranti hedder Label Integrity Program (LIP). Lovgivningen foreskriver, at såfremt der er angivet et område eller en druesort, skal mindst85% af druemosten komme fra det angivne området eller den angivne sort - yderligere skal mindst 85% af druemosten komme fra den angivne årgang. Er der angivet flere druesorter, skal de angives i faldende orden. Facts om vinlandet Australien og australsk vinStørrelse: Verdens 6. største vinland (kvantum) Areal: 7,7 mio. km2 Indbyggere: 21,3 mio. Opdeling: 7 regioner, der ingen er inddelt i zoner. Bedste regioner: Primære druesorter: Shiraz, Cabernet Sauvignon, Chardonnay
  • Chile
    Det er primært de billige hverdagsvine, som vi kender fra Chile. Vinene er bløde, fyldige og altid pålidelige, uanset pris og årgang - det har ikke overraskende givet vinene en stor plads på især supermarkedernes hylder. Men vin fra Chile er meget mere end billige og modne vine, det er også landet hvor mange europæiske vinmagere har bidraget med konsultation, til at skabe vine i mere europæisk balance. Chile ligger på nordsiden af Andesbjergne, men løber ellers parrallelt med Argentina. Landet er mere end 4.600 km. langt, mens selve vindyrkningsområdet er kun 1.200 km. Vinområderne længst mod nord er reelt for varme til at der kan produceres kvalitetsvin, mens de central dale, gerne oppe i højden, har et markant køligere klima. Chiles højeste vinmarker ligger 800 moh., mens de Argentinske ligger op til 2.000 moh. - til gengæld er klimaet i Argentina generelt varmere. Facts om vinlandet Chile og chilensk vinStørrelse: Verdens 8. største vinland (kvantum) Areal: 760.000 km2, heraf min. 106.000 ha. med vin Indbyggere: 16,1 mio. Indeling: 5 officielle vinregioner Bedste region: Valle del Maipo fra Valle Central Primære druesorter: Bordeaux-sorter
  • Frankrig
    Frankrig har historisk set været vant til at sætte standarden for vindyrkning og kvalitet. Frankrig har et gunstigt klima, der hverken er for varmt eller for koldt – og det har franskmændende forstået at udnytte og perfektionere gennem de seneste 2.600 år. De har systematisk fundet frem til de områder af landet, der er bedst egnet til vindyrkning - det er de områder vi i dag kender og ser på etiketterne. Denne proces er mange af de oversøiske lande først lige gået i gang med. Fransk vin spænder over alle vintyper og smagsvarianter, fra de kraftige krydrede fuldmodne vine i Rhône og Languedoc-Roussillon, til de elegante silkebløde vine fra Bourgogne længere mod nord. Og så er der selvfølgelig Bordeaux, der i sig selv spænder over mange variationer og nuancer - for mange er det epicenteret for god vin. Grundet landets historiske placering som vinland nr. 1, har franskmændene været sløve til at tage konkurrencen fra denNye Verden seriøst. Her er produktion, og ikke mindst kvalitet, stærkt stigende og de laver i den grad om på, hvad en flaske vin bør koste. Ingen kan være uenig i, at en stor del af fransk vin er tynd, tarvelig og faktisk ikke værd at drikke. Priserne starter højt, sammenlignet med de oversøiske lande – det har forbrugerne selvfølgelig bemærket. Køber man oversøisk vin, får man som regel hvad man betaler for, uanset hvor og hvilket år vinen er produceret. At købe fransk vin er anderledes og mere kompliceret. Her skal man have en vis viden om geografi, druesorter og ikke mindst årgange, for ikke at drukne i en tynd flaske konsumvin. Franskmændende er dog begyndt at ændre holdning, og især i Sydfrankrig bliver der eksperimenteret med nye druesorter, nye teknikker og produktionsmetoderne forbedres og omstilles. De franske druesorter Det er fra Frankrig, at de mest kendte druesorter kommer fra. Faktisk kommer stort selv alle de internationale druesorter fra Frankrig. Det gælder både Cabernet Sauvignon,Merlot, Syrah og Chardonnay - til sammne dækker de nok over fire af de mest kendte og udbredte druesorter. Da den franske vinlovgivning dikterer, hvilke druesorter der må benyttes på et givent område, er druesorterne ikke plantet over hele landet, men er tæt knyttet til regionen. Det forklarer til dels, hvorfor druesammensætningen sjældent fremgår af etiketten på fransk vin - man ved, at Gammay er lig med Beaujolais, Pinot Noir er lig med Bourgogne osv. En undtagelse herfra er Alsace, som under tysk indflydelse, næsten udelukkende fremstiller hvidvin på enkeltdruer. De 10 mest udbredte druesorter i FrankrigMerlot rød 14%Grenache rød 11%Ugni Blanc hvid 10%Syrah rød 8%Carignan rød 7%Cabernet Sauvignon rød 7%Chardonnay hvid 5%Cabernet Franc rød 4%Gammay rød 4%Pinor Noir rød 3%  Fransk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti Frankrig var pionerer til at lovgive omkring og klassificere vin. De var først til at indføre et oprindelsessystem, det såkaldte Appelation D'Origine Contrôlée (AOC). Lignende lovgninger eksisterer i dag for alle andre store vinproducerende lande.Loven har til formål at sikrer forbrugeren at visse betingelser altid er opfyldt. Der