Kategorier

Fragt
Kundeservice
Der er ingen varer

Nero di hvad?


Der findes ufatteligt mange druesorter i verden. Man regner med, at der er op imod 10.000 forskellige druesorter, og alle har hver deres egenskaber både mht. smag og hvilke krav de stiller til klima og geografi. Helt basalt findes der grønne og blå druesorter. Som hovedregel benyttes de grønne druer til hvidvin og blå druer til rødvin.

Der findes ikke et præcist tal på, hvor mange forskellige druesorter der anvendes til vinproduktion. Oversigten omfatter nogle af de mest kendte. Vær opmærksom på, at den samme vindrue kan have forskellige navne, alt efter hvor i verden den dyrkes.

Underkategorier
  • Albariño
    Albariño er en af spaniens største grønne druesorter. Den er grundstoffet i vinene fra Rías Baixas, som laver nogle af de bedste hvidvine i Spanien. Nogle mener den nedstammer fra Riesling, mens andre sammenligner den med en lys udgave af Viognier. Sikkert er det dog, at Albariño er en aromatisk sort, der er lyse og lettere end andre aromatiske sorter som Viognier og Gewürztraminer. Albariño er også rigere på syre, hvilket får den til at virke frisk.  Duftnoter for Albariño Fersken, Abrikos
  • Cabernet Franc
    Cabernet Franc er stamfader til Cabernet Sauvignon, men nyder ingenlunde ikke samme popularitet som sit stjernebarn. Cabernet Franc er ofte en fast del af vin fra Médoc iBordeaux, men er stort set aldrig rygraden i vinene. Lige så sjældent finder man vin på ren Cabernet Franc. Cabernet Sauvignon er ganske rigtig mørkere, dybere og har et højere indhold af garvesyre, men Carbernet Franc er mere elegant. Her finder man en parfumeret aroma og en meget bløderetekstur. Det er lige nøjagtig derfor Cabernet Franc er så populær i Bordeaux. Dens karakteristika er næsten ideelle til at tæmme den mere aggressive Cabernet Sauvignon. Cabernet Franc modner desuden hurtigere, hvilket gør den endnu mere interessant i dårlige Bordeaux-år. Udenfor Bordeaux kan Cabernet Franc findes i både Norditalien, Australien, Chile, Californien og New York. Her eksperimenteres der flittigt med Cabernet Franc, hvor den både blandes med Cabernet Sauvignon og Merlot - hvilket også er en typisk Bordeaxu-blanding.  Duftnoter for Cabernet Franc Hindbær, Ribs, Blåbær, Kirsebær, Røg
  • Cabernet Sauvignon
    Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fraBordeaux. Men i dag er de ikke blot grundpiller i Bordeaux, de er også plantet alle andre steder på kloden, hvor solen skinner. Cabernet Sauvignon er ikke specielt krævende hvad angår klima og jordbund. Det betyder dog langt fra, at vinenesmager ens uanset hvor de kommer fra. I forhold til Merlot er Cabernet Sauvignon rig på tannin ogfarve. Det betyder, at vine på Cabernet Sauvignon kræver længere tids lagring, før de bør drikkes, end vine på Merlot. Det betyder også, at de ofte er ganske velegnet til at lagre. Gode Cabernet Sauvignon vine kan snildt gemmes 20 år. Omvendt kan de billige vine fra Sydamerika og Australiensvarmeste områder, drikkes umiddelbart efter frigivelsen. Jo mere varme druen får, jo sødere bliver vinene ofte og jo hurtige kan de drikkes. Cabernet Sauvignongs typiske kendetegn er solbær. Solbæren kan være altdominerende, især i billige vine fra oversøiske lande, mens den bliver mere afdæmpet med alderen. De store vine fra Bordeaux udvikler med alderen elegante vine med fløjelsbløde tanniner med noter af cedertræ og tobak. Klima Cabernet Sauvignon modnes sent og kræver en vis varme, men kan ellers dyrkes i stort set alle egne, hvilket den da også gør. Den dyrkes i mange forskellige omgivelser og er dermed god til at illustrere det lokale klimas virkening på vinens stil. Bordeaux er det omtrent det nordligste hvor den kan modnes. Det er også årsagen til, at årgangene i Bordeaux svinger så meget. I nogle år, er der simpelthen ikke sol nok til at vinene modes tilstrækkeligt. Men omvendt er der ikke for meget varme, så når forholdene er gunstige, fremstilles her nogle af de bedste eksemplarer på hvad Cabernet Sauvignon kan udrette. Vinen her har masser af blød frugt, ikke for meget alkohol, og en god balance mellem tannin ogsyre. Det er moderate og lette vine. Klimaet i New Zealand er en tand køligere og vinene herfra er derfor lidt lysere ogtyndere, dvs. har en letter krop, en Bordeaux. Drager vi modWashington eller det nordøstlige ITalien, opnås lidt mere fylde og frugt end Bordeaux, men vi bevægerer og os stadig i den mdeium lette og delikate afdeling. I den anden ende af skalaen finder vi de oversøiske flasker. Hvis omgivelserne byder på ubegrænset solskinstimer, findes næsten blommemodne vine med stor og fyldig krop. Disse vine er især kendt i Californien i USA og går under navnet Napa Cabernet. Det er meget dybe vine, der tangerer det sorte. Alt er pumpet, både farve, duft, smag og frugt. Denne type vin kan også findes i Australien, hvor balancen svinger meget alt efter om alkoholen og varmen er holdt i ave eller ej. I de varme egne bydes på ribena mens der i de kølige egne er fokus på solbær med mynthe og eukalyptus i en fin balance mellem alkoholen.  Duftnoter for Cabernet Sauvignon Hindbær, Brombær, Blåbær, Grøn peber, Lakrids, Nellike, Røg, Solbær, Cedertræ, Tobak
  • Carignan
    Carignan er verdens næstmest plantede druesort - desværre ikke på grund af kvaliteten. Den er bl.a. plantet i Frankrig,Spanien, Italien og Californien, men det er i Languedoc og Roussillon den er mest beplantet. Carignan blev intensivt plantet fra 1950 og frem, da den kan levere et ekstremt højthøstudbytte på mere end 200 hl/ha og dermed er den en potentiel pengemaskine og har uden tvivl fyldt godt op i EU's vinsø i slutningen af det tyvende århundrede. Carignan har mange steder afløst Aramon, som besidder en endnu lavere kvalitet, omplantningen til Carignan var altså et skridt i den rigtige retning, men stadig langt fra den kvalitet forbrugerne kræver i dag. Carignan er rig på farve, garvesyre, syre og adstringens, men desværre også uden charme og finesse. Den er ikke specielt interessant som ung, lagrer dårligt og derfor heller ikke som gammel. De fleste vinbønder blander den derfor med andre sorter eller vinificerer den efter Beajoulais-metodenmacération carbonique, som blødgør adstringensen og resulterer i en mere rustik vin med en frugtig og parfumeretnæse. Endelig kan man også lave varietal vin på ren Carignan. I de fleste tilfælde bliver den den charmeforladte vin som beskrevet ovenfor, men enkelte producenter formår også at få noget større ud af druen. Det er vin baseret på gamle vinstokke plantet i god og veldrænet jord. Dernæst skal udbyttet holdes under 30 hl/ha og endeligt kræves exceptionelt håndværk i såvel marken som kælderen - Carignan er ikke en let drue at lave vin på. Særligt den unge generation har taget den udfordring op i Languedoc-Roussillon, da den er langt større end de mere træfsikreGrenache og Syrah, som alle kan lave vin på. Gå efter de bedste producenter, hvis du vil smage en vertikal Carignan. Udenfor Languedoc-Roussillon er det især i Californien at Carignan er interessant. Her kan man enkelte steder, navnligt i Ridge Vineyards, finde vinstokke helt tilbage fra 1880. Da alderen på vinstokkene er væsentlig, produceres her mere intense vine, der dog altid er blandet med andre sorter. Ud over Californien er druen at finde i mindre omfang i Spanien og Italien, et omfang der hele tiden formindskes. Også her indgår Carignan som regel i en blandingsvin.  Duftnoter for Carignan Hindbær, Ribs, Blåbær, Solbær, Sveske, Grannål, Mørk chokolade, Røg
  • Carménère
    Merlot og Carménère blev før i tiden ofte forvekslet og derfor også plantet sammen. Merlot er dog moden tre uger før Carménère. Hvis de høstes på samme tid, er den ene sort enten overmoden, eller den anden er undermoden. I dag har man lært at identificere dem hver for sig.Det er primært Chile der i dag laver vin på druen. Smagen er sød, frugtagtig uden megen syre.  Duftnoter for Carménère Brombær, Blomme, Nellike, Kaffe, Soya, Selleri
  • Chardonnay
    Chardonnay er den mest udbredte og beplantede grønne sort i verden. Den store udbredelse giver store geografiske forskelle, som svinger lige fra lyse og knastørre vine, til fedeferskengule af slagsen - ganske imponerende spænd for samme sort. Udbredelsen skyldes to ting, dels giver den næsten altid gode resultater og dels kan den plantes næste overalt på kloden, lige fra det ørkenvarme Australien til det køligere Nordfrankrig. Klima og terroir Klima og terroir har stor betydning for Chardonnay. I kølige klimaer produceres vine med stålsat syre, det gælder forChablis, Champagne og Tasmanien - det er også de samme områder, hvor vinene i dårligere år kan virke grønne, simpelthen fordi de ligger på kanten af at blive perfekte stramme og undermodne. I den anden enden af skalaen er de oversøiske lande, hvor vinene bliver fede, tunge og til tider mangler den vigtige syre, som giver vinene harmoni. I disse ekstremt varme regioner, kan druerne høstet før tid, for at bevare syre, men det sker på bekostning af smag og duft. Der laves dog stadig superbe vine både i Chablis og i Australien, men klimaet spiller altså ind. Stil Chadonnay er ikke en markant aromatisk druesort som fx Gewurztraminer, derfor spiller vinificeringen også en vigtig rolle. I Chablis og Bourgogne laves ofte friske mineralskevine, med en nøddeagtig smag. I de oversøiske lande benyttes ofte massiv fadlagring på Amerikans eg krydret med aromatisk gær som trækker ekstra megen aroma ud af de sukkerholdige druer. I de mest ekstreme tilfælde opnås en fed frugtcocktail, der ikke har meget med ren Chardonnay at gøre, men ikke desto mindre appelerer til forbrugerne. Historie Nyere DNA forskning har kortlagt anerne for Chardonnay til at være Pinot Noir og Gouais Blanc, altså en en blå og en grøn sort. Gouais Blanc er i øvrigt fader til ikke færre end 16 nuværende sorter.   Duftnoter for Chardonnay Lemon, Grapefrugt, Ananas, Melon, Æble, Pære, Mandel, Hvidtjørn, Lindetræ, Honning, Hø, Smør, Toast, Risted mandel, Risted hasselnød
  • Chenin Blanc
    Chenin Blanc er en af de få sorter man finder i Loire iFrankrig. Den har længe levet et liv i skyggen, hvor det primært har været Sauvignon Blanc som har løbet med al opmærksomheden. Men efter bølgen af sød og fedmefuldChardonnay, blev andre hvide alternativer pludselig interessante og her har Chenin Blanc vist sig at være en ret så interessant sort. Chenin Blanc modner ikke let og da den mest er udbredt i det nordlige Loire, hvor klimaet er til den kølige side, har vinene aldrig faldet i den brede smag. Det ændrede sig altsammen i 1990'erne, hvor fokus på modning, produktionsteknikker og høstudbytter vendte op og ned på, hvordan Cenin Blanc fra Loire kan smage. I dag laves virkelig interessante knastørre og mineralske vine, som andre lande, deriblandt New Zealand, forsøger at kopiere. Det er dog Sydafrika der klart står for den største produktion, hvor den går under navnet Steen. Det har vist sig, at nøglen til Chenin Blanc er seriøst håndværk og lavt udbytte. Vinene fra Sydafrika er billige og ofte ganske uinteressante - lidt som de før i tiden var i Loire.  Duftnoter for Chenin Blanc Lemon, Æble, Pære, Kvæde, Lindetræ, Honning, Risted hasselnød
  • Corvina
    Corvina er hoveddruen i Valpolicella og Bardolino. Corvina angribes let af ædelt råd (botrytis), som er meget udbredt for de to søde Valpolicella varianter, Amarone og den meget søde Recioto vin. De tørre udgaver af Corvina har altid en karakteristisk smag af bitre kirsebær og mandler, mens de søde opnår en smag af chokolade, svesker og blommer. Corvina Veronese er et synonym for Corvina, der primært benyttes i Italien. Duftnoter for Corvina Mandel, Kirsebær
  • Gaglioppo
    Frappato er en god druesort, der primært dyrkes på det sydøstlige Sicilien. Vinene er lys og aromatiske vine, med duftaf lyse bær. De rene vine skal drikkes unge, de mere kraftige er ofte blandet med Nero d'Avola som giver tyngde og farve.Gaglioppo er et synonym for Frappato.     Duftnoter for Gaglioppo Jordbær, Blåbær, Hindbær
  • Gamay