stilles eksempelvis krav til tilladte druesorter, udbytte og lagring.Dernæst har mange af de store områder officielle og uofficielle klassificeringer af de enkelte vinslotte. Det mest kendte er det fra Bordeaux, hvor vinen inddeles fra 1. til 5. cru, det såkaldte Cru Classé systemet. Den franske vinlov skal ikke kun sikre at visse regler overholdes, den skal også sikre, at en vin afspejler dens terroir. Det er et fransk udtryk for, at en vin afspejler sit geografiske ophav, jordbund, klima etc.Fransk vin bygger altså på stærke traditioner, der kun langsom og bureaukratisk tilpasses.Terroir-begrebet står i stærk modsætning til den Nye Verdens varietal vine. Det franske kvalitetssystem hedder Appellation d'Origine Contrôlée. Det stammer fra 1935 og kontrolleres af Institut National des Appellations d’Origine (INAO).Frankrig har dermed et af de ældste systemer til at regulere og beskytte vinproduktion. De fleste andre landes lovgivninger, er udformet på baggrund af den franske.Lovginingen inddeler vinen i fire kategorier, hvoraf de to falder indenfor EUs kategori for bordvine og to falder indenfor kategorien kvalitetsvin.NavnFork.%Vin de Table francais VdT 12% I denne lave kategori er det forbudt at angive område eller lignende. Vinen er ens fra år til år, gør ingen fortræd, men glæder absolut heller ingen, som smager bare en smule på hvad der er i munden. Ca. 1/4 af alt fransk vin tilhører denne kategori, som heldigvis drikkes lokalt.Vin de pays VdP 34% Denne kategori stammer fra 1973. Den giver vinbønderne mulighed for at angive regionale og lokale forhold, så den altså ikke længere er anonym som laveste kategori.Vin Délimité de Qualité Superieure VDQS 1% Denne klasse er ganske lille, efter stort set alle vine i 1985 blev rykket en klasse op, for bedre at kunne stå distancen overfor konkurrenterne.Appelation D'Origine Contrôlée AOC 53% AOC er en geografisk oprindelsesgaranti. Står der Margaux på etiketten, ja så kommer den også fra Margaux. Hvert område har sine egne regler omkring udbytte, druer etc., som skal overholdes.Der er omkring 500 forskellige appellationer defineret i Frankrig. Facts om vinlandet Frankrig og fransk vinStørrelse: Verdens største vinland (kvantum) Areal: 680.000 km2, heraf min. 800.000 ha. med vin Indbyggere: 64,5 mio. Opeling: Ca. 13 overordnede områder Bedste regioner: Bordeaux og Bourgogne Primære druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir, Chardonnay
  • Italien
    Italien er sammen med Frankrig, de to største vinproducerende lande. Italien er det land i verden, som eksporterer mest vin. Desværre er størstedelen billig vin som benyttes til blanding. Men Italien producerer vin i så store kvantum, at der bestemt også eksporteres meget af den gode, den er blot i mindretal. Historisk set har Italien dybe traditioner for vindyrkning og vin har sin faste plads på de fleste middagsborde. Det skaber lidt af et paradoks. På den ene side er der opbygget en stor viden omkring vindyrkning, da vin er en så dybt integreret del af den italienske kultur og hverdag, og på den anden side har kvalitet aldrig spillet den væsentligste rolle - vin er noget man har, ikke nødvendigvis noget man går op i. Mens Frankrig og Spanien begyndte at sætte system i vinproduktionen ved at introducere oprindelsesgaranti, klassifikation og angive producenten på etiketten, blev hovedparten af italiensk vin solgt som bulkvin - altså uden at angive oprindelse eller producent og ofte heller ikke indhold. Kun Piemonte og Toscana var med fremme. Flere af disse aspekter gør sig stadig gældende i dag. Italien producerer således nogle af verdens bedste vine, men producerer også enorme mængder helt eller delvist ligegyldigt vin. Dernæst er der rækken af skandaler gennem nyere histori, som også bevidner et forkert fokus på kvantitet og økonomi, frem for kvalitet. Vindyrkning i Italien står primært overfor to problemer: Dels har vindyrkning historisk set været betragtet som landbrug på linje med appelsioner, oliven og andre afgrøder. Vinstokke er blevet plantet side om side med andre afgrøder og har blot været én blandt mange indtægskilder for landmanden. Det betyder også, at man ikke systematisk har udvalgt de bedste jordlodder, skråninger etc. til vindyrkning. Dernæst benytter man træningssystemer som er optimeret til kvantitet ogmaskinhøst. Disse to faktorer begyndte man så småt at ændre for 30-40 år siden og den omlægning bærer tydelig frugt i dag. Mange vinmarker blev simpelthen omplantet i 60'erne og 70'erne. Klima Italien strækker sig over 1.200 km. og 10 breddegrader.Klimaet kan derfor ikke beskrives under et. Men det langstrækte land kan opdeles i tre zoner: Norditalien, Centralitalien og Syditalien, med stigende temperatur som vi bevæger og sydpå. De bedste italienske vine kommer fra bjergområderne, hvor vinstokkene enten gror på skråninger eller i højden. Det gør sig især gældende i Piemonte, Toscana og Friuli. I nord finder vi