    Gamay er efterhånden ikke at finde udenfor Frankrig og Schweitz længere. Det er en druesort, som producerer lyse, lette og aromatiske vine. I dag er Gamay indbegrebet af Beaujolais, som stort set er det eneste sted i verden druen dyrkes. I dette område, dvs. Bourgogne, kan den i mange tilfælde producere mere karakterfulde vine, end dem der ellers laves på Pinot Noir, da Gamay ikke er så følsom overforklimaet. Dermed ikke sagt, at Gamay laver bedre vine end deægte Bourgogne lavet på Pinot Noir - langt fra. Men i dårlige år, kan Pinot Noir virke tynd og skarp, mens Gamay er mere stabil. I Bourgogne Passetoutgrain laves en blandingsvin, hvor op til 70% består af Gamay og resten af Pinot Noir. Men ellers laves resten af den røde Bourgogne på ren Pinot Noir.Gamay tilhører ikke eliten af druesorter, men giver alligevel gode lette vine, som kan nydes let afkølet i stedet for rosé eller hvidvin. Vinen har en markant duft af pære, banan, kirsebær, ribs, og sort peber. Vinene har et lavt indhold aftannin, er bløde med god syre og alkoholindholdet er moderat - alt i alt, en ideel kølig sommervin, der har mange af de samme karakteristika som en hvidvin.  Duftnoter for Gamay Ribs, Kirsebær, Banan, Sort peber
  • Garganega
    Hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der laves både gode og dårlige vine på druen, alt efter hvor stort et udbytteden tvinges til at producere. Syreindholdet er moderat.  Duftnoter for Garganega Æble, Mandel, Blomster, Citrus
  • Garnacha
    Grenache var i slutningen af 1900'tallet den anden mest plantede sort i verden. Den findes under et utal af synonymer, alt efter hvor i verden den er plantet. Efter årtusindeskiftet er dens dominans blevet nedtonet af Merlot og Cabernet Sauvignon, som har vundet stigende popularitet. Oprindeligt var den mest udbredt i Spanien, under synonymet Garnacha, men store dele af vinstokkene er blevet revet op gennem 80'erne, så Frankrig i dag har flest plantede Grenache vinstokke. Grenache indgår ofte som blanding i vine fra Sydrhrône, herunder også de Châteauneuf du Pape. Andelen af Grenache svinger meget og det påvirker naturligvis hvordan en vin fra Sydrhône smager. Smagen af Grenache Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination aflys frave og høj alkohol. Den har en sød og frugtig smag med et urtepræg. Den er meget udbredt i Sydfrankrig, Provence, hvor smagen er som dufte af Provence med urter, tamian og lavendel. Grundet det lyse farve benyttes den ofte til fremstilling af rosévin fra Tavel og Lirac, men dens force er rødvin.  Garnacha er et synonym for Grenache, der primært benyttes i Spanien.  Duftnoter for Garnacha Ribs, Blåbær, Kirsebær, Sveske
  • Gewürztraminer
    Gewürz betyder krydret på tysk og det er netop hvad vine på Gewurztraminer er. Samtidig med at de er krydret er de også parfumeret i en sådan grad, at man aldrig tager fejl af druesorten. Det er en enten-eller vin; enten synes man den er fantastisk eller også kan man ikke klare den markante og meget anderledes stil. Vine på Gewurztraminer er som skabt til stærk og orientalsk mad, der nærmest skriger på krydrede vine med en let sødme og det er netop hvad Gewurztraminer har. Pinot Gris besidder til dels også disse to sider, men ikke med samme intensitet som Gewurztraminer. Der laves også to varianter af søde vin på Gewurztraminer:Vendange Tardive og Sélection de Grains Nobles. De første laves på senthøstede druer, mens Grains Nobles laves på druer der er angrebet af ædel råd. De bedste vine kan gemmes i mere end 20 år, hvilket er usædvanlig meget for en hvidvin. Vinene har en endnu mere markant parfumeret duft, som dog nedtones hvis de får lov at ligge nogle år.  Duftnoter for Gewürztraminer Grapefrugt, Ananas, Lichie, Muskat, Abrikos, Honning, Rose, Røg, Nellike
  • Grenache
    Grenache var i slutningen af 1900'tallet den anden mest plantede sort i verden. Den findes under et utal af synonymer, alt efter hvor i verden den er plantet. Efter årtusindeskiftet er dens dominans blevet nedtonet af Merlot og Cabernet Sauvignon, som har vundet stigende popularitet. Oprindeligt var den mest udbredt i Spanien, under synonymet Garnacha, men store dele af vinstokkene er blevet revet op gennem 80'erne, så Frankrig i dag har flest plantede Grenache vinstokke. Grenache indgår ofte som blanding i vine fra Sydrhrône, herunder også de Châteauneuf du Pape. Andelen af Grenache svinger meget og det påvirker naturligvis hvordan en vin fra Sydrhône smager. Smagen af Grenache Grenache er karakteriseret ved en usædvanlig kombination aflys frave og høj alkohol. Den har en sød og frugtig smag med et urtepræg. Den er meget udbredt i Sydfrankrig, Provence, hvor smagen er som dufte af Provence med urter, tamian og lavendel. Grundet det lyse farve benyttes den ofte til fremstilling af rosévin fra Tavel og Lirac, men dens force er rødvin.  Duftnoter for Grenache Ribs, Blåbær, Kirsebær, Sveske
  • Grenache Blanc
    Grenache Blanc har et lavt syreindhold, bruges derfor ofte til at gøre en vin blød og give fylde. Druen bruges i Sydfrankrig og Nordspanien som blanding, men de oversøiske lande eksperimenterer med vine udelukkende på Grenache Blanc.  Duftnoter for Grenache Blanc Lemon, Æble, Pære, Kvæde, Lindetræ, Honning, Risted hasselnød
  • Grüner Veltliner
    Grüner Veltliner er særdeles udbredt i Østrig. Faktisk er mere end en tredjedel af de østrigske vinmarker tilplantet med Grüner Veltliner, så kvaliteten er meget svingende.  Duftnoter for Grüner Veltliner Selleri, Citrus, Honning, Peber
  • Lambrusco
    Lambrusco er både navnet på en druesort og en håndfuld områder i Emilia Romagna. Lambrusco-sorterne er højtydende, og vinene er som vi kender dem, lyse,mousserende og sjældent videre interessante. Alt efter i hvilket af de tre Lambrusco DOC'er vinene kommer fra, hedder druesorterne noget forskelligt.Lambrusco di Sorbara Lambrusco Grasparossa Lambrusco Maestri Lambrusco Marani Lambrusco Montericco Lambrusco Salamino Lambrusco Sorbara Lambrusco Viadanese   Duftnoter for Lambrusco Jordbær
  • Macabeo
    Macabeo er en ikke-aromatisk druesort, der bruges i Nordspanien og Sydfrankrig. Macabeo indgår som en blanding, til at modvirke oxidation.  Duftnoter for Macabeo Kirsebær
  • Malbec
    Malbec stammer fra det sydvestlige Frankrig, hvor den meget længe har været en fast ingrediens i blandingsvine, men uden at have gjort meget væsen af sig selv. I dag er det mere sandsynligt at man kender den fra lande som Argentina ogChile, der begge laver vine på ren Malbec. Dernæst kaldes den ikke Malbec i Sydvestfrankrig, men for Auxerrois og iLoire kaldes den for Cot. De mange synonymer taler ikke just for Malbecs kendskab og stjernestatus. Malbec giver bløde saftige vine, der er mørke og parfumerede - hvis den altså plantes i et varmt klima. Før i tiden blev den næsten udelukkende benyttet som hjælpesort i Bordeaux, til at blødgøre vine. Men i dag har Merlot overtaget det job. Den indgår stadig flittigt i mange blandingsvine fra Sydvestfrankrig, men det er i Cahors den er mest udbredt, da der her ifølge lokal lov skal være mindst 70% Auxerrois i vinen. Under de rigtige betingelser, kan Malbec altså sagtens stå på egne ben og mon ikke vi ser mere og mere til den fra fransk side?  Duftnoter for Malbec Ribs, Solbær, Blåbær, Sveske, Cedertræ, Lakrids, Nellike, Røg, Tobak, Rosin
  • Malvasia
    Malvasia dækker over en hel familie af druesorter, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt både iItalien og Spanien.  Duftnoter for Malvasia Muskat, Fersken, Abrikos, Røg
  • Mazuelo
    Carignan er verdens næstmest plantede druesort - desværre ikke på grund af kvaliteten. Den er bl.a. plantet i Frankrig,Spanien, Italien og Californien, men det er i Languedoc ogRoussillon den er mest beplantet. Carignan blev intensivt plantet fra 1950 og frem, da den kan levere et ekstremt højthøstudbytte på mere end 200 hl/ha og dermed er den en potentiel pengemaskine og har uden tvivl fyldt godt op i EU's vinsø i slutningen af det tyvende århundrede. Carignan har mange steder afløst Aramon, som besidder en endnu lavere kvalitet, omplantningen til Carignan var altså et skridt i den rigtige retning, men stadig langt fra den kvalitet forbrugerne kræver i dag. Carignan er rig på farve, garvesyre, syre og adstringens, men desværre også uden charme og finesse. Den er ikke specielt interessant som ung, lagrer dårligt og derfor heller ikke som gammel. De fleste vinbønder blander den derfor med andre sorter eller vinificerer den efter Beajoulais-metodenmacération carbonique, som blødgør adstringensen og resulterer i en mere rustik vin med en frugtig og parfumeretnæse. Endelig kan man også lave varietal vin på ren Carignan. I de fleste tilfælde bliver den den charmeforladte vin som beskrevet ovenfor, men enkelte producenter formår også at få noget større ud af druen. Det er vin baseret på gamle vinstokke plantet i god og veldrænet jord. Dernæst skal udbyttet holdes under 30 hl/ha og endeligt kræves exceptionelt håndværk i såvel marken som kælderen - Carignan er ikke en let drue at lave vin på. Særligt den unge generation har taget den udfordring op i Languedoc-Roussillon, da den er langt større end de mere træfsikreGrenache og Syrah, som alle kan lave vin på. Gå efter de bedste producenter, hvis du vil smage en vertikal Carignan. Udenfor Languedoc-Roussillon er det især i Californien at Carignan er interessant. Her kan man enkelte steder, navnligt i Ridge Vineyards, finde vinstokke helt tilbage fra 1880. Da alderen på vinstokkene er væsentlig, produceres her mere intense vine, der dog altid er blandet med andre sorter. Ud over Californien er druen at finde i mindre omfang i Spanien og Italien, et omfang der hele tiden formindskes. Også her indgår Carignan som regel i en blandingsvin.  Mazuelo er et synonym for Carignan, der primært benyttes i Rioja, Spanien. Duftnoter for Mazuelo Hindbær, Ribs, Blåbær, Solbær, Sveske, Grannål, Mørk chokolade, Røg
  • Merlot
    Cabernet Sauvignon og Merlot er de to grundpiller i vin fraBordeaux. Alligevel er det som om, at Merlot ligger på en uofficiel andenplads. Det skyldes gammelt snobberi, hvor rigtige connoisseurs mente, at Cabernet Sauvignons mørke og syrerige egenskaber, var mere rigtige, måske fordi den ofte var mere utilgængelig og derfor ikke førsteprioritet blandtlægmand. Det er rigtig nok, at Merlot er mere tilgængelig. Vine på Merlot er blødere og bliver hurtigere drikkemodne, men derudover giver det ikke mening at sætte de to sorter op mod hinanden, begge står bag nogle af verdens bedste vine, punktum! Merlot er en af de druesorter, som er plantet og elsket over hele kloden. I Bordeaux er det på højre side af floden Gironde, hvor den kvalitets- og prismæssigt topper, nærmere bestemt i Pomerol og St. Emilion. Udbyttet holdes meget lavt her, og det giver intense mørke vine, med et stortlagringspotentiale. De bedste vine opnår en karakteristiskduft af trøffel ved lang tids lagring. I Italien er den røget op i top 5 over de blå sorter. Desværre har man ofte brugt den som slaven der bare skulle producere. I den anden ende af kvalitetsskalaen benyttes den til nogle af landets bedste vine og i særdeleshed til de Supertoscanske vine.  Duftnoter for Merlot Brombær, Blåbær, Solbær, Lakrids, Kaffe, Trøffel
  • Monastrell
    Mourvèdre, som den hedder i Frankrig, blandes normal medSyrah og Grenache. Druens franske højborg er Bandol. I Spanien kaldes den for Monastrell, i Californien og Australien for Mataro.Mourvèdre kræver varme og kræver tid. Den smager ikke godt når den er ung. I det sydlige Rôhne bruges Mourvèdre som blandingsdrue, bl.a. til Châteauneuf du Pape, mens den nye verden så småt er begyndt at eksperimentere med sorten.Monastrell er et synonym for Mourvèdre, der primært benyttes i Spanien.     Duftnoter for Monastrell Hindbær, Blåbær, Brombær, Sveske, Trøffel, Fyrrenål, Kanel, Allehånde, Peber, Læder, Rosmarin
  • Mourvèdre
    Mourvèdre, som den hedder i Frankrig, blandes normal med Syrah og Grenache. Druens franske højborg er Bandol. I Spanien kaldes den for Monastrell, i Californien og Australien for Mataro.Mourvèdre kræver varme og kræver tid. Den smager ikke godt når den er ung. I det sydlige Rôhne bruges Mourvèdre som blandingsdrue, bl.a. til Châteauneuf du Pape, mens den nye verden så småt er begyndt at eksperimentere med sorten.  Duftnoter for Mourvèdre Hindbær, Blåbær, Brombær, Sveske, Trøffel, Fyrrenål, Kanel, Allehånde, Peber, Læder, Rosmarin
  • Muscat
    De forskellige variationer af Muscat-druen deler alle den stærke duft af muskat, der kan minde om knust korianderfrø. Duften kan også minde om terpentin - på den gode måde! Muscat druen er plantet over store dele af kloden, men er mest udbredt i Italien og Frankrig. Der laves både tør hvidvin,mousserende vin og ikke mindst søde dessertvine på Muscat. Muscat er en lidt sart sort, der ikke kan gro i al slags vejr ogklima. Syreindholdet er lavt I Alsace laves primært tørre hvide vine, mens der i Asti iPiemonte primært laves mousserende vine.  Duftnoter for Muscat Lemon, Muskat, Abrikos, Fersken, Lindetræ, Honning, Kaffe, Chokolade
  • Negroamaro
    Negroamaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i Salento områderne i Apulien. Negroamaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine.