fastlandsklima, mens central- og syditalien har subtropisk klima. De største af italiens nationale druesorter modner sent. Det gælder Nebbiolo,Barbera, Corvina, Sangiovese, Sagrantino, Aglianico og Nero d'Avola. De kræver alle et tidligt forår og en lang vedvarende sommer, for at modne fuldt og for at miste deres ellers voldsomme tannin og syrer. Både i nord og syd kræver det, at vinmarkerne nøjes udvælges, samt at træningssystemerne optimeres til kvalitet, for at undgå at druerne hverken undermodnes eller overmodnes. Vinen Kvalitetsmæssigt ligger Piemonte og Toscana helt i front, hvad gælder italiensk vin. De to regioner repræsenterer tilsammen Barolo, Barbaresco, Brunello og Chianti - fire vintyper, som er blandt verdenseliten. Derudover følger en lang række andre regioner, som også laver god vin, alle med deres eget særpræg. Netop det store antal regioner, er en af de ting som gør vinlandet Italien interessant. Der er 20 regioner i Italien og der er kolossal forskel på vinene fra nord mod syd. De norlige er generelt mere elegante, mens de sydlige har mere varme, sødme og fylde. Den store diversitet kommer ikke mindst fra de mange lokale druesorter, som hver region dækker over. Det skyndes ikke mindst, at der findes flere end 2.000 druesorter i Italien, hvoraf 300-500 bruges i det daglige. Mange har 2-5-10 navne, som mere eller mindre er de samme, men en fuldstændig kortlægning har aldrig fundet sted. Italiensk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti Italien har to kategorier som falder under EUs bordvin kategori og to som falder under kvalitetsvin.NavnFork.BeskrivelseVino de Tavola VdT I denne laveste klasse er der ingen officiel kontrol. Det er daglidagsvin som de lokale drikker.Der er dog det helt specielle, at nogle af italiens topvine, de såkalte Super Toscanske, er placeret i denne kategori. Årsagen er, at de beyntter franske druer, som ikke tillades i de højere kategorier. Den meget høje pris indikerer dog, at der er tale om noget specielt.Indicazione Geografica Tipica IGT Vine der er lavet for at blive drukket nu. I Danmark ser vi rigtig mange vine i denne kategori. De koster typisk 40-50 kr. og smager ganske udemærket.Denominazione di Origine Controllata DOC DOC kom til i 1963 sammen med DOCG. Det er en direkte oversættelse af det franske Appellation d'Origine Contrôlée.En DOC vin skal opfylde en række krav til benyttede druesorter, alkoholindhold, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte.DOC systemet er aldrig blevet den succes man håbede i Italien. Alt for mange gider ikke benytte systemet. Mange synes det er for rigidt.Det betyder, at forbrugeren ikke kan benytte DOC systemet til at navigere blandt de mange italienske vine og dermed sikre sig, at de formelle krav overholdes.Denominazione di Origine Controllata e Garantia DOCG DOCG kom til i 1963 og skulle dække de bedste vine i Italien. Som navnet antyder er disse vine kontrolleret, men også garanteret.Problemet med DOC er, at det tildeles alt for mange vine og derfor ikke har den store betydning for kvaliteten. Sådan skulle det ikke være for DOCG.I 1992 var der således kun 11 vin som kunnde pryde sig med DOCG. De første fem var Barolo, Barbaresco, Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. De selv samme er i dag nogle af italiens mest populære vine.Herefter blev der udnævnt nogle vine som mange ikke mener burde være ophøjet til DOCG, bl.a. Albana di Romagna og Soave. I dag står DOCG for nogle af italiens bedste vine, men billedet er blevet forplumret, så DOCG ikke entydigt er lig med den højeste kvalitet, som det oprindeligt var tiltænkt.Formelt er kravene til DOCG strammet i forhold til DOC og en smagskomité skal godkende vinene. I praksis er kvaliteten dog ikke garanteret, men de lavere høstudbytter har haft en positiv indflydelse på områdernes udvikling.Der er omkring 32 DOCG vine, 311 DOC vine og 120 IGT zoner. Facts om vinlandet Italien og italiensk vinStørrelse: Verdens 2. største vinland (kvantum) Areal: 301.000 km2 Indbyggere: 59,3 mio. Opdeling: 20 regioner Bedste regioner: Piemonte og Toscana Primære druesorter: Nebbiolo, Sangiovese + mange flere
  • New Zealand
    Vinene fra New Zealand må ikke sammenlignes med dem fra Australien. De to lande komplimenterer hinanden mere end de ligner hinanden. New Zealand har et enestående køligt klima, som giver ideelle vækstbetingelser for Bourgogne-sorternePinot Noir og Chardonnay, men også Sauvignon Blanc, som kendes fra Loire i Frankrig. I de varmere områder modnesMerlot og til dels også Cabernet Sauvignon. Klima og geografi New Zealandsk vin produceres primært i 10 regioner, der spænder over 1.600 km. fra nord til syd. Selvom befolkningstal og areal er lavt, varierer klimaet ganske meget fra nord til syd. Der er tre karakteristika, der definerer det New Zealandske klima: breddegrad, havet og topografien. New Zealand har et temperet klima, der påvirkes af varme vinde fra Australien og