  • Nero D'Avola
    Nero d'Avola er lig med Sicilien, selvom den så småt kan findes i de oversøiske lande også. Vinene fra Sicilien er mørke, næsten sorte, bløde og alligevel robuste. Er vinen lagret på eg, kan den gemmes ganske længe.  Duftnoter for Nero d'Avola Solbær, Sveske, Blåbær
  • Parellada
    Parellada indgår ofte sammen med Macabeo og Xarel-lo iCava. Det er typisk Parellada, der giver Cavaen den bløde, crèmede base, hvorimod Macabeo giver sprødhed og syre og Xarel-lo giver rygrad.  Duftnoter for Parellada Citrus, Æble
  • Petit Verdo
    Petit Verdot benyttes i faldende grad i Bordeaux. Sorten modner sent, senere end Cabernet Sauvignon, hvilket udelukker den på Østbredden, til Pomerol og St. Emilion. På den anden side er Petit Verdot interessant, grundet sin kraftige duft af violer, dybe farve og gode struktur. Hvad der mangler af sol i Bordeaux, har de så rigeligt af i Australien,Chile og Californien. Måske derfor, oplever Petit Verdot stigende interesse fra disse kanter.  Duftnoter for Petit Verdot Viol
  • Pinot Gris
    Pinot Gris er plantet mange steder i verden og har et hav af synonymer. Mest udbredt er den dog i Alsace, Tyskland ogItalien, hvor den går under navnet Pinot Grigio. Hvis et enkelt sted skal fremhæves, må det være Alsace. Klimaet her er pefekt til Pinot Gris, hvor det tillader at lave både tørre ogsøde vine. Efteråret er tørt, hvilket muliggør at druerne kan høstes sent. Senthøstede druer indeholder mere sukker og giver dermed sødere vine. Jo senere de plukkes, jo sødere bliver vinene. Vine på Pinot Gris har krydrede og moskusagtige aromaerblandet med honning og eksotisk frugt. Honningtonerne er selvfølgelig mere udtalt i de sødere vine. De Italienske vine har et også et mineralsk præg over sig. Derudover kan vinene gemmes ganske længe af en hvidvin.
  • Pinot Noir
    Pinot Noir siges at være den drue, der smager af mindst. Faktisk hævder nogle, navnligt i Bourgogne, at Pinot Noir slet ikke smager af noget og derfor er den bedste eksponent for at repræsentere sit terroir, altså jordbund og mikroklima. Når druen ikke i sig selv smager af noget, må den endelige vin være et fuldstændigt produkt af vitikultur og vinifikation, og det er vand på de franske bønders mølle. Bourgogne Pinot Noir er uløseligt forbundet med Bourgogne.Rød Bourgogne laves 100 % på Pinot Noir og betragtes af mange som verdens bedste og fineste vin, ikke blot på Pinot Noir, men uanset druesort. Men fra samme område kommer også nogle af verdens mest tarvelige vine - god Bourgogne koster penge, mange penge! Netop fordi rød Bourgogne har så stor prestige, kvalitet og høj pris, har mange regioner og lande udenfor Bourgogne og Frankrig, i en lang årrække forsøgt at kopiere vinene - eller måske snarere, kopiere deres guldæg. Men efterhånden er det gået op for de fleste, at det simpelthen ikke lader sig gøre. Vinene fra Bourgogne er unikke. Dermed ikke sagt, at der ikke laves mindst lige så gode vine på Pinot Noir udenfor Bourgogne - de smager bare ikke som Bourgogne, basta! På trods af Pinot Noirs skrøbelige væsen, er den plantet over det meste af kloden. Som hovedregel kommer de bedste vine fra Bourgogne i Frankrig, Californien og Oregon i USA samtMarlborough på New Zealand. Høst og klima Pinot Noir skiller sig først ud når den helt rigtige Pinot Noir-tone rammes. Det kræver et køligt og stabilt klima samt at druerne høstes på rette tidspunkt. Vinstokkene plantes derfor ofte på specielt gunstige marker, mange hundrede moh., ved store søer eller ud mod havet, for at skabe et køligt klima og gerne i læ af en bjergkæde for at skabe stabilitet. Høsttidspunktet er også særdeles vigtigt. Høstes den for tidligt opnås ikke den elegante bærfrugt og sødme, høstes den omvendt for sent, bliver vinen flad, mister sin aroma ogdybde. I den Nye Verden bliver den tit overmoden. Omvendt forholdet det sig i det nordlige Europa, herunder også Bourgogne, hvor der i dårlige år kan være problemer med at få den moden nok. Foruden klimaet, så er råd altid et potentielt problem. Klaserne er små, tyndskindede og de sidder derfor tæt. Det gør Pinot Noir ekstra udsat for råd og det kan tvinge bønderne til at høste før tid, hvilket i sidste ende skaber de tynde og spinkle vine, som resulterer i det tynde og spinkle vine, de fleste af os har stiftet bekendtskab med. Smagen af Pinot Noir Pinot Noir er først og fremmest elegant og feminin, har en let sødme, er parfumeret og mineralsk. Elegant og feminin må ikke forveksles med tynd eller spinkel. En elegant vin kan sagtens have pondus og kompleksitet, bare ikke på denopulente og anmasende måde. Her findes både kirsebær, jordbær, solbær og brombær og en udtalt duft af skovbær, der med tiden udvikler sig mere animalsk til noget der minder om stald. Har vinen været på fad vil vanille også være at finde. Vin på Pinot Noir er ofte lys i farven og har et lavt indhold af gavesyre, suppleret af en god portion frisk syre, som gør vinen frisk men ikke tannisk. Årsagen skal findes i, at Pinot Noir har færre kerne og en tyndere skal end fx Cabernet Sauvignon, som repræsenterer Bourgognes største konkurrent, nemlig Cru Classe vinene fra Bordeaux. Derudover er Pinot Noir rigere på alkohol end Cabernet Sauvignon, hvilket sammen med den lave andel af garvesyre, er med til at give den let fede følelse af fløjl eller silke. Hvis Cabernet Sauvignon repræsenterer det maskuline, vil Pinot Noir repræsentere det feminin og subtil.  Duftnoter for Pinot Noir Ribs, Solbær, Kirsebær, Viol, Lakrids
  • Primitivo
    Hvis USA har en nationaldrue, er det Zinfandel. Lighedstrækkene til den Italienske Primitivo drue er dog så stort, at der i mange år har kørt en diskussion om hvorvidt de to er ens. Nylige DNA undersøgelser har nu endelig klargjort, at Zinfandel og Primitivo er en og samme sort. Bådeitalienere og amerikanere holder dog stadig fast i, at der er tale om to forskellige sorter. Årsagen skal selvfølgelig findes i, at Zinfandel er blevet et varemærke for amerikanerne, mens Primitivo er et væremærke i Apulien. Vine på Zinfandel er altid mørke og kraftige. Smagen kan variere fra det søde af chokolade, nødder og svesker, til detkrydret af peber, kanel og allehånde. Generelt er vinene fra amerika mere søde og krydret, mens de Syditalienske har mere bærduft. Zinfandel i verden Zinfandel kræver varme og en lang sæson, så druerne får tid til at modne fuldt ud. Den færdige vin skal gerne nå mindst 14% alkohol, for at frugten kommer frem. At nå dertil kræver masser af sol. Sol er der meget af i både Californien og Syditalien. Begge steder produceres vine som nærmer sig 16-17% alkohol, hvilket kræver særlig gode færdigheder i vinkælderen, for at tæmme den grad af alkohol. Jo senere Zinfandel høstes, jo mørkere bær findes i vinen, hvor de mest ekstreme bevæger sig over mod rosiner og svesker. Dry Creek Valley anses for at være Zinfandels højborg i Amerika. Her er varmt om dagen og køligt om natten. Det giver saftige vine med god syre, som har toner af peber og brombær. I Syditalien er det Primitivo di Manduria som laver de beste vine. De er dog langt mere rustikke end dem fra Californien, da de generelt mangler syren til at balance den høje alkohol.  Primitivo er et synonym for Zinfandel, der primært benyttes i Apulien, Italien. Duftnoter for Primitivo Jordbær, Hindbær, Blåbær, Kirsebær, Sveske, Cedertræ, Kanel, Læder, Karamel, Mørk chokolade, Røg, Nødder
  • Riesling
    Riesling har den tvivlsomme ære af at være blandt ekspertnes absolutte favoritsorter, men langt fra lige så populær blandt den brede befolkning. Ikke at ingen drikker den, for de fleste kender sorten og den kan købes i alle supermarkeder, men den nyder bare ikke samme popularitet som fx Chardonnay. Chardonnay er populær, Chardonnay er ofte fadlagret og her ligger en del af forklaringen. Riesling er næsten aldrig fadlagret, de to ting passer bare ikke sammen - enten ser man det som et plus, at vinene er rene og tørre, eller også kan man ikke lide den rene vare. Riesling er efterhånden plantet over hele kloden. Den kan som en af de få plantes så nordligt som i midttyskland og samtidig også i de oversøiske lande. Mest kendt er dog uden tvivl vinene fra Tyskland og Alsace i Frankrig. I Tyskland er den uden diskussion deres bedste grønne sort. De tyske vine har generelt en lavere alkoholandel, helt ned til 6-7%, og de er ofte lidt sødere end de Franske fra Alsace. Det er dog ingen regel, for begge steder laves både knastørre og lettere søde vine. Helt søde vine fremstilles også i stor stil på Riesling. Sorten er en af de få, der giver fremragende reslutater både som tørog som sød vin. Der fremstilles søde vine på Riesling på forskellig vis. Dels kan der tilsættes sød most, gæringen kan stoppes før tid, så mosten indeholder restsukker, druerne kan være angrebet af ædelt råd, som kendes fra Sauternes og endeligt laves der den specielle type kaldet Eiswein. Eiswein fremstilles af frosne druer. Når de presses bliver vandettilbage, i form af is, og den søde most kan sies fra, altså opnås en sødet koncentrat. Eiswein er relativt sjældent og altid dyr!  Duftnoter for Riesling Lemon, Grapefrugt, Appelsin, Ananas, Muskat, Abrikos, Fersken, Lindetræ, Honning
  • Sangiovese
    Sangiovese er en af Italiens helt store druesorter og samtidig den mest plantede af de blå sorter. Dens store udbredelse betyder, at der både laves nogle af italiens bedste vine, men størstedelen er og bliver ordinære. Selve sorten er derfor ingen garant for kvalitet alene, men derimod spiller område og producent den afgørende rolle. Sangiovese er at finde i hele Italien, men yder sit absolut bedste i mellemitalien, mere præcist i Toscana, hvor den står bag vinene fra Brunello di Montalcino og Chianti. Sangiovese bliver i stigende grad plantet i de oversøiske lande. Den er derfor at finde i vine fra Californien og Australien. I Californien kalder man ligefrem vinene for Cal-Ital, altså californiske vine, lavet på italienske druesorter.  Duftnoter for Sangiovese Jordbær, Hindbær, Ribs, Sveske, Grannål, Lakrids, Røg, Viol, Kirsebær
  • Sauvignon Blanc
    Sauvignon Blanc er sammen med Chardonnay to af de største grønne sorter. Lige så store de er, lige så forskellige er de. Traditionelt siger man, at de klassiske og største vine på Sauvignon Blanc kommer fra Loire dalen i Frankrig, nærmere bestemt fra Sancerre og Pouilly-Fumé. Det synspunkt bliver i dag kraftigt udfordret af vinene fra New Zealand. Selvom New Zealand kun har lavet vine på Sauvignon Blanc i 25-30 år, hvilket nærmest er pionerarbejde i forhold til Frankrig, har de på rekordtid formået at få fortryllende dråber ud af sorten. Forskellene mellem Chardonnay og Sauvignon Blanc er store. Chardonnay er plantet over stort set hele verden, er let at tilpasse lokale forhold og går fra tørre vine til fede med tropisk smag. Sauvignon Blanc er også plantet mange steder på kloden, men kun de færreste steder opnås interessante steder. Sauvignon Blanc skal have sol, men bestemt ikke for meget, hvilket stort set udelukker de oversøiske lande, med mindre de bedste marker benyttes. Smagen og duften af Sauvignon Blanc er tør, frisk og mineralsk - syren er helt essentiel. Vinificering: Smagen af Sauvignon Blanc afgænger af mere end blot klima og terroire, også behandlingen og fremstillingen af vinene, har stor betydning. I Frankrig gæres mosten, uden kontakt til druerne, ved relativ høj temperatur (16-18 grader), for at minimere aromaer af tropisk frugt, som især de oversøiske lande efterstræber. I stedet opnås mineralske aromaer. Anderledes er metoden i New Zealand. Nærmest ved et uheld fik druerne lov til at gære med i op til et døgn, hvilket gav vinene en helt ny dimension, hvor duften af stikkelsbær, hø og aspages pludselig kom tydeligt frem.  Duftnoter for Sauvignon Blanc Stikkelsbær, Asparges, Hø, Flintesten, Hyldeblomst, Kiwi, Grøn peber, Solbærblad, Melon, Hvid fersken, Nektarin