kølige vinde fra Antarktis. Disse to påvirkninger tæmmes af havet, som gør, at New Zealand ikke er udsat for ekstreme temperaturer, men dog vigtige udsving. Havet er også med til at skabe luftfugtighed. Endelig er topografien defineret af høje bjergkæder, der effektivt stopper voldsomme vinde. De New Zealandske vinmarker nyder altså godt af et maritimt klima, der gør somrene køligere og vintrene mildere, end hvad man ellers forventer på disse breddegrader. Mindst lige så vigtigt er det, at nætterne om sommeren er kølige, selv på varme sommerdage. Temperaturen svinger derfor meget fra dag til nat, hvilket er essentielt for at bevare frugten ogsyren i druerne. Tilsammen skaber det fuldmodne druer, der stadig er rig på frugt og syre, altså et klima, der i store træk mere minder om det vi finder i Europa, end det vi finder i Australien. Vin og druesorter De absolut største sorter er Sauvignon Blanc, for det hvide, og Pinot Noir for de røde. Det er også de to vine de fleste forbinder med New Zealand. De to tilsammen står for omkring 60% af all vin. Mere overraskende er det, at Pinot Gris,Riesling, Gewürztraminer og Sémillon også er at finde på top 10 listen over mest plantede druesorter. Rødevinen laves typisk på en blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot eller på Pinot Noir. I Hawkes Bay, som er hjemsted for de bedste rødvine, er der begyndt at dukke vine på Syrah, Tempranillo,Montepulciano og Sangiovese op. Men det er stadig Bordeux-sorterne der definerer New Zealandsk rødvin. Stilen erfrugtdreven med behersket brug af egefad. Vinene skal drikkes unge. Mest plantede druesorter:42% Sauvignon Blanc 17% Pinot Noir 14% Chardonnay 5% Merlot 5% Pinot Gris 3% Riesling 2% Cabernet Sauvignon 1% Gewürztraminer 1% Syrah 1% Sémillon  På hvidvinsfronten er det Sauvignon Blanc og Chardonnayder suverænt dominerer, men der laves hvidvin på en bred vifte af sorter. Chardonnay hersker mod nord og Sauvignon Blanc mod syd. Stilen for Chadonnay afhænger mere af producenten end af regionen. Historie Dyrkning af vin på New Zealand går tilbage til kolonitiden. I 1851 blev den første og ældste vinmark anlagt af den katolske kirke omkring Hawke's Bay. Grunde økonomiske og lovgivningsmæssige forhold, var vindyrkning kun et lille foretagende i det 18. århundrede. Op igennem det 19. århundrede medbragte et stigende antal immigranter ny vinden om vitikultur. De anlagde nye vinmarker, der primært fremstillede portvin og sherry. Først helt op i 1960'erne og 1970'erne, begyndte det New Zealandske vineventyr, som vi kender i dag, at tage form.Marlborough var den første region, hvor vine mærket medårgang og druesort, blev produceret. I 1977 var første årgang, hvor den markante Sauvignon Blanc stil vi kender i dag, blev fremstillet. Success gav vinbønderne mod på mere. Der blev anlagt nye vinmarker og investeret i ny teknologi. Det var en selvforstærkende effekt, hvor øget efterspørgsel resulterede i større produktion. Sucesssen i 1980'erne var så stor, at der blev plantet i øst og vest, både med populære og mindre populære druesorter. Overplantningen nåede i 1984 et omfang der gjorde, at der ved lov blev givet tilskud til at nedlægge visse vinmarker, så kvaliteten stadig kunne sikres. Facts om vinlandet New Zealand og new zealandsk vinStørrelse: Udenfor top 20 (kvantum) Areal: 269.000 km2, heraf min. 24.000 ha. med vin Indbyggere: 4,3 mio. Indeling: 15 regioner Bedste region: Marlborough Primære druesorter: Sauvignon Blanc, Pinot Noir
  • Portugal
    Portvinens hjemland på vej mod genoprejsning Portugal er bedst kendt for sine stærke, søde portvine og forfriskende vinho verde-hvidvine. Men det gamle vinland har været inde i en rivende udvikling de sidste par årtier – nogle taler sågar om en regulær renæssance for landets vinindustri. Således arbejder man i disse år meget dynamisk og målbevidst med udviklingen af de bedste, tørre vine rundt omkring i mange af landets regioner. Historie Portugals vinhistorie kan spores helt tilbage til Fønikerne ca. 1000 år f.Kr. Den moderne vinhistorie har dog været tæt knyttet til portvinsproduktionen og samhandlen med England. Portvinen har dog mistet voldsomt store markedsandele de sidste 20 år, og det har betydet, at Portugal har været tvunget til at genopfinde sig selv. Derfor bliver der selv i portvinens højborg, regionen Douro, i dag produceret mere og mere rødvin til fordel for portvin. De dramatiske stejle marker er plantet med et væld af gamle lokale sorter og har et enormt kvalitetspotentiale, også for tørre vine. Druer og vine Der produceres vin fra Madeira i syd til Vinho Verde i nord, og landets omskiftelige geografi giver, sammen med de mange forskellige druesorter, en yderst varieret vinproduktion. De mest kendte regioner udover Douro er Vinho Verde, Madeira, Dão, Alentejo og Bairrada. Regionen Porto er den ældste beskyttede vinregion i verden – produktion og handel har således været reguleret siden 1756.
  • Spanien
    I det gamle Spanien var rødvin lavet på Tempranillo og sherrypå Palomino. De spanske rødvine var billige, var ofte 5-8 år gamle Reserva-vine, der ikke havde megen syre, men var lette at drikke og smagte lidt af syden. Sådan ser det moderne Spanien slet ikke ud. Der eksperimenteres med spansk vin som aldrig før. Der plantes internationale og klassiske druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot ogChardonnay, ligesom resten af verden uden for Europa gør det. Det spanske klima er dog markant varmere end det franske, så her er ingen frygt for at vinene mangler sol og varme - ofte er problemet det modsatte. I Rioja produceres stadig klassiske spanske vine, med masser af vanilje og brændt eg. Nabodistriktet Navarra er hjemsted for eksperimentelle fornyelser, faktisk i så høj grad, at man aldrig helt ved hvad flasken gemmer på. Her bruges klassiske spanske druer såvel som internationale, der fadlagres og der produceres unge saftige vine der ikke har lagt på fad. Priorat er spaniens nye stjerne. Her er nye investorer kommet til. De presser det maksimale ud af området, hvilket også tydeligt kan ses på priserne. Klima I Spanien er der varmt. Et af de dominerende geografiske elementer, er højsletten Meseta Central, der betyder indre højslætte. Højslætten, der er omkranset af bjerge, dækker det meste af det centrale Spanien. Højden rangerer mellem 610 og 760 moh. Herfra og ud mod havet, flyder også spaniens største floder, som er livsnerven for de fleste vinbønder. Ind mod landet bliver klimaet mere ekstremt, med temperaturer som nærmer sig 40 grader og meget lidt nedbør. Nebøren har desuden en tendens til at skabe oversvømmelse, da den kommer pludselig og koncentreret. Vinteren er karakteriseret af kulde og frost. Det spanske klima kræver nøje planlægning af vinmarkerne. I de varmeste områder, produceres vine med alkoholstyrke og lavt tanninindhold. For at kompensere for varmen, skal vinmarkerne anlægges i højden, på skråninger eller ved kysten. Druesorter Man regner med, at der er flere end 600 druesorter i Spanien, men 80% af al vin fremstilles på kun 20 af dem. En af de mest udbredte hvide er Airén. Den er plantet over det meste af det centrale Spanien og var engang fundamentet for fremstilling af brandy, da den giver en høj grad af alkohol og er meget tilbøjelig til at oxidere - to væsentlige elementer for fremstilling af brandy. Herefter kommer de to røde, Tempranillo og Grenacha, der resulterer i kraftige og fyldige vine.DruesortFarveAirén hvidTempranillo rødGrenacha rød  Vine og stil Ligesom fransk vin, bygger spansk vin på tradition. Vinen har altid været kendt for at være rustik og præget af fadlagring, selv hvidvinen. Nogle vine ligger helt op til 20 år på fad. Det har skabt vine med kraftig fadpræg, som i dag er blevet synonym med Rioja.NavnTotal lagringMin. fadlagringVino joven 0 år 0 årCrianza 2 år 6 månederReserva 3 år 1 årGran Reserva 5 år 1,5 årOfte har vinene fået væsentlig længere tids langring, end deres minimumsgrænser. En Gran Reserva er ikke nødvendigvis bedre end en Crianza, det er et spørgsmål om hvilken vin der skal fremstilles.   En anden væsentlig spansk vin, er Sherry. Det er en hedvin, som produceres i Jerez på Palomino, Moscatel og Pedro Ximenez. I 1990'erne afgjorde EU, at kun hedvin fra Jerez, må kaldes for Sherry. Læs mere under Jerez y Manzanilla. Historie Dette store udbud af nationale druesorter gav en tidlig start for vindyrkning i Spanien. Arkæologer har fundet spor af druekerner så langt tilbage som 4.000-3.000 f.Kr. Under romerriget var vin en udbredt eksportvare. De to største vinregioner var Tarragona mod nord og Andalusien mod syd. Kvaliteten var svingende. Vi skal helt frem til det 15. århundrede, før der igen sker noget. Christopher Columbus opdagede Amerika. Det åbnede op for nye eksportmuligheder og nye muligheder for vindyrkning. Spanske kolonister medbragte europæiske vinstokke på deres opdagelsesrejser. Op igennem det 17. og 18. århundrede blev Sherry, Madeira og Rioja populære vine, men Spanien kom hurtigt bagefter resten af de europæiske lande, som var godt i gang med den industrielle revolution. Vendepunktet kom da phylloxera hærgede Europa. IsærFrankrig blev hårdt ramt, hvilket gjorde spansk vin mere eftertragtet. Ikke nok med at efterspørgslen steg, men mange franske vinbønder krydsede også pyrenæerne og emigrerede til Spanien, hvor arbejdet som vinbonde var bedre. Det var især de nordligste regioner de emigrerede til,Katalonien, Navarra og Rioja. Med sig bragte de viden, håndværk og druesorter. Derfor ses der i dag en større koncentration af franske druesorter i det nordlige Spanien. En af de ting som franskmændene medbragte, var det 225 liter store egefad, barrique. Med tiden blev de spanske vinmarker også ramt af phylloxera, men på det tidspunkt, var kuren kendt og ødelæggelserne blev ikke så langstrakte og langvarige, som hos naboen Frankrig. Spansk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti Den spanske vinlov, Denominación de Origen (DO), stammer fra 1932. Den bliver jævnlig opdateret. I 2003 blev to nye kategorier således tilføjet, således at Spanien