  • Shiraz
    Syrah er en af de helt store druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt efter land. I Frankrig benyttes den i Rhône, hvor der laves komplekse vine, mens den i Australien laver tunge og næsten sorte vine, der ligger milevidt fra dem i Rhône. Fra Californien kommer en helt tredje variant, der er mere balanceret end australien, men langt blødere end dem fra Frankrig. Syrah i verden På trods af at Syrahs næsten kan findes over alt på kloden i dag, er den faktisk temmelig følsom overfor klimaet. I Rhône er det kun i de bedste egne den har ideele betingelser. Her ses den primært i Nordrhône, hvor den til gengæld egenhændigt står bag de bedste af vinene. Veldrænet stenholdig jord er med til at holde på varmen i Nordrhône. De to betingelser opfyldes Côte-Rôtie og Hermitage, der også er blandt de absolut dyreste vine fra Rhône. Anderledes er det i Australien. Her er der ofte sol og varme nok. Udfordringen er undgå overmodning, hvilket giver sødekvabsede vine uden syre. Men i bestræbelserne på at skabe en national Côte-Rôtie, blev der i 1980 og 1990'erne plantet en masse Syrah i Australiens koldeste egne. Det viste sig overraskende nok, at var for koldt her. I stedet for at blive til komplekse vine, førte det til lettere grønne vine. De bedste Syrah-vine i Australien kommer fra meget gamle vinstokke iBarossa Valley. Smagen af Syrah I alle tilfælde bidrager Syrah til en intens farve og smag. Derudover er der to arketyper af indenfor smag og stil af Syrah, som repræsenteres af henholdsvis Nord Rhône og Australien. I Nord Rhône er tanninerne markante ogeftersmagen er ganske tør. Smagsmæssigt er druenmineralsk og minder bærmæssigt om morbær, ofte krydretmed frisk sort peber og brændt gummi. Man bruger jævnligt ordet animalsk og kødfuld, selvom det kun er Pinot Noir og Mouvèdre der er ægte animalske. De oversøiske varianter, med Australien i spidsen, er tilgengæld mere koncentrerede, sødere og har mere frugt.Viskositeten har ligeledes fået et nyk og vinen til nærmest virke tyk. Smag de to op i mod hinanden og det er næsten svært at tro at det er samme drue. Hvor den oversøiske variant næsten kan virke for sød og fed, kan den i Rhône virke voldsomt tør og animalsk. I mellem de to yderpoler dyrkes der Syrah stort set alle andre steder. Klimaet er afgørende for, om vinen hælder til den sødladende side eller den mineralske.  Shiraz er et synonym for Syrah, der primært benyttes i Australien. Duftnoter for Shiraz Solbær, Ribs, Blåbær, Brombær, Viol, Trøffel, Lakrids, Peber, Kød
  • Syrah
    Syrah er en af de helt store druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt efter land. I Frankrig benyttes den i Rhône, hvor der laves komplekse vine, mens den i Australien laver tunge og næsten sorte vine, der ligger milevidt fra dem i Rhône. Fra Californien kommer en helt tredje variant, der er mere balanceret end australien, men langt blødere end dem fra Frankrig. Syrah i verden På trods af at Syrahs næsten kan findes over alt på kloden i dag, er den faktisk temmelig følsom overfor klimaet. I Rhône er det kun i de bedste egne den har ideele betingelser. Her ses den primært i Nordrhône, hvor den til gengæld egenhændigt står bag de bedste af vinene. Veldrænet stenholdig jord er med til at holde på varmen i Nordrhône. De to betingelser opfyldes Côte-Rôtie og Hermitage, der også er blandt de absolut dyreste vine fra Rhône. Anderledes er det i Australien. Her er der ofte sol og varme nok. Udfordringen er undgå overmodning, hvilket giver sødekvabsede vine uden syre. Men i bestræbelserne på at skabe en national Côte-Rôtie, blev der i 1980 og 1990'erne plantet en masse Syrah i Australiens koldeste egne. Det viste sig overraskende nok, at var for koldt her. I stedet for at blive til komplekse vine, førte det til lettere grønne vine. De bedste Syrah-vine i Australien kommer fra meget gamle vinstokke iBarossa Valley. Smagen af Syrah I alle tilfælde bidrager Syrah til en intens farve og smag. Derudover er der to arketyper af indenfor smag og stil af Syrah, som repræsenteres af henholdsvis Nord Rhône og Australien. I Nord Rhône er tanninerne markante ogeftersmagen er ganske tør. Smagsmæssigt er druenmineralsk og minder bærmæssigt om morbær, ofte krydretmed frisk sort peber og brændt gummi. Man bruger jævnligt ordet animalsk og kødfuld, selvom det kun er Pinot Noir og Mouvèdre der er ægte animalske. De oversøiske varianter, med Australien i spidsen, er tilgengæld mere koncentrerede, sødere og har mere frugt.Viskositeten har ligeledes fået et nyk og vinen til nærmest virke tyk. Smag de to op i mod hinanden og det er næsten svært at tro at det er samme drue. Hvor den oversøiske variant næsten kan virke for sød og fed, kan den i Rhône virke voldsomt tør og animalsk. I mellem de to yderpoler dyrkes der Syrah stort set alle andre steder. Klimaet er afgørende for, om vinen hælder til den sødladende side eller den mineralske.  Duftnoter for Syrah Solbær, Ribs, Blåbær, Brombær, Viol, Trøffel, Lakrids, Peber, Kød
  • Tannat
    Tannat er en sydvestfransk druesort, der primært er kendt fra Madiran, men som også findes i andre sydvestfranske appellationer - f.eks. St-Mont og Irouleguy. Den giver kraftige, garvesyreholdige vine, der traditionelt har krævet lang tids lagring, før de var drikkeklare, men som takket være moderne vinifikationsteknikker i dag findes i hurtigere tilgængelige udgaver. Udover i Sydvestfrankrig dyrkes Tannat også i Uruguay, hvor den er blevet en slags nationaldruesort.