nu har det mest differentierede system.Denominación de Origen de Pago (Pago)Ny klassifikation a 2003. Pago betyder vingård og klassificeringen gives derfor til ekseptionelle vingårde, som ikke hører under DO eller DOC og derfor ikkeer berettiget til denne klassifikation. de Pago er derfor ikke bedre/højere end DO eller DOC.Denominación de Origen Calidicada (DOC)Øverste klassificering, som pt. er besiddes af tre regioner. Klassificeringen opnås kun hvis området har produceret gode vine flere år i træk. Samtidig er udbyttet lavere end for DO, og antal lovlige druesorter er yderligere indsnævret.Denominación de Origen (DO)Den primære kvalitetsklassifikation. Her garanteres for at vinen kommer fra det område der står på flasken. Samtidig er der særlige regler for druesorter, udbytte mm., som skal overholdes.Vinos de Calidad Con Indicación Geográfica (VCIG)Ny klassifikation af 2003. VdM og VdlT anses ikke for at være "kvalitetsvine", hvorfor denne klasse er oprettet, for de vine, som stadig ikke har opnået DO-status, men trods det hæver sig over bord- og landvinene.Vino de la Tierra (VdlT)Landvine med angivelse af området. I denne klasse var tidligere også supervine, som grundet valg af druesorter, blev deklassificeret fra deres respektive DO eller DOC klasse - de kan nu rykkes op i Pago-klassen. Det samme sker i Italien, hvor nogle af landets bedste vine ligger i IGT-klassen.Vino de Mesa (VdM)Bordvine uden årgang og uden angivelse af område.Facts om vinlandet Spanien og spansk vinStørrelse: Verdens 3. største vinland (kvantum) Areal: 504.000 km2, heraf 1,2 mio. ha. vin Indbyggere: 45,2 mio. Opdeling: 17 regioner, 50 provinser Bedste regioner: Primære druesorter: Tempranillo
  • Tyskland
    Tyskland har de seneste 20 år gennemgået en dramatisk udvikling, der har vendt op og ned på alt, ikke mindst deres noget særegne kvalitetssystem, som bygger på druemostens sukkerindhold ved høstning. I 1984 blev der solgt flere end 175 millioner flasker af den søde og meget billige tyske Liebfraumilch. Der var bekymrende lav interesse for kvalitet og oprindelse af vinen, bare den smagte ens år efter år, hvilket netop er hvad en Liebfraumilch gør. Det gav Tyskland et image som producent af billige søde hvidvine, primært for ældre og helt unge mennesker. I dag har markedet ændret sig, der er større efterspørgsel efter tørre hvidvine og ikke mindst efter kvalitet frem for kvantitet. De tyske producenter var sene til at se, eller måske erkende, denne udvikling og fortsatte med at producere billige sødlige hvidvine. Eksporten af Liebfraumilch er i dag næsten halveret og der er kommet lang større fokus på kvalitet og ikke mindst på produktion af rødvin. Når tyskerne vil, kan de producere vine uden sammenligning, der er perfekte partnere til mad. Druesorter Der benyttes omkring 135 forskellige druesorter i Tyskland, hvoraf de 100 benyttes til hvidvin og de 35 til rødvin. Det er med til at understrege, at Tyskland først og fremmest er en hvidvinsnation. Men siden 1980'erne er efterspørgslen efter rødvin steget og 35% af vinmarkerne er i dag tilplantet med rødvinsdruer.DruesortFarveAndelPopularitetRiesling Hvid 22% StigendeMüller-Thurgau Hvid 13% FaldendeSpätburgunder Rød 11% KonstantDornfelder Rød 8% FaldendeSilvaner Hvid 5% FaldendeGrauburgunder Hvid 4% StigendeBlauer Portugieser Rød 4% FaldendeWeißburgunder Hvid 4% StigendeKerner Hvid 4% FaldendeTrollinger Rød 2% KonstantOver tid har der været mange udskiftninger i toppen af mest plantede druesorter. Indtil det 20. århundrede var Elbling den mest plantede druesort, den er i dag helt ude af top 10 listen. Herefter blev Silvaner den mest populære, som igen blev vippet af pinden i 1960'erne af Müller-Thurgau, der er en meget højtydende sort. Fra midten af 1990'erne vandtRiesling indpas og besidder i dag stadig tronen.   Riesling i Tyskland De tyske vinmarker er dramatisk anlagt. Det er stejleskråninger der løber langs de kendte floder Rhinen, Mosel ogNahe. Undergrunden varierer i stor stil, hvilket genfindes i vinene, som generelt er meget præget af deres terroir. Riesling er den altdominerende sort. I Tyskland opnår den sit ypperste udtryk. Druen modner sent og det let kølige klima i Tyskland gør, at den ikke bliver overmoden, så den vigtigesyre bibeholdes. Vine på Riesling har en enestående evne til konstant at udvikle sig. Ung Riesling er frisk og mineralskmed syrlige noter af citrus, grapefrugt, grønne æbler og en snert fersken. Efter nogle år på flaske begynder vinen at udvikle sig og kompleksiteten stiger. Samtidig bliver syrenblødere, vinen får større krop og den bliver mere tør. Historie Tysk vitikultur kan dateres tilbage til et sted mellem 1. og 4. århundrede. Ikke meget er kendt omkring den periode og vi skal 1.000 år frem, før vinproduktionen begynder at ligne den vi kender i dag. Spätburgunder kan dateres tilbage til det 14. århundrede og Riesling til det 15. århundrede. I middelalderen voksede den tyske vinproduktion kraftigt og man mener, at den på et tidspunkt var op til fire gange så stor som i dag. De vinregioner der i dag dyrkes, er i store træk de samme som under middelalderen, men antallet af