  • Tempranillo
    Tempranillo er for mange indbegrebet af spansk rødvin, ikke mindst udødeliggjort igennem Riojavinenes indtog fra 1980'erne og frem. Men også de oversøiske lande har taget Tempranillo til sig og det i en sådan grad, at sorten er blevet 10-20 dobblet i Australien siden årtusindskiftet. Og det er egentligt ikke så underligt, for Tempranillos karateristika passer perfekt til de oversøiske ganer: mørk, fyldig, lavt syreindhold og milde tanniner - næsten en beskrivelse af enklassisk Australsk vin. Dernæst er Tempranillo som skabt tilfadlagring på nye egefade, som kun booster alle parametrene yderligere. Tempranillo er plantet stort set over hele Spanien, dog under mange forskellige synonymer. Dens højborg er Rioja ogRibera del Duero. De klassiske vine er dem fra Rioja, som emmer af af vanille og jordbær, der stammer fra de nye Amerikanske egefade. Men sådan er al Tempranillo ikke. Der findes mere komplekse vine med mere syre og bedre balance, om man vil. De kommer fra køligere egne, som ofte ligger 500-1000 moh. Det opnås bland andet i Ribera del Duero ogToro, som hører under regionen Castilla y León. Her laves nogle af de bedste vine i 800 meters højde, hvor dagen ervarm, men nætterne væsentligt koldere. Det giver en unik kombination af fylde og kraft, samtidig med at en vigtig del af syren er bevaret.  Duftnoter for Tempranillo Hindbær, Blåbær, Brombær, Kirsebær, Sveske, Grannål, Lakrids, Kanel, Nellike, Læder, Chokolade, Røg
  • Trebbiano
    Der er ikke kun én Trebbiano sort i Italien, men adskillige, hvor Trebbiano indgår i navnet.Trebbiano d'Abruzzo Synonym for Bombino Bianco.Trebbiano di Lugana Synonym for Trebbiano di Soave.Trebbiano di Veronese Synonym for Trebbiano di Soave.Trebbiano di Soave Trebbiano di Soave er den bedste variant af alle Trebbiano sortene, men også blandt de mindst plantede. Trebbiano benyttes i mere end 80 DOC'er.Trebbiano Spoletino Trebbiano Spoletino er en klone af Trebbiano druen, men med en langt højere kvalitet end fx Trebbiano Toscano. Vine på Trebbiano Spoletino er sprøde og friske.Trebbiano Toscano Trebbiano Toscano er den mest plantede af de mange Trebbiano sorter og den tredje mest plantede af alle Italienske sorter. Sorten findes også i Frankrig, under navnet Ugni Blanc, hvor den ofte benyttes i Rhône, Languedoc ogProvence. Smagen er neutral, men syreindholdet højt.
  • Verdejo
    Verdejo er en af Spaniens gode hvidvinssorter, og står bag de bedste hvide fra Rueda, der skal indeholde mindst 50 % Verdejo. Ofte blandes den også med Sauvignon Blanc. Som unge har vine på Verdejo et urteargtigt præg der kan minde om lauerbær. God struktur og balance gør dem egnet til lang tids lagring, hvorefter de opnår en honning-nøddeagtig duft.  Duftnoter for Verdejo Honning, Nødder, Pære
  • Viognier
    Viognier er en lidt overset druesort, der dog er ved at manifestere sig som en af de helt store grønne sorter.Chardonnay og Sauvignon Blanc er i dag de to helt store og allestedsnærværende sorter. Chardonnay er ofte den tykke faglagrede vin, mens Sauvignon Blanc er en helt tør og friskvin. Viogier er i stigende grad ved at placere sig lige imellem de to, som værende en frisk, let sødlig vin, med både krydrede og parfumerede aromaer. Viognier har længe været plantet i Languedoc i Nordfrankrig og ikke mindst i Nordrhône. I Nordrhône ligger områdetCondrieu, hvorfra nogle af landets dyreste hvidvine produceres på ren Viognier. Området er småt, produktionen lille og kvaliteten god, det giver naturligt høje priser. Det der er ved at ændre på billedet, er de oversøiske lande, medCalifornien i spidsen. Beplantningen af Viognier er ved at hale ind på Frankrig og andre lande følger trop. Det er spændende vine, som kan være et tiltrængt afbræk fra Chardonnay og Sauvignon Blanc. Smagen af Viogner Ung Viognier er en frisk vin der egner sig godt som en apéritif. Det er også en meget aromatisk, floral og krydretvin med duft af viol, fersken, abrikos, æble og pære. Hvis vinen ikke er fadlagret er den lidt skarpere med et citruspræg og vægt på stenfrugten. Er den fadlagret bliver den merecremet med toner af smør, røg og vanille. Vinen en en perfekte ledsager til asiatisk og krydret mad, hvor den lette sødme og krydrede duft, går godt i spænd med maden. Maden skal være fyldig og have karakter.  Duftnoter for Viognier Muskat, Abrikos, Akacie, Honning, Viol, Pære, Fersken
  • Xarel-lo
    Xarel-lo er udbredt i det nordøstlige Spanien og giver det fundament af tyngde, kraft og alkohol, som understøtter en god Cava.  Duftnoter for Xarel-lo Abrikos, Citrus
  • Zinfandel
    Hvis USA har en nationaldrue, er det Zinfandel. Lighedstrækkene til den Italienske Primitivo drue er dog så stort, at der i mange år har kørt en diskussion om hvorvidt de to er ens. Nylige DNA undersøgelser har nu endelig klargjort, at Zinfandel og Primitivo er en og samme sort. Bådeitalienere og amerikanere holder dog stadig fast i, at der er tale om to forskellige sorter. Årsagen skal selvfølgelig findes i, at Zinfandel er blevet et varemærke for amerikanerne, mens Primitivo er et væremærke i Apulien. Vine på Zinfandel er altid mørke og kraftige. Smagen kan variere fra det søde af chokolade, nødder og svesker, til detkrydret af peber, kanel og allehånde. Generelt er vinene fra amerika mere søde og krydret, mens de Syditalienske har mere bærduft. Zinfandel i verden Zinfandel kræver varme og en lang sæson, så druerne får tid til at modne fuldt ud. Den færdige vin skal gerne nå mindst 14% alkohol, for at frugten kommer frem. At nå dertil kræver masser af sol. Sol er der meget af i både Californien og Syditalien. Begge steder produceres vine som nærmer sig 16-17% alkohol, hvilket kræver særlig gode færdigheder i vinkælderen, for at tæmme den grad af alkohol. Jo senere Zinfandel høstes, jo mørkere bær findes i vinen, hvor de mest ekstreme bevæger sig over mod rosiner og svesker. Dry Creek Valley anses for at være Zinfandels højborg i Amerika. Her er varmt om dagen og køligt om natten. Det giver saftige vine med god syre, som har toner af peber og brombær. I Syditalien er det Primitivo di Manduria som laver de beste vine. De er dog langt mere rustikke end dem fra Californien, da de generelt mangler syren til at balance den høje alkohol.  Duftnoter for Zinfandel Jordbær, Hindbær, Blåbær, Kirsebær, Sveske, Cedertræ, Kanel, Læder, Karamel, Mørk chokolade, Røg, Nødder
  • Zweigelt
    Zweigelt er en krydsning af Sankt Laurent og Blaufränkisch. Det er østrigs mest plantede røde druesort, der yder godt og trives i det kølige klima. Blauer Zweigelt er et synonym for Zweigelt, der primært benyttes i Østrig.  Duftnoter for Zweigelt Kirsebær