vinstokke og marker er reduceret. I 1775 blev høsten i Rheingau forsinket, da kureren som skulle skyde høsten i gang blev to uger forsinket. Det resulterede i, at Riesling vinstokkene utilsigtet blev angrebet af ædel råd. Overraskende resulterede dette i delikate søde vine, som blev navngivet Spätlese, der betyder sent høst. I 1787 introducerede man begrebet Auslese og dermed var man igang med af diffentiere mellem de senthøstede druer og grundlagde det tyske prædikat system. Tysk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti Tysklands seneste vinlov stammer fra 1971. Systemet er markant anderledes end det man benytter i de fleste andre lande.I Tyskland spiller område, høstudbytte, syreindhold etc. ingen rolle for hvor en vin kvalitetesmæssigt bliver placeret. Det eneste der betyder noget, er sukkerindholdet i druerne ved høsttidspunktet. Jo højere det er, jo bedre kvalitet - ifølge systemet. Tyskland har nogle af verdens mest nordlige vinmarker, hvorfor fuld modning altid har været et problem. Tanken bag systemet er således, at jo mere modne druerne er, jo mere sukker udvikles der, og jo bedre bliver vinen.Det betyder desværre, at nogle bevidst søger efter druesorter, som giver et højt indhold af sukker, men ikke nødvendigvis giver god vin, frem for at kæmpe med den lidt mere kræsne Riesling, som er landets stolthed. Klassifikation af tysk vinNavnFork.KvalitetBeskrivelseTafelwein   Bordvin Simpel bordvin, uden angivelse af oprindelse. Kun ca. 2-3% af al tysk vin havner her.Landwein   Bordvin En kategori til simpel vin med angivelse af distrikt. Skulle modsvare den franske Vin de Pays kategori, men kategorien bruges stort set ikke. Sammen med Tafelwein dækker disse to kattegorier kun ca. 5%.Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete QbA Kvalitetsvin Kommer fra et af de 13 kvalitetsområder, men har ikke noget nærmere prædikat. Kravene er, at der skal være omkring 60 Oechsle i vinen, det er kun nok til omkring 7% alkohol. For at hæve alkoholstyrkeen tilsættes sukker, jo mere der tilsættes, jo mindre naturligt vin er der tilbage. Vinene er ofte ens år efter år.Qualitätswein mit Prädikat QmP Kvalitetsvin Her må der ikke tilsættes sukker, det naturlige sukkerindhold afgør derfor hvilket prædikat vinen får. Den samme mark kan godt lave vidt forskellige prædikatsvine to forskellige år, alt efter klimaet.Hvis en tysk vin er placeret i den bedste kvalitetskategori, Qualitätswein mit Prädikat, tilføjes et prædikat. Et prædikat er en udmærkelse eller en skelnen.Vinen skelnes fra hinanden ved at analysere sukkerindholdet i vinen, også kaldet Oechsle. Sukkerindholdet bestmmer altså prædikatet. Det tyske pradikät systemPrädikatVintypeMin. mostvægtMin. alkoholKabinett Tør vin 67-82°Oe 7%Lette og ofte elegante vine, der går fra knastørre til lettere søde. Er vinen tør eller halvtør angives det som henholdsvis Trocken eller Halbtrocken, er den sød, angives dette ikke.Spätlese Semi sød 76-90°Oe 7%Sent høstet, men det er faktisk lige gyldigt hvornår den er høstet, blot den lever op til modenhedsgraden.Auslese Sød 83-100°Oe 7%Udvalgt høst. Søde vine der næsten er cremede. Der findes også enkelte tørre Auslese, som ofte er angivet på etiketten.Beerenauslese Sød 110-128°Oe 5,5%SødEiswein Sød 110-128°Oe 5,5%Samme modenhedsgrad som Beerenauslese, men her skal druerne have fået frost.Trocken-beerenauslese Ædel råd, sød 150-154°Oe 5,5%Intense og søde vine, der dog er sjældne og derfor også kostbare. Det er sjældent at der går ædelt råd i druerne, hvorfor vinene kun laves 2-3 gange pr. årti.En Auslese er ikke nødvendigvis bedre end en Kabinett, den er heller ikke nødvendigvis sødere end en Kabinett. Som udgangspunkt følger prisen og sødmen dog Oechsleværdien. Facts om vinlandet Tyskland og tysk vinStørrelse: Verdens 9. største vinland (kvantum) Areal: 357.000 km2 Indbyggere: 82,2 mio. Opdeling: 13 kvalitetsregioner Bedste regioner: Primære druesort: Riesling
  • Uruguay
    Uruguay - det nye Down Under Uruguay er et lille vinland beliggende på den sydamerikanske østkøst mellem Brasilien og Argentina. Som vinland har Uruguay ikke en lang historie - vinen kom til landet med baskere sidst i 1800-tallet. Vinproducenterne er typisk mindre familiebrug i modsætning til kæmpefirmaerne i Chile, hvor mange har udenlandske investorer. Der er ca. 300 bodegaer i Uruguay. Landet har via sin belligenhed ud til Atlanterhavet et mildt kystklima, og nedbøren er rigelig, dvs. der er ikke, som i f.eks. Chile og Argentina, brug for at kunstvande. Indtil for kort tid siden var druesorterne mest hybrider, men for at overleve konkurrencen med naboerne har man indført bedre druesorter og har i dag udmærket Cabernet , Chardonnay -og ikke mindst Tannat , som er en lokal specialitet. Vinen gror mest på lave bjerge omkring Montevideo og nyder godt af ret varmt klima, men bedre vine kommer fra mere tørre områder inde i landet. Uruguay profilerer sig på rødvinsdruen Tannat, der har vokset i landet i over 100 år, mens Argentina's "nationaldrue" må siges at være Malbec, og man har talt om Carmenere, som den drue der giver størst håb for originale vine for Chiles vedkommende.
  • USA
    Med få undtagelser producerer alle stater i USA vin,Californien står dog for 95% af produktionen, mensWashington og New York står for 4%, hvilket ikke efterlader meget til resten. Klimaet i Californien er køligt og kan derfor ikke sammenlignes med de andre oversøiske lande. Der laves vin på Franske druesorter, Cabernet Sauvignon,Merlot og Chardonnay, men også Amerikanernes egen darling,Zinfandel. For få år siden blev det dog bevist, at Zinfandel deler DNA med Primitivo fra Italien, selvom ingen af landene officielt vil anerkende slægtskabet. Prisen er i den højere ende, hvor det er svært at finde en flaske til under 100 kr.Til gengæld er kvaliteten matchende høj, selv de billigste vine giver valuta for pengene. Amerikansk vinlov, klassifikation og oprindelsesgarantiAVA (American Viticultural Area) Modsat Frankrig, Italien og Spanien, garanterer den amerikanske oprindelsesgaranti, hverken druesorter, høstudbytte, alkoholindhold, lagring etc., men derimod kun, at 85% af druemosten kommer fra druer der har vokset på det område som flasken angiver. Hvis området er suppleret af en specifik vinmark, er kravene at mindst 95% skal komme fra vinmarken.  Facts om vinlandet USA og amerikansk vinStørrelse: Verdens 4. største vinland (kvantum) Areal: 9,6 mio. km2 Indbyggere: 299 mio. Opdeling: 50 stater Bedste region: Californien Primære druesorter: Zinfandel, Cabernet Sauvignon
  • Østrig
    Østrig pruducerer primært tør hvidvin på den nationale druesort Grüner Veltliner. Vinene kan minde om dem man finder i Tyskland, men de Østrigske har mere krop og er generelt mere harmoniske. Vinproduktionen er centreret mod øst. Omkring 70% af produktionen er hvidvin, der primært laves på den nationale sort Grüner Veltliner, selvom 22 grønne sorter er lovlige. Rødvinsproduktionen har de seneste år været stigende. Her må der benyttes 13 forskellige sorter. Der er relativt langt mellem de østrigske flasker på hylderne herhjemme, hvilket overvejende skyldes, at østrigerne selv konsumerer 70-80% af en i forvejen lille produktion. Klima Det østrigske klima er kontinentalklima, med barske vintre og varme tørre somre, faktisk varmere end Frankrig. Den gennemsnitlige vintertemperatur er omkring frysepunktet, mens den for sommeren nærmer sig 20 grader. De fleste solskinstimer falder i Burgenland, med flere end 2.000 timer.Mesoklima og nedbør varierer kraftigt i hele landet. Geografi De fleste vinmarker i Østrig er anlagt mod øst, længst væk fra bjergene, som mere er kendt for skiturisme. Landet er opdelt i fire hovedregioner, hvor Niederösterreich og Burgenland går for at være de bedste. Niederösterreich står for hvidvine, mens Burgenland excellerer i rødvin og sødevine. Druesorter Druesorterne i Østrig afspejler landets geografiske placering mellem Tyskland, Ungarn og Slovenien. Den mest plantede sort er Grüner Veltliner, der står for 36% af beplantningen. Herefter kommer den røde Zweigelt. Welschriesling er også udbredt, men nok så vigtig, står den bag de bedste søde vine. Østrigsk vinlov, klassifikation og oprindelsesgaranti DAC - Disctrictus Austria Controllatus er et forholdsvist nyt system. Det er opbygges som det tyske Qualitätswein system, men skal tillige afspejleregionale tilhørsfohold i form af stil og smag. Facts om vinlandet Østrig og østrigsk vinStørrelse: I bunden af top 20 (kvantum) Areal: 83.900 km2 Indbyggere: 8,3 mio. Opdeling: 4 hovedregioner Bedste regioner: Primære druesort: Grüner Veltliner